For nylig blev Grethe Foss’ Legat uddelt for sidste gang. Legatet som blev uddelt første gang i april 1922, er i 100 år blevet uddelt til sygeplejersker, der ”igennem længere tid har ydet en ekstraordinær indsats for sygeplejen og patienterne, har udvist godt kollegaskab og derigennem været en rollemodel for andre.”
108 sygeplejersker landet over modtog legatet, og jeg ønsker hver og en tillykke.
Det er så velfortjent og et dejligt skulderklap fra kollegerne, som har indstillet modtagerne til legatet.
Legatets fundats fik mig til at fundere over princippet om at belønne mange års loyal og kompetent indsats. Det er et smukt princip, som fortjener ros og anerkendelse. Det vidner om at mange sætter stor pris på sygeplejerskernes indsats og står i skærende kontrast til den løn, som vi sygeplejersker gennem årene har fået for vores arbejde.
Vi er glade for hædersbevisninger og anerkendelsen – især når den kommer fra patienter og pårørende, eller kolleger der påskønner vores indsats. Men vi har også brug for anerkendelse i form af en løn, der svarer til vores kompetencer, ansvaret og opgaverne, vi varetager i det daglige - som en opmuntring til at blive i faget mange år ud i fremtiden.
I denne uge blev det offentliggjort, at regeringens målsætning fra 2020 om at ansætte 1000 flere sygeplejersker på hospitalerne er resulteret i, at regionerne reelt kun har ansat 211 flere sygeplejersker. Det er en rigtig alvorlig situation, når sygeplejersker tidligt eller midt i deres arbejdsliv fravælger at bruge deres uddannelse som sygeplejersker, der hvor der er så hårdt brug for dem, og i stedet søger beskæftigelse uden for sundhedsvæsenet.
I Dansk Sygeplejeråd har vi i årevis advaret arbejdsgiverne om, at sygeplejerskernes løn er for lav, og sygeplejerskerne selv har også været helt tydelige om, at de vil have bedre løn og arbejdsvilkår.
I forbindelse med offentliggørelsen af resultatet af indsatsen for 1000 flere sygeplejersker, har sundhedsminister Magnus Heunicke slået fast, at målet om 1000 flere sygeplejersker består. Jeg ved, at mange sygeplejersker retter vreden mod sundhedsministeren, men det er jo regionerne, som har fejlet. De har fået penge og et politisk opdrag, som de ikke har leveret på.
Når det er sagt, kan jeg virkelig godt forstå ministerens melding, for behovet er langt større: Vores analyser viser, at der er næsten 5000 ubesatte stillinger i sundhedsvæsenet. Og i en ny medlemsundersøgelse blandt sygeplejersker på medicinske-, intensiv-, anæstesi- og operationsafdelinger siger 94 procent, at de oplever, at der mangler medarbejdere. Heraf siger 82 procent, at det har konsekvenser for patientsikkerheden, at der mangler sygeplejersker.
Manglen på sygeplejersker har i flere år været tydelig, men sygeplejerskerne har ved ekstra indsatser hjulpet arbejdsgiverne og patienterne så det ikke er blevet så mærkbart. Nu er situationen virkelig alvorlig, og det er tydeligt hver eneste dag. Sundhedsvæsenet og patienterne har ganske enkelt hårdt brug for, at udviklingen vendes, så sygeplejerskerne får flere kolleger og har lyst til at blive ved med at arbejde på hospitalerne.
I næste uge præsenterer vi 12 forslag til, hvordan manglen på sygeplejersker kan løses. Øverst på listen står bedre løn og arbejdsvilkår.
I den forbindelse har vi inviteret arbejdsgiverne til en morgenkonference d. 29. april på Rigshospitalet – og her glæder jeg mig til at høre deres bud på en løsning.
