Det vil virkelig være en sejr, hvis de faglige organisationer på det offentlige område går forrest i kampen for at bekæmpe kønsbestemt uligeløn og bakker op om lønløft til sygeplejersker og andre fag med mange kvinder, skriver Grete Christensen i Formandens Blog.
Sygeplejersker har i mange år kæmpet for højere løn – uanset om de så er mænd eller kvinder med det karakteristiske emblem. Lønniveauet for vores faggruppe ligger nemlig generelt lavere end andre professioner med samme uddannelsesmæssige længde. Den eneste forklaring er, at faget traditionelt var domineret af kvinder og de andre fag domineret af mænd, dengang i 1969, hvor man lagde grundstenene til overenskomstsystemet, som vi bruger den dag i dag. Det har en analyse fra Institut for Menneskerettigheder slået fast.
Ved overenskomstforhandlingerne i 2018 blev Forhandlingsfællesskabet enige om at indføre en lavtløns- og ligelønspulje, som kunne give de kvindedominerede faggrupper mere i lønningsposen.
I de aktuelle OK-forhandlinger er lavt- og ligelønspuljer igen på bordet. Det er betydningsfuldt for at bane vejen for at komme løngabet til livs.
Men sejren i 2018 – og forhandlingerne nu i 2021 - er samtidig en bitter påmindelse om, at der er grænser for, hvor langt fællesskabet kan strække sig for at gøre op med en historisk ulighed. Fordi - når sygeplejersker får mere i lønposen, får andre på det offentlige forhandlingsområde mindre. Sådan er systemet indrettet i overenskomstforhandlingerne.
Hvis sygeplejersker skal have et lønløft nu, der bidrager til at mindske løngabet sammen med Sosu’er, pædagoger og andre faggrupper, der traditionelt har talt mange kvinder og derfor ligger lønlavt, så er vi afhængige af, at alle andre offentlige faggrupper bakker op.
Det vil virkelig være en sejr, hvis de faglige organisationer på det offentlige område går forrest i kampen for at bekæmpe kønsbestemt uligeløn, ligesom en samlet fagbevægelse i efteråret gik forrest i kampen for at bekæmpe sexisme på arbejdspladserne under #Metoo-bølgen.
Lige så stort vil det være, hvis Folketingets politikere beslutter, at 2021 skal være året, hvor #Metoo-opgøret også bliver et opgør med uligheden i den offentlige løndannelse.
Derfor stemmer vi dørklokker på Christiansborg. Det er på tide, at politikerne anerkender problemet og deres ansvar for at løse kønsbestemt uligeløn.
Vi har ikke lyst til at bryde med den danske model for løndannelse på det offentlige område, for den tjener sygeplejersker og andre lønarbejdere godt. Modellen trænger bare til at blive opdateret til det 21. århundrede, så den kan bestå #Metoo-testen.
Hvem kan mon være imod det?
