Medaljens bagside

Sundhedsvæsenets indsats under Corona er blevet rost til skyerne. Flere har peget på, at den hurtige og effektive omstilling er historisk, ikke mindst takket være medarbejdernes enorme fleksibilitet.

Og det er i sandhed en historisk præstation, sygeplejersker og andre sundhedsfaglige har bedrevet og stadig er en del af. Det skal vi naturligvis være stolte af og glade for. Men den gode historie har desværre også en bagside.

I DSR har vi netop fået resultaterne af den seneste rundspørge blandt vores tillidsrepræsentanter. Ifølge rundspørgen, som dækker perioden 17.- 20. april, oplyser 58 procent, at der er sygeplejersker, som har fået flyttet deres arbejdssted til eller fra tillidsrepræsentantens arbejdssted i forbindelse med Covid-19-epidemien. Tre ud af fem af disse vurderer, at der er sygeplejersker, der har følt sig presset til at flytte arbejdssted mod deres vilje.

Da den akutte krise satte ind, viste sygeplejerskerne og de øvrige ansatte samfundssind ved at indgå såkaldte ”fælleserklæringer” med arbejdsgiverne, der gav dem høj fleksibilitet. Men jeg har været i kontakt med mange sygeplejersker og har modtaget mange beretninger, der understøtter rundspørgens resultater og som viser, at der foregår ting på hospitalerne og i kommunerne, som strækker fælleserklæringerne til det yderste. Det var ikke intentionen med fælleserklæringerne og det skal ikke fortsætte.

Arbejdsgiverne må indse, at de ikke kan blive ved med at have nærmest ubegrænset råderet over sygeplejerskernes vilkår, og at de må til lommerne for at betale for den fleksibilitet vi udviser.

På et møde med Danske Regioner i denne uge, har vi fortalt om medlemmernes oplevelser, og vi har sagt, at nu, hvor Coronakrisen går ind i en ny fase, hvor sundhedsvæsenet gradvist skal genåbnes, samtidig med at der opretholdes et beredskab til at håndtere en eventuel opblussen i Coronasmitten, så er det tiden, at vi bliver enige om andre og bedre rammer for arbejdet og for den fleksibilitet der forventes.

Coronakrisen har med al tydelighed vist, at det danske samfund har brug for et velfungerende sundhedsvæsen. Coronakrisen viser også, at der efter mange års underfinansiering af sundhedsvæsenet nu er behov for et massivt økonomisk løft, dels i forhold til at få en god ramme for afvikling af de mange behandlinger, der er ophobet som følge af Coronakrisen, og dels for at sikre, at det skal være attraktivt fortsat at arbejde som sygeplejerske.

Det lange sigte er vigtigt: Den enorme indsats sygeplejerskerne yder nu, og den store betydning, vi viser, vi har for hele samfundet, bør være med til at øge politikernes opmærksomhed på, at sygeplejersker skal anerkendes økonomisk på en helt anden måde fremover.

For det står lysende klart, at vores sygepleje er vigtig som aldrig før. Derfor er jeg glad for at kunne fortælle, at vi i Den Sygeplejefaglige Forskningsfond i dag har uddelt midler til forskning, som skal dykke ned i og afdække sygeplejerskernes rolle under Coronakrisen. Puljen var på ca. 214.000 kr., og Forskningsfonden har modtaget 33 ansøgninger, og det er rigtig flot. Det er udtryk for et enormt engagement og viser stor interesse for at samle viden om vores fag og at bringe det ud til et større publikum. Vi har brug for at fortælle hinanden og offentligheden om vores profession og vores kompetencer. For alt hvad der kan belyse, hvordan vi udgør en vigtig del af fundamentet for den succes, sundhedsvæsenet høster ros for, skal vi bruge til at løfte vores fag i forhold til anseelse og løn.