Uforudsigelighedens år
"Hvem skulle have troet, at en gammel sag som Tjenestemandsreformen kunne skabe så meget røre?" Grete Christensen skriver om året, der er gået i blogindlægget.
Ligeløn
2021 blev et år, hvor meget gik anderledes end forventet.
Sidste år ved denne tid blev der tændt et lys i coronamørket: Vaccinerne var på vej. Jeg skrev i Formandens Blog, at jeg håbede, at vaccinerne ville markere et vendepunkt.
Vaccinerne er et stærkt kort, og der er ingen tvivl om at vaccinerne har været og fortsat er det vigtigste våben i kampen mod covid-19. Danskerne har taget godt imod vaccinerne, og derfor har vi indimellem haft fornemmelsen af normalitet.
Men vi kæmper stadig mod corona – lige nu står vi midt i den tredje bølge, som sender daglige smittetal mod nye højder. Antallet af indlæggelser er knapt så højt takket være vaccinerne men dog stigende. Og efter næsten to år i pandemiens vold må vi bare konstatere, at vores sundhedsvæsen er dybere i knæ end sidste jul.
Det betyder, at der igen trækkes enorme veksler på alle i sundhedsvæsenet såvel på hospitaler som i kommuner. Presset kan mærkes i alle afkroge af systemet, og vi skal virkelig passe på hinanden alle sammen i hele sundhedsvæsenet.
Et lyspunkt er Folketingets vinterpakke, som regionerne lige nu er ved at udmønte i samarbejde med de faglige organisationer. Det er en økonomisk håndsrækning til medarbejderne på hospitalerne her i den akutte situation.
Jeg håber også, at den politiske erkendelse af situationens alvor i sundhedsvæsenet er kommet for at blive, for presset på sundhedsvæsenet forsvinder ikke af sig selv. Der er brug for politisk handling til at finde varige løsninger på sundhedsvæsenets udfordringer så snart vi kommer på den anden side af nytår. For når presset vokser på hospitalerne, flyttes problemerne ud i kommunerne, og det er derfor en utrolig vanskelig situation, som de kommunale medarbejdere står i, samtidig med at de skal gøre 300 sengepladser klar til et beredskab, hvis indlæggelserne fortsat stiger.
De gode takter til trods står det derfor klart, at mange må ruste sig til en travl jul og et nytår præget af savn og afsavn, fordi vores sundhedsvæsen bliver sat på en ualmindelig hård prøve de kommende måneder.
OK21 udviklede sig også ganske anderledes, end vi havde troet. Ved denne tid sidste år offentliggjorde Institut for Menneskerettigheder Astrid Elkjær Sørensens analyse, der viser, at Tjenestemandsreformen i mere end 50 år har låst lønnen til sygeplejersker og andre kvindedominerede faggrupper i det offentlige fast på et lavere niveau end mandefag med tilsvarende uddannelsesniveau.
Hvem skulle have troet, at en gammel sag som Tjenestemandsreformen kunne skabe så meget røre? Lønmæssigt fik vi ikke den anerkendelse, sygeplejersker fortjener, men vi fik i den grad rusket gevaldigt op i kampen for ligeløn!
Vi har slået fast med syvtommersøm, at sygeplejerskerne har utrolig stor betydning for det danske sundhedsvæsen. Og vi har sat fokus på sygeplejerskernes lønkamp i en grad, så det er blevet hørt over hele landet. En ny måling fra Epinion for Altinget slår fast, at ”hospitaler og sundhed” topper vælgernes liste over, hvad der er vigtigst, når de skal stemme – dét tror jeg på, at vores kamp i år har bidraget til.
Jeg er også utrolig glad for, at sygeplejerskernes lønkamp og Dansk Sygeplejeråd har fået Dansk Kvindesamfunds Mathildepris i 2021 for at genoplive ligelønskampen. Og det luner, at Femina hylder sygeplejerskerne og andre kvinder i omsorgsfagene, ”som griber os livet igennem”, fordi vi kæmper for anerkendelse og værdighed. Femina rammer plet med ordene:
”Det er en insisteren på, at omsorg ikke “bare” er noget, kvinder gør, fordi vi er kvinder.”
Fremfor alt glæder jeg mig over, at sygeplejerskernes gode omdømme er intakt trods strejke og hård modvind i medierne. Danskerne har ikke mistet tilliden til os, viser en årlig måling, der placerer sygeplejersker som nr. 3 målt på troværdighed, kun overgået af læger og jordemødre.
Samtidig har vi vist, at vi i Dansk Sygeplejeråd favner alle sygeplejersker, og at vi kæmper hver dag for at varetage medlemmernes interesser. Det er vinterpakken et vidnesbyrd om, ligesom der lige nu forhandles forbedrede FEA-aftaler i alle kredse – og vores utrættelige tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter holder et skarpt øje med arbejdsmiljøet på arbejdspladserne.
Vi går samlet ud af 2021. Sporene for et aktivt 2022 er lagt – og vi kæmper videre sammen. Vi vil blive ved med at sikre, at der forhandles ordentlige lønninger til sygeplejerskerne, og vi har blikket fast rettet på de langvarige løsninger på det historiske lønefterslæb.
Jeg ønsker alle en glædelig jul og godt nytår
