Når Lønkomiteen går i gang, bliver det helt afgørende for værdisætningen af sygeplejerskers arbejde, at der er en forståelse for, hvad det er, sygeplejersker kan og gør, så vi kan blive honoreret for hele pakken, vi hver dag leverer på arbejdet, skriver Grete Christensen.
De seneste uger, har jeg været i dialog med rigtig mange sygeplejersker om, hvad en Lønkomité kan gøre for at hæve sygeplejerskernes løn, som Lønkommissionen fra 2010 ikke lykkedes med?
Der er virkelig stor interesse for at forstå, hvorfor hovedbestyrelsen og kongressen anbefaler et ja ved vores urafstemning på baggrund af en komité, som vi endnu ikke kender kommissoriet for.
Det er dejligt med den livlige debat, og jeg glæder mig over interessen.
For som jeg har sagt flere gange, så er en lønkomité, som Fagbevægelsens Hovedorganisation har opfordret regeringen til at nedsætte, og som arbejdsgiverne har givet deres støtte til i vores mæglingsforslag, begyndelsen på et nyt kapitel, ikke en afslutning.
Desuden er komiteen ikke et mål i sig selv men et værktøj i den videre kamp for ligeløn for sygeplejersker og andre kvindedominerede faggrupper.
Derfor glæder det mig også, at der ude i medierne begynder at være interesse for, hvad lønkomiteen bør beskæftige sig med. Det er vigtigt, for vi har i den grad brug for at få både befolkningen og politikerne med på en fælles forståelse af, hvad problemet er – og hvad vi skal finde løsninger på i lønkomiteen.
Det tankegods er i fuld gang med at blive udviklet. Selv blev jeg mægtig inspireret af Emma Holten, som talte til SLS årsmøde for nylig. Emma er feminist og arbejder for Kvinderådet, og hun peger bla. på de historiske årsager, der er til, at omsorg og pleje i vores samfund generelt honoreres lavere end for eksempel produktionserhvervene.
Omsorg er noget, vi alle giver på et tidspunkt – til vores nærmeste – i kraft af at vi er mennesker. Professionel omsorg, som sygeplejersker udfører som en del af deres arbejde, er derimod en fagligt kvalificeret omsorg, som er en del af sygeplejerskers professionalisme.
Som Emma Holten sagde til de studerende: Hvis en mekaniker er engageret i sit arbejde, kalder vi ham dygtig – og honorerer ham for det. Hvis en sygeplejerske er engageret, kalder man det et ’kald’ – og deri ligger implicit, at det ikke skal honoreres med klingende mønt.
Det er dét, vi er oppe imod, og her vi skal sætte ind.
Værdisætningen af sygeplejerskernes arbejde skal selvfølgelig både rumme alle de ’hårde’ kompetencer indenfor sygdomslære, medicinkendskab og konkrete behandlinger af patienter – og det nogen har kaldt de ’bløde’ kompetencer: den professionelle omsorg.
Vi mangler stadig opgøret med, at tekniske fag honoreres bedre end omsorgsfagene.
Den opgave skal vi tage på os – som organisation men også som individer fremover. For det bliver helt afgørende for værdisætningen af sygeplejerskers arbejde, når lønkomiteen går i gang, at der er en forståelse for, hvad det er, sygeplejersker kan og gør, så vi kan blive honoreret for hele pakken, vi hver dag leverer på arbejdet.
Jeg glæder mig til at debattere videre med hver eneste af jer, og håber på, at rigtig mange vil engagere sig i den kommende kamp for, at lønkomiteen gør det, vi har brug for, hvis skal opnå en fremtid uden forskel.
