Vi er godt på vej til at udbrede debatten om ligestilling og ligeløn, så alle forstår, hvorfor vi som samfund skal gøre op med den historiske lønefterslæb for mange kvindedominerede fag, skriver Grete Christensen i dagens blogindlæg
Det er fantastisk vigtigt at få åbnet debatten om ligeløn og øget kendskabet til, hvorfor vi som samfund skal gøre op med de historiske uretfærdigheder, lønuligheden for flere kvindedominerede fag hviler på.
Det er supervigtigt at forstå, at et lønhieraki som blev stadfæstet samme år som The Beatles gik fra hinanden og den første mand satte fod på månen, og som man lovede skulle reguleres med tiden, ikke holder i dag. Det er hverken rimeligt eller fair, at kvindedominerede fag i den offentlige sektor skal aflønnes efter normer fra 1969. Og politikerne har svigtet løftet om at regulere lønhierakiet i tidens løb.
Derfor glæder jeg mig over, at opmærksomheden omkring ligeløn og ligestilling i dag er en del af den politiske dagsorden og et tema, vi faktisk diskuterer i offentligheden.
Flere medier tager temaet op – og nogle tager ligefrem afsæt i deres egen blindhed. Fx fortæller Berlingske Business i denne uge om Josefine Volqvartz, der dagligt trawler igennem Børsen sammen med sin datter for at sammenligne antallet af billeder af kvinder med antallet af mænd.
”Når jeg bliver stor, vil jeg også selv i avisen, selvom jeg er en pige, siger datteren.”
Artiklen er led i en kampagne fra Kvindekompagniet og Female Leadership Academy, og Josefine Volqvartz’ mission er at sætte fokus på ligestilling og diversitet i erhvervslivet.
Senest er også Rikke Viemoses nye bog ”Nu taler jeg” om den kulturelle forskelsbehandling af kvinder blevet omtalt i bla. Femina.
Det er også glædeligt, at H.K.H. Kronprinsesse Mary, som i denne uge fylder 50 år – og stort tillykke med det - i fødselsdagsomtalerne bliver fremhævet for sin opbakning til ligestillingsdagsordenen i ord og gerning. Kronprinsessen har i flere år haft piger og kvinders ligestilling som hjertesag og blev nomineret til Suzanne Gieses Mindelegat i 2017.
Samme år talte Kronprinsessen ved OECD-topmødet og pointerede blandt andet, at ligestilling ikke blot er en menneskeret men også godt for økonomien i et samfund.
På Kvindernes Internationale kampdag sidste år vakte Kronprinsessen opsigt ved på sin Instagram-profil at referere en samtale med Prinsesse Josephine, som havde bemærket avisoverskrifterne den 8. marts:
”For mig handler ligestilling ikke om, at alle skal være ens, men - som jeg sagde til Josephine - at køn ikke må spille en rolle, når muligheder præsenterer sig, og beslutninger bliver truffet. Eller når man følger sine drømme”, skrev Kronprinsessen.
Det er præcis det, vi kæmper for i vores kamp for ligeløn: At køn ikke skal spille en rolle, når beslutninger bliver truffet.
Det var også med den begrundelse, at vi i 2021 modtog den ærefulde Mathildepris, uddelt af Dansk Kvindesamfund. Mathildeprisen er opkaldt efter forfatter Mathilde Fibiger, der var sin tids største fortaler for kvinders frigørelse.
Prisen blev begrundet med, at sygeplejerskerne ved vedholdenhed, strejke og fortsatte fokus har bidraget til, at ligeløn nu er noget, folketingspolitikere taler om og har sat på dagsordenen.
Det er stærkt tiltrængt og på høje tid, at vi får ligestilling og et opgør med uligeløn. De seneste år har ikke mindst #Metoo-bølgen gjort det lysende klart, at unge debutanter på arbejdsmarkedet hverken kan forstå eller vil acceptere, at der eksisterer forskelsbehandling på grund af køn i 2022.
De unge kalder fænomenet ved dets rette navn: ”strukturel sexisme” – og lader sig ikke spise af med, at ”sådan har det altid været.” De er klar til et opgør – og til at ”disrupte” tingenes aktuelle tilstand i en højere sags tjeneste.
Det er tid til et opgør med levnet fra Tjenestemandsreformen af 1969 og de forældede kønsstereotyper.
