Alle er enige om, at kvaliteten skal hæves i pleje og omsorg af ældre. Ikke mindst på plejehjemmene, hvor en TV-dokumentar i sommer viste, hvor galt det kan gå. I Formandens Blog skærer Grete Christensen ind til benet forud for ugens ældretopmøde.
Indenfor den seneste måned har alle aktører indenfor ældreplejesektoren bidraget med mange og kloge ord om, hvad der skal til for at sikre en værdig pleje af beboere på plejehjem.
Anledningen til debatten var TV-dokumentaren ”Plejehjem bag facaden”, som i sommer afslørede omsorgssvigt på to plejehjem i hhv. Aarhus og Randers.
Udsendelsen kaldte på politisk handling, og i denne uge løber så et ældrepolitisk topmøde af stablen, som er arrangeret af Sundheds- og Ældreministeriet, Ældre Sagen, KL og FOA. Ambitionerne er at finde løsninger.
Ud fra alle debatindlæggene kunne man tro, at der skal være plads til mindst tre gange så mange medarbejdere, fordi vi alle – og DSR er med – byder ind med, hvordan vi mener, vi kan bidrage konstruktivt til en bedre ældresektor.
Men prøv lige at stoppe et øjeblik.
For så mange flere bliver der næppe ansat på plejehjemmene i de kommende år.
Sagens kerne er jo nemlig, at kvaliteten i ældreplejen er dalet efter mange års besparelser. Det er gået hårdt ud over den tid, den enkelte medarbejder i dag har til at give omsorg og pleje til de ældre beboere, fordi der er færre medarbejdere til flere beboere.
Har man oplevet at hjælpe en demensramt ældre ved man, at værdig hjælp og pleje kræver god tid, skarpe kompetencer og frem for alt tålmodighed.
Prøv det i et system, hvor minutterne tælles og tages fra den næste borger, som ligger og venter på sin morgentoilette, sårbehandling eller lignende – hvis man som medarbejder er ”for langsom”.
Det gør ondt i hjertet at gå på kompromis med fagligheden, og det er ødelæggende for enhver, der arbejder med mennesker at få at vide, at man er ”for langsom.”
Som Gunilla Svensmark skriver i bogen ”Kald og profession”, så har coronakrisen vist, at oveni den professionalisering, sygeplejen har undergået de seneste 100 år, så er ”tidligere tiders engagement, eller kald om man vil, intakt.”
Derfor er der brug for mere tid, for at medarbejdere i ældreplejen kan være den bedste udgave af sig selv og leve op til deres egne faglige standarder for værdig ældrepleje. Dét er vejen til at komme forråelse og uværdig pleje og omsorg til livs.
Også tid til at sygeplejersker kan give sparring til andre faggrupper.
Og da tid koster penge – ja, så er det altså spørgsmålet om penge, der bliver helt afgørende for, om vi får en mere værdig pleje og omsorg af ældre beboere på plejehjemmene.
Har du penge med til topmødet, Magnus Heunicke?
