Ligeløn: Vi kæmper videre!

Mandag landede Forhandlingsfællesskabet en aftale med KL for de offentligt ansatte i kommunerne.

Med aftalen har vi sikret en reallønsudvikling for alle. Vi har derudover fået en lavt- og ligelønspulje, og der er afsat organisationsmidler. Disse midler skal vi nu fordele i overensstemmelse med jeres ønsker i forhandlinger med KL i næste uge.

Det er et godt resultat på nuværende tidspunkt – og det, der var muligt.

Vi har set lignende overenskomster før, og som altid skal en aftale ses i lyset af den tid, vi er i. Denne gang er vi oppe imod en meget smal ramme, som blev udstukket i forhandlingerne med Skatteministeriet om de statsansatte forrige uge. Derfor løser vi heller ikke de ligelønsproblemstillinger, vi har med de kvindedominerede fag denne gang.

Den lavt- og ligelønspulje vi har fået afsat, som alle i fællesskabet har bidraget til at gøre mulig, er ikke desto mindre et utrolig vigtigt signal om, at fagbevægelsen samlet siger: ”Der er noget galt her med de kvindedominerede – og lavtlønnedes grupper”. Det har vi været med til at sikre. Næste skridt er, at vi får politikerne til at indse nødvendigheden af at løse det her, for vi kan ikke løse det ved forhandlingsbordet alene.

Jeg ved, at mange af jer havde håbet på et bedre resultat.

Jeg ved, at mange af jer vil sige: Grete, vi har talt om ligeløn i så mange år, og det har taget så lang tid.

Jeg er helt enig!

Men det er bestemt ikke fordi, vi ikke har diskuteret ligeløn. Og det er heller ikke, fordi vi ikke har handlet. Tænk bare tilbage på 2008, hvor ligeløn var vores primære dagsorden, og vi troede, at nu var chancen der for, at arbejdsgiverne ville give os den løn, vi er værd. Men så enkelt er det ikke. For hvis man ikke har fået det politiske Danmark til at indse, at vi skal have mere i løn for at gå på arbejde, så får vi ikke løst vores lønefterslæb. Det kan vi alle være med til at påvirke.

Med lavt- og ligelønspuljen følger også en aftale i Forhandlingsfællesskabet om, at hele Forhandlingsfællesskabet skal drøfte forslag om at gå til det politiske system på Christiansborg for at gøre noget ved værdisætningen af de kvindedominerede faggrupper, som jo både tæller sygeplejersker, Sosu’er, pædagoger osv. Det er utrolig vigtigt, at hele Forhandlingsfællesskabet bakker op.

Vi har med forskning fra Astrid Elkjær Sørensen og med analyser fra AE-rådet senest set Institut for Menneskerettigheder komme med anbefaling om, at regeringen tager initiativ til en statslig evaluering af Tjenestemandsreformen, ligesom de anbefaler, at regeringen sammen med arbejdsmarkedets parter tager initiativ til en langsigtet plan for, hvordan der kan sikres en udligning af lønefterslæbet.

Derfor skal vi blive ved med at mobilisere og fokusere på vores uretfærdige lønindplacering på baggrund af Tjenestemandsreformen. For selvom vi har talt om det i mange år, så oplever jeg, at der er kommet fornyet opmærksomhed omkring problemet. Det kalder på handling.

Dén dialog skal vi fortsætte efter OK21. For vi er mere værd.