Velfærdsfag: Det mest meningsfulde – eller noget man altid kan blive?

Vi har brug for flere sygeplejersker, lærere, pædagoger og socialrådgivere, men optaget på uddannelserne falder. Det handler blandt andet om prestige og vilkår, men også om fortællinger om, at det er let. Fredag blev der debatteret søgning til professionsuddannelserne på Folkemødet.

Oprettet: 18.06.2022
Mai Brandi Ludvigsen@dsr.dk

Hvad der skal til for at få flere til at vælge en professionsuddannelse? Det var emnet på en debat på Folkemødet fredag, arrangeret af Dansk Sygeplejeråd, Danmarks Lærerforening, BUPL og Dansk Socialrådgiverforening i fællesskab. Med flere børn og ældre er der nemlig brug for at flere vælger professionsuddannelserne til:

”Vi har en kæmpe udfordring, hvis vi vil have et velfærdssamfund i fremtiden. Vi har en global omsorgskrise, hvor de unge ikke vil omsorgs- og velfærdsfagene, fordi der ikke er prestige og på grund af løn- og arbejdsvilkår. Men vi kan tilbyde noget fuldstændig unikt inden for velfærdsfagene. Det fineste er at hjælpe andre mennesker, men det bliver ikke værdisat, som det bør,” lød det fra Dorthe Boe Danbjørg, næstformand i Dansk Sygeplejeråd. 

Elisa Rimpler, formand for BUPL pegede på, at professionsuddannelserne bliver klemt og glemt:

”Vi er klemt af, at politikerne enten taler om erhvervsuddannelser eller om specialiseret arbejdskraft, som er akademisk. Og flere og flere søger de akademiske uddannelser. Det betyder, at vi bliver glemt som uddannelsernes middelklasse.”

Og middelklasse er der åbenbart ikke mange, der stræber efter. I hvert fald ikke nok. At det både er synd og uholdbart, var der enighed om.Deltagere i folkemødedebat om professionsuddannelser

’Det man altid kan blive’

Med til at give indblik i de unges valg af uddannelse var Mathilde Tronegård, direktør i Studievalg Danmark, som vejleder unge i valg af uddannelse.

Når de unge vælger velfærdsfagene til, handler det om mening, om at gøre en forskel og om komme ind i et fællesskab. Samtidig er der en klar kobling mellem teori og praksis, hvor det på andre uddannelser er sværere at se, hvad man kan bruge det til.

Når de vælger professionsuddannelserne fra, handler det om flere ting.

”Der er en del, som synes, at det er nogle uddannelser, der er lette. Det er det, man altid kan blive – det er for slackere,” fortalte Mathilde Tronegård. 

”Det handler om adgangskvotienter og om fortællinger om, at det er let at gennemføre. Det spreder sig blandt de unge, og det skal I få gjort op med,” lød opfordringen.

Derudover handler det også om prestige og vilkår. De unge hører, at der er travlt, og at der aldrig er hænder nok. Og man har ikke lyst til at vælge det, som ingen andre ar lyst til at vælge.

Derfor skal man også være varsom, hver gang man laver en kampagne om vilkårene, fordi det påvirker dem, der skal vælge uddannelse.

Fagbevægelsens pligt at pege på problemer

I Dansk Socialrådgiverforening blev næstformand Ditte Brøndum ramt af fortællingen fra unge om, at det bare er noget, man altid kan blive:

”Jeg bliver mindet om min allerførste sag i familieafdelingen, hvor vi sad over for en lille pige med spisevægring, hvor vi var i tvivl om, om det bare var forældrenes komplekse skilsmisse, slår de hende, eller er det faktisk seksuelle overgreb? Det var de dilemmaer, jeg sad over for som nyuddannet socialrådgiver. Og så blev jeg bare rigtig ramt af, at der er så mange unge, der tænker, at det ’bare’ er at læse til socialrådgiver, og det kan man da altid blive. Altså det synes jeg fandme ikke, at der må være nogen som helst, der må tænker.”

Vi bliver nødt til at tale om arbejdsvilkår

Med til at debattere var også studerende fra de fire fag. De var med til at give bud på, hvad der skal til for at få flere til at søge.

De var enige i, at det er en balance, hvor man godt både kan fortælle, at der er noget, der skal gøres bedre og samtidig fortælle, hvor fantastisk arbejdet er. Derfor skal fagforeningerne ikke stoppe med at synliggøre, hvad det er for nogle arbejdsvilkår, man arbejder under.

For Charlotte Gødstad Sørensen, forperson for Sygeplejestuderendes Landssammenslutning, SLS, er det netop bedre arbejdsvilkår, der er noget af det, der skal til, hvis man vil have flere til at søge ind på uddannelsen til sygeplejerske:

”Vi skal kunne se, at der er et godt arbejdsmiljø, også når vi bliver færdige og ikke mindst, at der er en løn svarende til det ansvar, man får, når man er færdig med uddannelsen.”

Charlotte Gødstad Sørensen pegede også på, at der skal være ordentlig tid til vejledning, så der bliver en god kobling mellem teori og praksis og endelig, at der er nogle tydelige karriereveje. Man skal kunne se, at uddannelsen ikke bare fører en vej, men at den åbner rigtig mange døre. 

Dorthe Boe Danbjørg er enig i, at man godt kan være stolt af sit fag samtidig med, at man taler om problemerne. Det bliver man faktisk nødt til:

”Det kan godt være, at vi i fagbevægelsen bliver anklaget for at tale fagene ned, men de unge siger jo ret tydeligt, hvad det er de vil have. Og det skal vi jo bruge til at forme velfærdssamfundet, sådan at der er nogle ordentlig løn og arbejdsvilkår.”