Statsministeren erkender: ”Der blev og bliver fortsat trukket store veksler”

Grete Christensen ser på statsministerens åbningstale. "Den giver håb", skriver hun i denne uges udgave af Formandens Blog.

Oprettet: 06.10.2020

Folketinget åbnede tirsdag for en ny politisk sæson. Det er her, regeringen slår de temaer an, som Folketinget skal behandle frem til Grundlovsdag næste sommer.

Statsministerens åbningstale handlede denne gang naturligvis om coronakrisen, og det var tydeligt, at blandt andet sundhedsvæsenets omstillingsparathed, da pandemien bankede på Danmarks dør, stod meget klart i statsministerens erindring.

Det er så sandt som det er sagt – og de sygeplejersker, som var med i beredskabet i foråret, ved bedre end nogen, hvor mange syvmileskridt hospitalsvæsenet bevægede sig i de kritiske måneder, indtil smittetrykket faldt.

Heldigvis har det også mejslet sig ind i regeringens erindring, hvor store veksler, der er blevet trukket på de sundhedsprofessionelle for at få tingene til at lykkes:

”Jeg vil ikke tegne et skønmaleri – der blev og bliver fortsat trukket store veksler.
Men når Sosu’en, sygeplejersken og læreren siger, at meget pludselig kunne lade sig gøre på kort tid, så skal vi virkelig spidse ører”, sagde Mette Frederiksen.

Det er godt, at statsministeren anerkender vores store indsats. For vi bliver i hvert fald ved med at minde regeringen om, at den krisemodel, der blev opbygget i foråret ikke går en gang til, hvis vi til vinter ser smittetrykket stige igen.

Men det er også godt, at statsministeren siger, at der skal lyttes til medarbejderne, når der skal ske store forandringer.

Derfor skal vi være klar til at give vores besyv med, når regeringen går i gang med at forhandle den nærhedsreform, som regeringen bebudede efter valget sidste år med ordene ”vi skruer ned for detailstyring og op for fagligheden”, og som blev sat på standby på grund af corona.

Sammen med FH har vi været med til at udvikle syv visioner for nærhedsreformen, som bla. handler om øget tillid, bedre ledelse, fokus på fagprofessionel kompetence og et forslag om ny økonomistyring. Dem vil vi spille ind i debatten.

Nu foreslår regeringen så at frisætte en række kommuner - som et forsøg i nærhedsreform - og give dem helt frie tøjler på et af følgende velfærdsområder: folkeskolen, dagtilbud og ældre.

Hvor ville det være fantastisk, hvis regeringen– som en del af forsøget - vil give kommunerne frihed til og mulighed for at arbejde tættere sammen med hospitalerne ligesom under coronakrisen!  For det viste sig i foråret, at man faktisk godt kan få samarbejdet til at fungere, især hvis økonomien ikke sættes forrest. Det ville gavne alle at teste nye løsninger på et problem, der er en af de største udfordringer i sundhedsvæsenet.

Regeringen har også annonceret, at en velfærdslov ventes gennemført inden jul.

Da regeringen lancerede forslaget i 2019, lød argumentet, at "Lovforslaget har til formål at sikre, at det demografiske træk på velfærden dækkes, så pengene følger med, i takt med at der bliver flere børn og ældre”.

I åbningstalen formulerede statsministeren det således:

”Vi foreslår en velfærdslov for at lægge en bund i velfærden.”

Dét er gode nyheder for sundhedsvæsenet og landets borgere – og for de sundhedsfaglige medarbejdere.

Vi kan ikke undvære sundhedsvæsenet. Men der mangler bare rigtig mange medarbejdere, og derfor har vi brug for, at der bliver knæsat et nyt princip for finansieringen, som vil give flere midler til, at sundhedsvæsenet kan udvikle sig, uden at man er nødt til at reducere i medarbejdere for at få råd til ny medicin og nye behandlinger.

Bliver den lov landet rigtigt, tror jeg på, at der er lysere tider i vente for os.

Så alt i alt ser jeg frem til den kommende politiske sæson med håb. Jeg tror på, at når statsministeren taler om, hvor meget corona har ændret vores samfund, så indbefatter det også, hvor centrale sygeplejersker og sundhedsfaglige medarbejdere er for et godt sundhedsvæsen og samfund.