Analyser

40 pct. af lederne oplever, at manglen betyder, at de oplever et højere arbejdspres end normalt. 26 pct. svarer, at de har øget deres arbejdstid, ligeledes svarer 26 pct., at de står mere til rådighed end vanligt. 

31 pct. svarer, at de hele tiden eller ofte har følt sig stressede i løbet af de seneste to uger op til undersøgelsen. 10 pct. svarer, at de aldrig har følt sig stressede i perioden. Af de sygeplejersker, der sjældent eller oftere har følt sig stressede, svarer 74 pct., at arbejdet var den vigtigste kilde til stress, mens lidt under en fjerdedel (24 pct.) svarer, at det både var arbejde og privatliv.

Og 35 pct. af lederne oplever i høj eller meget høj grad, at der er vigtige arbejdsopgaver, som de ikke kan nå at løse. 27 pct. har svaret, at de i høj eller meget høj grad oplever, at deres afdeling/enhed ikke kan indfri vigtige krav og/eller målsætninger. 45 pct. svarer, at de i høj eller meget høj grad oplever, at deres muligheder for at levere ledelse af god kvalitet er kommet under pres pga. krav i arbejdet.

Analysener offentliggjort i marts 2023. Læs analysen her

Sygeplejersker ansat på en arbejdsplads hvor sygeplejerskerne oplever, at man prioriterer efter-/videreuddannelse /kompetenceudvikling forventer i højere grad at arbejde som sygeplejerske på denne arbejdsplads om 3 år ift. sygeplejerkser, der ikke oplever samme prioritering.

Endvidere er sygeplejerkserne i overvejende grad enige i, at deres efter-/videreuddannelse/ kompetenceudvikling bidrager til en række forhold blandt andet: De påtager sig et større fagligt ansvar, udfører færre fejl, forventer at bliver længere på arbejdspladsen og forventer at arbejde længere tid med patientnært sygeplejearbejde. 

Analysen er offentliggjort i februar 2023. Læs analysen her 

• 68 pct. af lederne, der inden for den seneste måned har anvendt vikarer, oplever at brugen af vikarer konsekvenser for kvaliteten af sygeplejen til borgere/patienter. 61 pct. vurderer, at det har konsekvenser for arbejdsmiljøet for de fastansatte sygeplejersker, mens 42 pct. vurderer, at det har konsekvenser for patientsikkerheden.  14 pct. mener, at det har andre konsekvenser. 13 pct. vurderer, at det ingen konsekvenser har.
• Over halvdelen (57 pct.) svarer, at de oftere (35 pct.) eller meget oftere (22 pct.) end tidligere bruger vikarer. 27 pct. svarer, at de hverken oftere eller sjældnere bruger vikarer. 11% svarer, at de sjældnere (8%) eller meget sjældnere (3%) end tidligere anvender vikarer.

Analysen er offentliggjort i december 2022. Læs analysen her

Hver femte sygeplejerske ansat i region eller kommune (21%) forventer at være ansat i det private eller som andet end sygeplejerske om 3 år. Denne andel er 18% blandt de nyuddannede sygeplejersker ansat i regioner og kommuner.

Analysen er offentliggjort november 2022. Læs analysen her

Dansk Sygeplejeråd har bedt HBS Economics om at undersøge sygeplejerskers mobilitet mellem brancher og sektorer og lønpræmien ved at skifte job.
Rapporten præsenterer undersøgelsens resultater.

Læs rapporten her

45% af de regionale og kommunale sygeplejersker angiver, at en større økonomisk gevinst kunne få dem til at arbejde flere timer om ugen.

Notat er offentliggjort okt 2022. Læs notatet her

Registeranalyser om sygeplejesker viser at: 

• Godt 12.000 sygeplejersker svarende til hver 6. beskæftigede sygeplejerske har hovedbeskæftigelse i den private sektor i 2021.
• 9 ud af 10 sygeplejersker er beskæftiget inden for sygeplejefaget. Andelen, der er beskæftiget uden for faget, er steget marginalt i perioden 2009-2021 fra 10 % til 11 %.
• Antallet af beskæftigede sygeplejersker på 60 år eller derover er steget med 149% i perioden 2009-2021.

