100.000 patienter venter på behandling. Det meddelte sundhedsminister Magnus Heunicke mandag. Torsdag mødes han og finansminister Nicolai Wammen med Danske Regioner for at diskutere, hvordan de udskudte aktiviteter bliver gennemført.
Sundhedsministeren lægger vægt på, at det er en kæmpestor opgave, og at vi ikke må negligere udfordringerne.
Jeg kunne ikke være mere enig.
Vi står i en situation, hvor mange sygeplejersker og andre medarbejdere er smittet med Covid-19. Samtidig oplever sygehusene meget stor mangel på sygeplejersker, ikke mindst specialuddannede sygeplejersker, og der er stadig mange lukkede senge, fordi der ikke er sygeplejersker nok.
Derfor er det ikke sådan lige at skrue kapaciteten op. Der er brug for flere greb.
Professor Jes Søgaard fra SDU slår fast, at afvandringen fra sygehusenes kliniske afsnit skal standses. Han mener derfor, at der først og fremmest skal sættes ind for at fastholde sygeplejersker, for at der kan gennemføres de operationer, der bare tilnærmelsesvis modsvarer behovet. Og så skal der skal arbejdes på at ”lokke” sygeplejersker til at tage merarbejde med incitamenter og løfter over en periode på fem – ja nok nærmere ti måneder, vurderer Søgaard.
Det er jeg helt enig i.
Vi kan se, at der er færre sygeplejersker ansat i sygehusvæsenet end tidligere, og specielt anæstesi og intensivafdelinger mangler rigtig mange specialuddannede sygeplejersker, så det er den store udfordring.
Vi ser flere eksempler på, at operationsafdelingerne er hårdt pressede og at det har ført til lukkede operationslejer og nedsat kapacitet. Bl.a. forventer ortopædkirurgisk afdeling på AUH at køre med nedsat kapacitet i første halvår af 2022 som konsekvens af manglende personale.
Region Hovedstaden har i december 2021 forklaret, at det særligt er mangel på operations- og anæstesisygeplejersker, der gør det svært at opretholde kapaciteten på operationer.
Flere hospitalsledelser peger desuden på, at sygeplejerskerne ikke ’bare’ kan erstattes. Hospitalerne har brug for specialuddannede sygeplejersker eller erfarne sygeplejersker, som kender til specialerne.
Det stemmer. Sygehusvæsenet i dag er højt specialiseret, og patienternes behov er komplekse og behandlingskrævende i de få dage, de er indlagt. Det gælder også på de medicinske og kirurgiske afdelinger.
Tal fra de nationale specialuddannelsesråd for anæstesisygeplejerske- og intensivsygeplejerskeuddannelserne viser at der pr. 1. december 2021 mangler 110 anæstesisygeplejersker, og der er forsvundet 144 intensivsygeplejersker på sygehusene fra 2020-21. Med de studiepladser, der er på uddannelsen til anæstesisygeplejerske, vil det ifølge rådet ikke være muligt at uddanne tilstrækkeligt med anæstesisygeplejersker for at imødekomme den nuværende mangel og afgangen fra faget de kommende par år som følge af pensionering.
Det er med andre ord nødvendigt at fastholde dem, der er på sygehusene og prioritere at uddanne flere.
Derfor ser jeg frem til mødet torsdag mellem Heunicke, Wammen og Kühnau med spænding:
Hvilke forslag vil arbejdsgiverne mon fremlægge for, hvordan de vil fastholde sygeplejerskerne, som allerede er der? Hvordan vil de sikre, at vi får uddannet flere til rent faktisk at kunne varetage de specialiserede funktioner, som er nødvendige for at sygehusene kan øge kapaciteten nu og i fremtiden?
Jeg er også spændt på, hvilket tilbud, arbejdsgiverne har skruet sammen til finansministeren, nu hvor regeringen har meldt ud, at de er klar til at betale regningen?
Vi ved jo alle sammen, at det er et mere permanent lønløft, der er afgørende for sygeplejerskernes tilstedeværelse i sygehusvæsenet.
Kommer der så flere hænder af, at man giver flere penge i sundhedsvæsenet, kan man spørge?
Det kommer jo helt an på hvilken måde, man giver pengene. Jeg er helt sikker på, at der går sygeplejersker rundt i andre jobs, som har forladt sygehusvæsenet, fordi de har oplevet, at de har fået for ringe en løn. Derfor handler det om, hvordan arbejdsgiverne og regeringen i fællesskab kan tilvejebringe et tilbud til de sygeplejersker, som måske ville overveje at vende tilbage til sygehusene.
Jeg er helt sikker på at Vinterpakken har hjulpet med at fastholde mange medarbejdere i det danske sundhedsvæsen hen over vinteren. De penge er opbrugt når vi nærmer os 1. april, og derfor er det vigtigt at politikerne ser på, hvordan vi kan komme videre og finde nogle mere permanente løsninger, så vi kan skabe den merkapacitet, der er brug for, hvis man skal give behandling til de 100.000 patienter, som står og venter på behandling.