Hvad er egentlig læren af Coronakrisen?

Forleden læste jeg en avisreportage fra et sygehus. Flere sygeplejersker udtrykte glæde over det fantastiske samarbejde og den spændende, faglige udfordring det har været at lære nyt og træde til med kort varsel i nye funktioner. Ingen undlod dog at nævne, at det samtidig har været utroligt hårdt. Vagter efter vagter på alle tider af døgnet har slidt på krop og sjæl og sende privatlivet på græs langt borte.

Som formand for jer er jeg simpelt hen ved at revne af stolthed over, hvordan alle er gået til opgaverne med ildhu under Coronakrisen. Og jeg glæder mig over al den anerkendelse vores fag høster i befolkningen i disse dage, for det er så velfortjent.

Samtidig har I hørt og set, at vi har kritiseret, at regioner og kommuner har trukket for store veksler på jeres fleksibilitet. Og derfor kæmper vi i øjeblikket for at få genskabt et arbejdsliv, som alle kan leve med. For krisen bliver langstrakt og genåbningen af sundhedsvæsenet stiller os så langt øjet rækker overfor den tredobbelte opgave som før: Vi skal fortsat indgå i et Coronaberedskab, samtidig med at vi genoptager driften og de planlagte aktiviteter - OG samtidig med, at vi skal nedbringe puklen af udsatte aktiviteter, som opstod under den første del af Coronakrisen. Det kan ingen klare i overhalingsbanen, og det er heller ikke rimeligt.

Når det er sagt, så glæder jeg mig sammen med mange andre over, at vi har sundhedsfaglige medarbejdere, der er så dygtige og som i den grad har løftet i flok. Vi har omstruktureret og etableret et Coronaberedskab, der har holdt til presset af mange alvorligt syge patienter, og det har utvivlsomt reddet mange liv. Det er historisk, at det sundhedsvæsen, vi til daglig med et smil kalder en supertanker, der er tung at vende, rent faktisk viste sig at være en hurtigsejler, da det virkelig gjaldt.

Så når andre i disse dage hylder nedbrydningen af faggrænser og peger på, at der er mange takter i krisehåndteringen, som vi skal tage med os i indretningen af fremtidens sundhedsvæsen, så er jeg enig. Sygeplejersker med høj faglighed har været i høj kurs – det ved vi fra intensivsygeplejerskerne og fra anæstesisygeplejersker og andre specialuddannede sygeplejersker, som er blevet omskolet og placeret i front. Og dem skal vi have mange flere af, for der bliver brug for høj faglighed i fremtidens sundhedsvæsen, det har vi forhåbentlig lært nu.

Samtidig ved vi, at sygeplejerskers faglige viden og professionelle integritet generelt har båret igennem, når man stod overfor en ny situation. Det har DR’s seneste dækning af manglen på værnemidler også vist. Medlemmer har udvist lederskab, organisatorisk talent og fremfor alt fagligt funderet selvstændig tænkning. Den generelle mangel på værnemidler i starten har været et gennemgående problem, som myndighederne skal lære af.

Det er denne høje faglige standard, vi gerne vil bidrage med i fremtidens sundhedsvæsen. Hvis vi kan få lov til det. Og hvis det kan foregå på menneskelige vilkår. For ingen kan vel være uenig i, at fremtidens sundhedsvæsen skal bygge på ordentlig honorering af medarbejderne og indflydelse på planlægningen? For vi skal ikke give køb på de velorganiserede arbejdsvilkår, som vi bryster os af i Danmark i dag. For hvis det er ’læren af Coronakrisen’ - så har vi jo ingenting lært.