En sygeplejerske er ikke bare en sygeplejerske

Behovet for specialuddannede sygeplejersker og andre fagprofessionelle i sundhedssektoren er en af de vigtigste erfaringer, vi har gjort under Corona. Godt at nogen kan se det, skriver Grete Christensen i Formandens Blog.

Oprettet: 17.03.2021

”Vi sætter jo heller ikke en børnelæge til at operere et brækket ben, vel.”

Så enkelt kan det forklares, hvorfor vi har brug for specialiserede læger og sygeplejersker i sundhedsvæsenet.

Ordene kommer fra Bente Ourø Rørth, som er hospitalsdirektør på Nordsjællands hospital, og citatet stammer fra Politiken mandag. Avisen havde stillet det udmærkede spørgsmål: hvordan kan 1000 patienter vælte det danske sundhedsvæsen?

Det har nemlig overrasket mange, at sundhedsmyndighederne under epidemien har opereret med en smertegrænse på ’bare’ 1000 patienter, før hospitalerne når deres topkapacitet.

Forklaringen er, at coronapatienter kræver to sygeplejersker konstant, fordi værnemidler kræver mere tid, og fordi de syge er så ustabile, at de oftere skal tilse, forklarer hospitalsdirektøren. Samtidig er forklaringen, at patienterne kræver specialiserede medarbejdere for at overleve.

Under coronaepidemien har vi set, hvor stort behov der har været for intensivsygeplejersker. Formanden for landets intensivlæger, Joachim Hoffmann-Petersen sagde i begyndelsen af coronaepidemien, at Danmark ville løbe tør for intensivsygeplejersker, før vi løb tør for respiratorer. Det var ikke for sjov men tværtimod dødelig alvor.

Pointen var og er, at coronaepidemien har vist os vigtigheden af at have nok specialiserede sygeplejersker. Operationssygeplejersker og anæstesisygeplejersker er under epidemien blevet oplært i, hvordan coronapatienter skal passes, og de indgår i dag i en flertrinsraket af et coronaberedskab, som hospitalerne kan skrue op og ned på efter behov, fremgår det af Politiken.

På Coronaafsnittene rundt omkring i landet har vi desuden hørt om, hvordan man under smittebølge 1 måtte etablere kæder af hjælpere, fordi der skulle specialiserede kræfter til tættest på Coronapatienterne, mens andre sygeplejersker uden den specialiserede viden, fungerede som løbere ude på gangene.

Derfor bliver jeg ærgerlig, hver gang nogen siger, at den fleksibilitet, der blev udvist på hospitalerne under Corona er et eksempel på, at sygeplejersker – og andre sundhedsfagprofessionelle - godt kan flyttes rundt. Man kan få den tanke, at nogen i hospitalsledelserne mener, at det mest bare er et spørgsmål om vilje. Endnu mere ærgerlig bliver jeg, når nogle tager denne tanke ud i det helt ekstreme og ansætter sygeplejersker et sted men forlanger, at de skriver under på, at de kan flyttes rundt som ludobrikker fysisk og uden hensyn til deres faglige kompetencer.

Jeg glæder mig derfor særligt over, at andre tænker anderledes – og kommer i avisen med deres tanker.

Det kunne tyde på, at nogen i hospitalssesktoren er blevet så driftsmæssigt fokuseret, at de helt har glemt, at det faktisk er den rette sygepleje og behandling første gang, som er afgørende for et optimalt indlæggelsesforløb, og at det kræver de rette kompetencer. Og at der er videnskabelig evidens for dette.

Jeg håber de vågner op – og læser og lytter til de vigtigste erfaringer, vi har gjort på sundhedsområdet i årtier: Send den rette sygeplejerske til den rette patient.

Følg formandens blog

Du kan abonnere på bloggen ved at tilvælge 'Formandens blog' under notifikationer fra DSR-C.

Tilmeld notifikationer