Der er håb om en fremtid uden forskel

Med en Lønkomité, som vi har fået med i mæglingsforslaget til OK21, er der nu håb om, at et opgør med det strukturelt bestemte lønefterslæb omsider er indenfor rækkevidde. Derfor anbefaler Hovedbestyrelsen og kongressen et ja, når medlemmerne i den kommende tid skal stemme om mæglingsforslaget, skriver Grete Christensen i Formandens Blog.

Oprettet: 27.05.2021
Foto: Bax Lindhardt/Scanpix

Fredag åbnes der for stemmeafgivelse ved urafstemningen om mæglingsforslaget, som vi og arbejdsgiverne i kommuner og regioner har accepteret fra Forligsinstitutionen.

Nu er det medlemmerne i Dansk Sygeplejeråd, som skal forholde sig til mæglingsforslaget. Jeg håber at vi får en rigtig høj stemmeprocent blandt de stemmeberettigede. Det er vigtigt, fordi vi skal stå på et solidt, demokratisk grundlag, når vi træffer vigtige beslutninger.

Vi står efter min mening overfor en af de vigtigste beslutninger i nyere tid.

Hovedbestyrelsen og kongressen har sagt ja til mæglingsforslaget og anbefaler, at medlemmerne gør det samme. Det gør vi, fordi vi tror på, at mæglingsforslaget giver et håb om en fremtid uden forskel, som vi ikke tidligere har set.

Det er ganske enkelt et gennembrud i kampen for lige løn, at regeringen har taget godt imod Fagbevægelsens Hovedorganisations forslag om en lønkomité. Det er samtidig en milepæl, at en samlet fagbevægelse står bag forslaget.

Og så er det ikke set før, at arbejdsgiverne stiller sig bag forslaget om at se på lønstrukturerne i den offentlige sektor.

Det er sket med vores mellemkomst. Det står rent faktisk sort på hvidt i vores mæglingsskitse, at arbejdsgiverne bakker op om lønkomitéen. Dét er historisk.

Derfor har bla. FOA’s formand, Mona Striib, takket os for at have skubbet på. Og det har hun ret i.

Ja, der har været talt om det her, men at det sker nu, er takket være et vedvarende pres fra sygeplejerskerne. Hvis ikke vi havde insisteret på, at Tjenestemandsreformen har sat sygeplejerskers løn skakmat – og holdt fast i kampen, som Kirsten Stallknecht allerede italesatte, da reformen blev til i 1969 - så ville ingen politikere formentlig kende den i dag. Tjenestemandstirsdage har samlet mange sygeplejersker og andre faggrupper med samme problemstilling, ligesom vores støtte til forskning og analyser har slået fast, at det ikke bare er en skrøne men virkeligheden.

Nu står vi her – med en lønkomité på vej - og bred enighed i Folketinget om, at der skal ses på Tjenestemandsreformens uretfærdige lønindplacering i det offentliges lønhieraki af sygeplejersker og andre kvindedominerede fag med mellemlange, videregående uddannelser.

Derfor er mæglingsforslaget en milepæl. Og derfor er komitéen ikke kun et forslag til aftale om OK21 men markerer tværtimod starten på et nyt kapitel i vores kamp for bedre løn til sygeplejerskerne. For med lønkomitéen er der nu håb om, at et opgør med det strukturelt bestemte lønefterslæb omsider er indenfor rækkevidde.

Det er dét håb, jeg opfordrer alle til at tage til sig, så vi sammen kan kæmpe videre.

For vi har ikke vundet endnu, men vi kan tage et vigtigt skridt sammen ved at godkende mæglingsforslaget – og kæmpe videre for, at lønkomitéen leverer anbefalinger/ konklusioner på, hvordan vi kommer 52 års lønefterslæb til livs.