Valg på vej: Sundhedsvæsenet har brug for klare politiske handlinger

DEBAT: Vi ønsker alle at have et stærkt sundhedsvæsen, som kan hjælpe os, når vi har brug for det. Det forsøger medarbejderne at sikre, så langt de kan. De har brug for at se, at politikerne også vil prioritere det og finde reelle løsninger, skriver Grete Christensen i Sjællandske Medier.

Oprettet: 18.08.2022

Debatindlæg af Grete Christensen, formand i Dansk Sygeplejeråd, bragt i Sjællandske Medier

Skal man tro snakken og skriverierne, er der et Folketingsvalg på vej. Allerede nu er politikerne i gang med at positionere sig – også på sundhedsområdet. Der er da også god grund til, at sundhed kan blive et centralt tema i valgkampen.

Først og fremmest er det et af de vigtigste emner for danskerne. I en ny meningsmåling peger flest på sundhed og hospitaler, som det emne, der er mest afgørende, når de skal sætte deres kryds.

Det er sådan set ikke overraskende. Vi er inde i kernen af velfærdssamfundet og noget af det, som betyder mest for den enkelte.

Sundhedsvæsenet står over for nogle meget store udfordringer, som kræver politiske løsninger. Manglen på medarbejdere – og ikke mindst sygeplejersker – betyder lige nu lange ventelister, lukkede sengepladser, for meget travlhed og for lidt tid til sygepleje og omsorg. Det er ikke opskriften på det sundhedsvæsen, danskerne efterspørger. Eller den kvalitet, vi forventer at finde.

Vi har et godt og stærkt sundhedsvæsen, men kommer ikke udenom, at det går ud over kvaliteten, når der er så travlt, som tilfældet er på de danske sygehuse. Det har vi set eksempler på med sagen om de mange amputationer.

Jeg håber, at det er noget af det, der vil blive diskuteret under valgkampen. Både de meget konkrete udfordringer, men også på den store klinge. Meget tyder nemlig på, at sundhedsvæsenet og store dele af velfærdssamfundet står ved en skillevej i disse år.

Unge vælger velfærdsuddannelserne fra

Senest har historier om det lave optag på de store uddannelser på velfærdsområdet fyldt over sommeren. Værst ser det ud for sygeplejerskeuddannelsen, hvor ansøgertallet er faldet med 28 pct. Det betyder tomme studiepladser på knap fire ud af fem uddannelsessteder.

Det er selvsagt et problem, når vi i forvejen mangler mange sygeplejersker, og når næsten halvdelen af forsøgene på at rekruttere en sygeplejerske mislykkes.

Det er en udvikling, som har været i gang over mange år, og der findes hverken nemme eller billige løsninger. Det er måske derfor, at så mange politikere har så svært ved at få bidt til bollen.

For mange undskyldninger – for lidt handling

Men det nytter altså ikke at tørre den af på corona og strejke og så håbe på, at alting bliver godt af sig selv. Eller for den sags skyld at tørre den af på fagbevægelsen. Det er desværre ikke sjældent, at vi i Dansk Sygeplejeråd kritiseres, fordi vi tillader os at pege på, at vilkårene for sygeplejerskerne er urimelige.  Vi fortæller om den virkelighed som vi ser derude, og som rigtig mange patienter kan genkende, og det er nødvendigt at tage alvorligt.  

Tilsvarende nytter det ikke at tro, at løsningen på de lave ansøgertal til uddannelsen er flotte kampagner og mindre uddannelsessnobberi. De unge er ikke snobbede. De vil have et arbejdsliv med mening, men de også have ordentlig løn og arbejdsvilkår, og det kan ingen fortænke dem i. Og mens sygeplejerskeuddannelsen og arbejdet som sygeplejerske giver rigtig meget mening, så halter det altså med at sikre arbejdsvilkår, der giver tid til faglighed og til livet ved siden af, og lønnen er for lav.

De unge vil have mere end mening

Faktisk viser det sig, at løn fylder mere i de unges studievalg end hidtil antaget. Tænketanken DEA har undersøgt hvad der betyder noget for gymnasieelevers uddannelsesvalg, og det gør ”løn, interesse for uddannelsen og uddannelsesbyens størrelse”. I prioriteret rækkefølge.

Samtidig viser en undersøgelse fra Danske Professionshøjskoler, at arbejdsvilkårene i velfærdsfagene er en bekymring for mange unge. De er bekymrede for, om de er i stand til at klare presset, og om de reelt vil kunne gøre den forskel for andre, som de ønsker.

Det bliver vi nødt til at tage alvorligt. Ikke ved at pynte på virkeligheden, men ved at ændre virkeligheden, så det bliver mere attraktivt at gå den vej.

Et stærkt sundhedsvæsen kræver politisk prioritering

Derfor er der brug for politikere, som tør prioritere sundhed og velfærd. Og når fundamentet slår revner, er det altså ikke klatmaling, der skal til – der skal renoveres.

­­­­­­­­­­­­­­­­Vi ønsker alle at have et stærkt sundhedsvæsen, som kan hjælpe os, når vi har brug for det. Det forsøger medarbejderne at sikre, så langt de kan. De har brug for at se, at politikerne også vil prioritere det og finde reelle løsninger – helt på linje med langt de fleste danskere.