Fortæl DSR, hvor urimeligt crazy livet var for sygeplejersker, da bølgerne gik højt under coronakrisen. Konkret viden om urimelige arbejdsvilkår er vores stærkeste argument i dialogen med arbejdsgiverne om arbejdsvilkårene, skriver Grete Christensen.
Statens Seruminstitut varsler i sin rapport for genåbningen af Danmark, at vi godt kan risikere at se ind i et efterår med en ny bølge af smittede Covid-19-patienter. Selvom genåbningen indtil videre er sket kontrolleret og uden, at smittetrykket er steget væsentligt, kan situationen se meget anderledes ud senere på året.
Det er baggrunden for, at sundhedsvæsenet opretholder et beredskab. Og det er arbejdsgivernes begrundelse for, at coronaberedskabet vil påvirke arbejdstilrettelæggelsen for alle sundhedsfaglige på hospitalerne et godt stykke ud i fremtiden.
Umiddelbart en rimelig betragtning for den udenforstående. Men som medarbejder i sundhedsvæsenet kunne man måske få den tanke, at den fleksibilitet, arbejdsgiverne faktisk har efterlyst i flere år, nu listes ind ad bagdøren under dække af coronakrisen, ”for nu har vi jo vist, hvad vi er i stand til”, kunne man hævde.
Til trods for, at vi knapt er kommet igennem en periode, der med en tidligere partileders ord var intet mindre end ”crazy”, så er vores blik fast rettet på at tage ved lære af galskaben, så det ikke sker igen. For den fantastiske fleksibilitet, alle sygeplejersker og øvrige i sundhedsvæsenet har udvist, har nemlig kostet dyrt på den private konto hos mange.
DSR har ved flere lejligheder pointeret, at vi ikke vil acceptere, at det skal være nødvendigt at give køb på ordentlige arbejdsvilkår eller at give afkald på privat- og fritidsliv for at kunne arbejde i sundhedsvæsenet. Det må aldrig blive det ”nye normale”.
Det mener vi stadig, og derfor har det bla. været vigtigt for DSR at sætte en slutdato på Fælleserklæringen for at markere, at nu hvor corona-afdelinger nedlægges og alle er enige om, at den akutte krise er overstået, så skal alt det uforudsigelige høre op.
Vi ved godt, at vi ikke vender tilbage til gamle dage – dvs. for tre måneder siden. Efterhånden som hospitalerne genoptager daglig drift, skal de samtidig forholde sig til den pukkel af ophobede aktiviteter, som opstod under coronakrisen – og opretholde et coronaberedskab. Derfor står vi overfor endnu en travl tid med tredobbelt opgavebyrde.
Det skal ske under ordentlige forhold!
Derfor har vi brug for at ruste os til at sikre mindre galskab og mere orden - både når/hvis en ny coronabølge rammer os, men så sandelig også i forbindelse med de aktuelle forhandlinger med arbejdsgiverne om medlemmernes arbejdsvilkår i den kommende tid.
For at lykkes har vi brug for din hjælp.
Vi har brug for håndfast dokumentation for, hvor urimeligt crazy livet var for sygeplejersker, da bølgerne gik højt under coronakrisen. Lad os få svesken på disken: Fortæl os om din forflytning, uanset om den var geografisk eller indenfor samme hospital. Lad os høre, hvordan det foregik: Blev du prikket, eller var forflyttelsen frivillig? Hvordan så en arbejdsuge ud? Hvor langt varsel fik du til nye vagtplaner og mødetidspunkter?
Og vigtigst af alt: Fortæl os, om du er tilbage på din afdeling igen – eller om du i det mindste ved, hvornår du er tilbage hos dine kolleger igen?
Vi vil arbejde for, at der sættes pris på den ekstra fleksibilitet, som arbejdsgiverne efterlyser, og som I har vist, I kan levere, hvis nogen overhovedet har været i tvivl om det?
Hvis vi ved, hvad vi er oppe imod, kan vi bedre hjælpe jer med at undgå en gentagelse af coronagalskaben. Konkret viden om urimelige arbejdsvilkår er vores stærkeste argument, når vi er i dialog med arbejdsgiverne centralt og forhandler med ledelserne ude på hospitalerne om arbejdsvilkårene i den kommende tid - og når den næste coronabølge rammer.
Kontakt din kreds og fortæl om dine arbejdsvilkår i Covid-beredskabet.
