Vi skal gøre noget for udsatte børn - men vi vil ikke straffes for det

Debatindlæg: Det er fagpersonale, der kan lirke lukkede samfund op. Det er værd at huske på i forbindelse med regeringens udspil om sanktioner mod beboere i såkaldte ghetto-områder.

Oprettet: 19.03.2018
Foto: Simon Klein Knudsen

I en reaktion på regeringens nye strategi for at gøre op med de såkaldte parallelsamfund har Benny Andersen, formand for Socialpædagogerne, og Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd, fået optaget et debatindlæg i Jysk Fynske Mediers tillæg 'Danmark'.

Tidligere på måneden kom regeringen med sin strategi for et Danmark uden parallelsamfund.

Her lægger man vægt på nødvendigheden af en langt tidligere indsats overfor børn i udsatte boligområder. Det er rigtigt set af regeringen. Vi ved, at det er afgørende for barnet, at vi handler tidligt.

Og vi ved, det virker, når vi gør det. En trussel om skærpet straf mod vores medlemmer, som regeringen lægger op til i sit udspil, er ikke vejen frem.

I nogle indvandrerfamilier gælder andre kulturelle og sociale normer. Det skaber lukkede miljøer, hvor det er svært at nå ind til familierne. Derfor må vi gå nye veje, hvis vi skal lykkes med at sætte ind i tide. Men det er svært at se nytten i regeringens forslag om at skærpe straffen for fagpersoner, som ikke underretter mistrivsel blandt børnene. I stedet bør vi fokusere på at udvikle nye handlemuligheder i forhold til at sætte ind i de familier, hvor der er en bekymring for barnets trivsel.

Læs debatindlægget fra Horsens Folkeblads debatsider: Vi kan lirke lukkede samfund op - men vi vil ikke straffes for det

Myndighederne har en pligt til at tage underretninger alvorligt og sørge for, at der bliver reageret på dem. Udfordringen igger dog i høj grad i, at kommunerne ikke handler hurtigt og godt nok på de underretninger, der kommer.

Derfor foreslår vi, at man i særligt udsatte områder etablerer et udgående team af socialpædagoger, sundhedsplejersker, der har fagligheden og kompetencerne til at forebygge mistrivsel og at handle her og nu.

Mange steder fungerer vi allerede som brobyggere til familier i miljøer, der af forskellige årsager er præget af mistillid til myndighederne.

Det handler især om at skabe en indgang og en tillidsfuld kontakt, der gør, at vi kan reagere i tide. Vi har en pligt til at handle, og det kræver, at der sættes ind med de rette ressourcer og kompetencer til at varetage de sager, myndighederne får ind -og det kræver en organisering, der understøtter samarbejdet om en tidlig indsats.

Den indsats vil vi meget gerne levere, men trusler om skærpet straf for vores medlemmer kan få den konsekvens, at fagprofessionelle i højere grad vil underrette af frygt for straf end ud fra en faglig vurdering.