Palliation i primærsektoren - DSR's høringssvar til DSAM's vejledning

Dansk Sygeplejeråd finder, at vejledningen lever op til sit formål om at give redskaber og vejledning til palliativ behandling på det basale niveau og klar rollefordeling mellem læger og primærsygeplejersker.

Dansk Sygeplejeråd (DSR) bifalder DSAM’s reviderede udgave af vejledning om palliation i primærsektoren. 

DSR har inddraget kommentarer fra Fagligt Selskab for sygeplejersker i kommunerne, Fagligt Selskab for Kræft og Fagligt Selskab for konsultationssygeplejerskerne i nedenstående høringssvar.

Vejledningen lever op til sit formål om at give redskaber og vejledning til palliativ behandling på det basale niveau og klar rollefordeling mellem læger og primærsygeplejersker. Den praktiserende læges rolle beskrives proaktivt i forhold til patienten og resten af sundhedsvæsenet, hvilket er meget positivt. 

Vi finder, at vejledningen er godt gennemarbejdet, da den rummer alt omkring palliativ indsats inden for det basale niveau, dele fra det specialiserede niveau og tager udgangspunkt i WHO’s definition af den palliative indsats. WHO’s definition omhandler netop den palliative og rehabiliterende indsats i alle tre faser samt alle livstruende sygdomme og ikke kun kræft. 

Desuden er det positivt og meget væsentlig, at der er fokus på inddragelse af netværket i plejen af patienten samt at der er fokus på fremmede kulturer i vejledningen.
 

Yderligere bemærkninger

Når der er tale om primærsektoren, vil det være mere relevant at benytte ord som primærsygeplejerske, da den palliative indsats vil kunne leveres i såvel sundhedscentre som sygeplejeklinikker i den tidlige palliative fase. Det er altså ikke alene hjemmesygeplejersken, der møder palliative patienter i primærsektoren. 

Under listen af hjemmesygeplejerskens opgaver i palliative forløb (s. 14), vil vi foreslå, at der skrives ”at udføre delegeret behandlingsopgaver”, da opgaverne kan variere meget - i stedet for at liste konkrete opgaver som sårpleje, medicinering og sondeernæring. 

I afsnittet er anført, at der i mange kommuner findes ”nøglepersoner” eller ressourcepersoner inden for hjemmeplejen med specialkompetencer inden for palliation. Det er i hjemmesygeplejen, at disse kompetencer findes. Derfor bør det rettes til hjemmesygeplejersken /primærsygeplejersken.

DSR vil anbefale at, når der findes en evidensbaseret retningslinje i forhold til behovsvurdering, skal der henvises til denne. KL og Sundhedskartellet har netop udarbejdet en klinisk retningslinje for behovsvurdering af palliative behov hos borgere med livstruende sygdom. Den er nu ved at blive pilotafprøvet i flere kommuner og tager netop udgangspunkt i behovsvurderingsskemaet EORTC-QLQ PAL 15. 

Under tjeklisten (s. 18) bør hjemmeplejen erstattes med hjemmesygeplejen. Dette vil netop angive, at her kræves ikke blot pleje og praktisk bistand (servicelov), men personale med sygeplejerskekompetencer (sundhedslov).

Er der mindreårige børn i familien (s. 25), kan det være hensigtsmæssigt at involvere det kommunale kriseteam eller sundhedsplejens sorggrupper for børn og unge i de kommuner, hvor der er et sådant tilbud. 
 

Afsluttende bemærkning

Vejledningen kan sikre patienten og pårørende en optimal palliativ indsats, såfremt vejledningen implementeres.

Med venlig hilsen

Dorte Steenberg
Næstformand