Rå arbejdskraft

Rå arbejdskraft. Uslebne diamanter. Teoretisk dygtige men praktisk uerfarne. Hænder.

Kært barn har mange navne.

Det er vores kommende kolleger, de sygeplejestuderende og de nyuddannede, jeg tænker på.

Forleden skrev to sygeplejestuderende et debatindlæg i dagbladet Politiken, hvor de pointerede, at de var teoretisk veluddannede men dårligt klædt på til virkeligheden, fordi de i deres praktiktid får for lidt eller ingen vejledning og mest indgår som rå arbejdskraft.

For to uger siden fortalte en nyuddannet sygeplejerske på TV2, hvordan hun blev prikket til Covid-beredskabet og fik tre timers oplæring i at holde liv i dødssyge mennesker.

Vi ved om nogen, hvor hårdt presset på sundhedsvæsenet er nu, og det mærker Dansk Sygeplejeråds medlemmer og de studerende i Sygeplejestuderendes Landssammenslutning hver eneste dag.

Men det er ingen undskyldning for dårlig planlægning. Netop når der er meget travlt på hospitalsgangene, så har vi brug for, at hospitalsledelser og HR-afdelinger holder hovedet koldt og tænker langsigtet, også når hverdagens problemer skal løses.

Vi har brug for, at der ikke kun bliver tænkt i hænder og mandetimer, men at kvaliteten af det, den enkelte kan tilbyde, også indtænkes, før medarbejdere kastes rundt for at dække huller. Kompetencer betyder alt i arbejdet med syge mennesker. Hænder er ikke bare hænder.

Det er helt sikkert ikke nogen nem øvelse. Men vi må ikke gå på kompromis med fagligheden og patientsikkerheden. Og vi må heller ikke gå på kompromis med den kliniske del af sygeplejeuddannelse. God klinisk undervisning er et centralt element i uddannelsen. Det er praktikken, som sikrer, at den studerende får udviklet og afprøvet sine kompetencer – ikke bare sammen med undervisere og medstuderende, men også sammen med patienter og kommende kolleger.

Samtidig er det gode introduktionsforløb med til at sikre, at nyuddannede sygeplejersker lander godt i deres nye fag.

En rapport fra 2018 fra Rambøll omkring rekrutteringsudfordringerne blandt sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter pegede på overgangen fra studie- til praktikperiode som den største risikoperiode for frafald.

Det er tydeligt for alle, hvad manglen på medarbejdere gør ved et presset sundhedsvæsen. Hvis vi skal ændre på det, skal vi også tage os godt af de studerende, så de bliver stolte af faget og det de kan, og så de kan hjælpe os alle i mange år ud i fremtiden.