Endnu en advarselslampe er tændt

I denne uge har der været fokus på de studerende, som i højere grad skal uddanne sig uden for de store byer. En politisk aftale vil sende uddannelsespladser fra de store byer til de små.

Jeg har sådan set fuld forståelse for intentionerne bag, og vi har også flere steder anbefalet, at der etableres uddannelsespladser i provinsen, men det skal ikke være på bekostning af uddannelsespladser i storbyerne.

I sidste uge fik vi tallene for antallet af kvote 2 ansøgere. Det ser ikke godt ud i forhold til sygeplejerskeuddannelsen. Med et fald i antallet af ansøgere på 36 pct. på et år og 45 pct. på fem år er endnu en advarselslampe tændt. 

Derfor er tiden heller ikke til at gøre det mere besværligt at være studerende. Tiden er til at gøre det mere attraktivt. Det handler ikke kun om et godt studieliv, men om et godt arbejdsliv i den anden ende, hvor der er tid til at udøve den faglighed, man har lært på uddannelsen.

Vi skal passe på vores gode sundhedsvæsen

Det håber jeg også bliver et af emnerne, når jeg torsdag i denne uge tager til generalforsamling i Danske Regioner.

I Danske Regioner - og i det hele taget - er der grund til at glæde sig over, at vores sundhedsvæsen på mange parametre hører til blandt nogle af de bedste i verden. Vel at mærke uden at vi er blandt de lande, der bruger flest penge på det. Vi har et super effektivt sundhedsvæsen og nogle meget dygtige og engagerede medarbejdere.

Når det er sagt, står det ikke skrevet i diverse tal og statistikker, at det bliver ved med at gå så godt. Den faldende interesse for at uddanne sig til sygeplejerske er bare det seneste vidnesbyrd om, hvad vej det går. Antallet af mislykkede rekrutteringer til opslåede stillinger som sygeplejerske kan heller ikke siges at være andet end et vink med en vognstang. Det samme er det stigende antal sygeplejersker, som søger job uden for faget.

Derfor håber jeg også, at Danske Regioner vil bruge generalforsamlingen på at adressere det største problem i sundhedsvæsenet lige nu og på sigt, nemlig manglen på medarbejdere. Det handler ikke om interessen for at gøre noget for at kunne hjælpe andre mennesker, men om vilkårene for at kunne gøre det.

Hvad koster det at lade stå til?

Lige nu er vi vidne til det længste tilløb i mands minde til at gøre noget ved manglen på sygeplejersker. Desværre står vi ikke over for et af den slags problemer, der løser sig selv med tiden. Det bliver kun værre i det kommende år, og man må snart begynde at spørge sig selv, hvad det koster ikke at gøre noget.

Med udspillet til en sundhedsreform har vi fået endnu en kommission, der skal finde løsninger. Jeg håber, den arbejder hurtigt, og der er ingen grund til ikke at komme i gang sideløbende. Danske Regioner er arbejdsgivere på sygehusene, og dermed den største arbejdsgiver for sygeplejersker – det er deres ansvar at gøre det attraktivt at være ansat på sygehusene.

I sidste ende er det også det, der skal gøre det attraktivt at søge ind på uddannelsen – uanset hvor i landet professionshøjskolen så end ligger.