I Dansk Sygeplejeråd har vi et forslag til finansloven, som koster småpenge i den store sammenhæng, men som vil have enorm gennemslagskraft for folkesundheden og lighed i sundhed: Investér i flere sundhedsplejersker, skriver Grete Christensen.
Forhandlingerne om næste års finanslov er skudt i gang. Regeringen forsøger at dæmpe forventningerne, fordi man forudser økonomisk hårde tider oven på den sundhedskrise, coronaen har udløst. Folketingets øvrige ’røde’ partier slækker imidlertid ikke på kravene til velfærdssamfundet og ønsker bla. minimumsnormeringer på børneområdet og et finansielt løft i den dyre ende til ældreområdet.
Indtil nu er finanslovønsker om sundhedsområdet underligt fraværende. Det kan undre al den stund, at sundhedssektoren har været omdrejningspunktet for vores samfund det meste af året på grund af coronapandemien.
Dansk Sygeplejeråd ønsker – som tidligere år – at den økonomiske ramme for sundhedssektoren dels følger med demografien, dels går skridtet videre. Vi har brug for at udvikle vores væsen, og det koster penge at følge med de teknologiske og medicinske landvindinger, der gøres i disse år, så vi kan give patienterne de bedste behandlingsmuligheder.
Vi har også brug for at aflønne bedre og at ansætte flere sygeplejersker. Uanset hvordan man vender og drejer det, så kan ingen længere være i tvivl om, at de to ting, skal vi have løst.
Vi følger nøje med i regionernes gennemførelse af regeringens beslutning om at ansætte 1000 flere sygeplejersker inden udgangen af 2021. Vi er godt på vej, men ikke i mål.
Desuden har der allerede indsneget sig en erkendelse hos sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke om, at de 1000 flere sygeplejersker ikke vil være nok til at sikre et godt og velfungerende sundhedsvæsen på lang sigt.
Derfor vil jeg gerne opfordre regeringen og Folketingets partier til allerede i denne finanslovsforhandling at have fremtidens sundhedsvæsen i baghovedet. Lad os få knæsat princippet om en to procents tilvækst i rammen allerede nu. Det vil være et godt og uhyre vigtigt signal at sende.
Det lange lys bør også være på kampen for at mindske ulighed i sundhed. For regeringen er det et højtprioriteret indsatsområde, og i september lancerede Sundhedsstyrelsen en analyse, der pegede på, hvordan uligheden vokser i disse år. Hvis vi for alvor skal gøre op med ulighed i sundhed, skal der sættes mere systematisk ind med målrettede indsatser.
I Dansk Sygeplejeråd har vi et forslag til finansloven, som koster småpenge i den store sammenhæng, men som vil have enorm gennemslagskraft for folkesundheden og lighed i sundhed: Investér i flere sundhedsplejersker.
Mange sundhedsplejersker går snart på pension. Samtidig viser vores analyser, at der mangler sundhedsplejersker i flere kommuner. Det er en kæmpefejl!
Sundhedsplejersker er Velfærdsdanmarks mest landsdækkende, fremskudte dige – en yderst kompetent og empatisk skare, som i al ubemærkethed kommer i 97-98 procent af alle hjem og er i kontakt med høj som lav. Hvem andre kan påstå det? Vi har brug for dem til at styrke det nære sundhedsvæsen, hjælpe de mindste til en god start på livet og samtidig oplyse forældre om forebyggelse af almene helbredsudfordringer. De er simpelthen nøglen til mere lighed i sundhed.
Sidste år fik sundhedsplejerskerne desuden til opgave at være ambassadører for børnevaccinationer. Det skete som reaktion på en voksende vaccine-skepsis. På grund af deres særlige position i familien Danmark er det alt andet end tilfældigt, at netop sundhedsplejerskerne er blevet betroet denne opgave.
Sundhedsplejersker er sygeplejersker som videreuddanner sig med en specialuddannelse. Ved sidste optag blev 100 kvalificerede og interesserede ansøgere afvist, og professionshøjskolerne har de sidste tre år forsøgt at få grønt lys til en permanent løsning om at uddanne flere. Imens vokser manglen.
Dansk Sygeplejeråds forslag koster som sagt peanuts. I en finanslovsmæssig sammenhæng kan det vel nærmest kaldes ydmygt at bede om så lidt.
Den forebyggende indsats, sundhedsplejerskerne leverer, har til gengæld stor virkning i vores samfund, og det er derfor afgørende, at der sættes ind nu, inden vi kan aflæse den store katastrofe.
Den lille indsats med den store virkning.
