Valg på vej: Alle vil have flere sygeplejersker

DEBAT: Både rød og blå blok vil have flere sygeplejersker. Blandt andet vil regeringen skaffe flere sygeplejersker ved at optage flere på uddannelsen, og Socialdemokratiet vil ansætte flere med det samme. I Dansk Sygeplejeråd vil vi begge dele og meget mere, skriver Grete Christensen.

Oprettet: 25.04.2019

Synspunkt i Sjællandske Medier af Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd

Sygeplejerskerne er blevet en central figur i den valgkamp, som allerede er i gang, på trods af at valget endnu ikke er udskrevet. Både rød og blå blok vil have flere sygeplejersker. Blandt andet vil regeringen skaffe flere sygeplejersker ved at optage flere på uddannelsen, og Socialdemokratiet vil ansætte flere med det samme. I Dansk Sygeplejeråd vil vi begge dele og meget mere. Det er nødvendigt, og jeg mener også, at det er realistisk. Det sidste vender jeg tilbage til.

Når det er nødvendigt, skyldes det at sundhedsvæsenet i dag tilbyder langt flere behandlinger til langt flere patienter. Den udvikling kommer kun til at stige i de kommende år, så hvis sundhedsvæsenet også skal hænge sammen i fremtiden, kræver det flere medarbejdere, herunder flere sygeplejersker.

Det har vi i Dansk Sygeplejeråd råbt op om længe. Det samme har mange andre, men ingen siger det dog lige så overbevisende, som medarbejderne selv. For eksempel som vi så det i DR2- dokumentaren ’Jeg svigter mine patienter’, hvor mange optagelser var lavet i Region Sjælland. Blandt andet fra akutmodtagelsen på Køge Sygehus, hvor man kunne se medarbejderne gøre alt for at patienterne ikke skulle mærke, hvor travlt, der reelt er. Og fra Dansk Sygeplejeråd Kreds Sjællands trivselsgruppe for stressramte, hvor fortvivlede sygeplejersker fortalte om frygten for at lave fejl og den håbløshed, der opstår, når alle opråb synes forgæves.

Gennemgående for alle de sygeplejersker, læger og studerende, der er med i dokumentaren, er, at de frygter for patienternes sikkerhed og deres eget helbred. De strækker sig meget langt for at holde en høj kvalitet, men ikke uden at mange samtidig bliver pressede, stressede og bange for at begå fejl. Det er selvfølgelig ikke rimeligt. Desværre er det ikke eksempler, der er enestående for hverken akutmodtagelser eller medarbejdere i Region Sjælland. Alt for meget travlhed er hverdagen for rigtig mange hospitalsansatte i hele Danmark.

Ingen snuptagsløsninger

Derfor er det glædeligt, at de fleste partier på begge sider af Folketinget har indset, at det er tid til at gøre noget. Diskussionen afslører dog også, at der ikke er nogen nemme løsninger. I hvert fald ikke nogen enkeltstående løsninger.

Flere forslag er i spil. Blandt andet vil regeringen have flere sygeplejersker til at arbejde på fuld tid. På papiret en god ide, som vi bakker op om i Dansk Sygeplejeråd. I realiteten siger mange sygeplejerskerne dog nej tak under de nuværende betingelser, og det er også let at forstå, da de fleste har valgt at gå ned i ugentlig arbejdstid, fordi de ikke oplever at kunne holde til at arbejde på fuld tid med skiftende vagter og meget højt arbejdspres. Hvis ambitionen om at få flere til at arbejde på fuld tid skal indfries, skal det ske samtidig med at normeringerne i afdelingen øges, så den enkelte samtidig kan afspadsere deres kompensation for arbejde på skæve tider. Det indgår vi gerne i dialog om.

Flere partier peger også på, at der skal uddannes flere sygeplejersker. Det er ikke blot en god ide, men et helt nødvendigt tiltag. Jeg bliver dog også nødt til at påpege, at kravet om årlige besparelser på to pct. efterhånden har gjort uddannelsen så afpillet, at de studerende ikke føler sig rustet til det arbejde, der venter dem. Man kan ikke bare lokke flere studerende ind i systemet, uden også at kigge på kvaliteten. For nylig kom det for eksempel frem, at man for at spare har lukket for det varme vand på VIA University College i Aarhus. Sikkert fordi det er her, det gør mindst ondt, men er det ikke tankevækkende, at vi på en uddannelsesinstitution ikke længere har råd til varmt vand i hanerne?

Brug for løsninger der virker her og nu

I Dansk Sygeplejeråd er vi helt enige i, at der skal uddannes flere sygeplejersker. Et opmærksomhedspunkt ved forslaget er dog, at der vil gå fire år, før sygeplejerskerne står ude på arbejdspladserne. Det kan vi ikke læne os tilbage og vente på, der er nemlig også brug for flere sygeplejersker her og nu.

Jeg påstår ikke, at det bliver nemt, men mener bestemt, at det er realistisk. Jeg synes arbejdsgiverne skal fokusere på arbejdsmiljøet og det arbejdspres som vores sygeplejersker i øjeblikket udsættes for. Hvis det bliver anderledes, så er det oplagt at se på, om nogle af de sygeplejersker, der har valgt at arbejde andre steder, har mod på at vende tilbage, og hvordan det kan påvirke frafaldet på uddannelsen. Alt for mange forlader uddannelsen før målstregen, fordi de bliver overvældet af mødet med virkeligheden, når de kommer i praktik. Det skal vi gøre bedre.

Mange sygeplejersker overvejer at forlade faget

Vi skal passe på alle de sygeplejersker som hver dag får vores sundhedsvæsen til at hænge sammen. Når vi spørger sygeplejerskerne, er det 15 pct., der svarer, at de overvejer at skifte til et ikke-sygeplejefagligt arbejde inden for de næste par år. I Region Sjælland er det hele 24 pct. Det er bekymrende mange, og der er god grund til at tage signalet meget alvorligt. Mange er efterhånden trætte af de vilkår, de bydes, og der er langt imellem arbejdspladser med høj arbejdsglæde.

I Dansk Sygeplejeråd bakker vi op om alle forslag, der kan skaffe flere kollegaer, men det kræver, at der også er vilje til at gribe fat om problemerne. Det nytter selvsagt ikke at hælde mere i karret, hvis det bare fosser ud i den anden ende. Det er situationen i Region Sjælland et godt billede på. Det anerkendes af alle, at man har hårdt brug for flere sygeplejersker her. Derfor bør opskriften være at holde godt fast på de sygeplejersker, som hver dag yder en kæmpe indsats, og måske oven i købet gå i dialog med dem om, hvad de kunne tænke sig, hvis de skulle blive på arbejdet. Anerkendelse for arbejdsindsatsen er uvurderlig, og det er lønnen også.