Læs analyserne her: Beskæftigelse i den private sektor, sygeplejersker beskæftiget i faget  og beskæftiglse fordelt på alder  

66 pct. af lederne, der mangler sygeplejersker på deres afdeling/afsnit/enhed har som følge af manglen oftere end tidligere måtte bede andre faggrupper om at løse sygeplejefaglige opgaver. Af disse svarer 65 pct. at det har negative konsekvenser for vagtplanlægningen, mens 62 pct. svarer, at det har negative konsekvenser for kvaliteten af sygeplejen til borgere/patenter. 58 pct. svarer at det har negative patientsikkerheden.

Notatet er offentliggjort i september. Læs notatet her. 

Over halvdelen af befolkningen angiver, at de offentligt ansatte sygeplejerskers løn er ”for lav” eller ”alt for lav”. 84% af befolkningen angiver, at sundhedsvæsenets tilstand har betydning for, hvor de sætter deres kryds ved det kommende folketingsvalg.

Notatet er offentliggjort september 2022. Læs notatet her 

Lidt over halvdelen (52 pct.) svarer at de mangler sygeplejerskepersonale (52 pct.). Det gælder især i regionerne, hvor 58 pct. rapporterer mangel, mens andelen er 41 pct. i kommunerne. Heraf oplever i alt 64 pct., at mangelsituationen har store konsekvenser for kvaliteten af tilbud til borgere/patienter. Og 69 pct. oplever, at det er svært at rekruttere og/eller fastholde sygeplejersker med den ønskede profil i deres afdeling/enhed/team. 64 pct. oplever, at det er svært at rekruttere, mens 33 pct. oplever, at det er svært at fastholde.  

Notatet er offentliggjort september 2022. Læs notatet her

66 pct. af lederne, der mangler sygeplejersker på deres afdeling/afsnit/enhed har som følge af manglen oftere end tidligere måtte bede andre faggrupper om at løse sygeplejefaglige opgaver. Af disse svarer 65 pct. at det har negative konsekvenser for vagtplanlægningen, mens 62 pct. svarer, at det har negative konsekvenser for kvaliteten af sygeplejen til borgere/patenter. 58 pct. svarer at det har negative patientsikkerheden.

Analysen er offentliggjort i september 2022. Læs analysen her 

Antallet af optagne studerende på sygeplejerskeuddannelsen er faldet med 19% i perioden 2021-2022. I 2022 blev i alt 3.323 optaget på sygeplejerskeuddannelsen. Antallet af optagne i 2022 er det laveste for perioden 2015-2022. Samtidig er der for denne periode sket en stigning i antallet af studiepladser (dimensionering). Antallet af 1. prioritetsansøgere til sygeplejerskeuddannelsen er faldet fra 4.707 i 2021 til 3.373 i 2022 svarende til et fald på 28%. I 2010 var antallet 3.378

Notatet er offentliggjort i august 2022. Læs notatet her. 

Sygeplejestuderende Landssammenslutning og DSR Analyse har i perioden 22. april til 5. maj 2022 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt SLS' medlemmer.

Undersøgelsen omhandlede forskellige emner med relevans for de sygeplejerskestuderende og deres uddannelse.  notat_bekymringer_blandt_sygeplejerskestuderende.pdf

  æs notat om de studerendes bekymringer for, om uddannelsen forbereder dem tilstrækkeligt her

Læs notat om studiejobs og forhandling her

Der angives ledige stillinger på en stor del af de adspurgte afdelinger. Fx angiver 83% af intensivsygeplejerskerne, at der er ledige stillinger pga. mangel på kvalificerede ansøgere.

67% af sygeplejerskerne ansat på medicinske sengeafdelinger angiver, at arbejdstempoet altid eller ofte er så højt, at det påvirker kvaliteten af deres arbejde. Denne andel er 25% for specialerne anæstesi, intensiv og opvågning og operation (AIO).

Ifølge sygeplejerskerne på de udvalgte afdelinger skal arbejdsgiverne fokusere på et bedre arbejdsmiljø og en større økonomisk gevinst for at øge sandsynligheden for, at sygeplejerskerne bliver i deres nuværende stilling.  Selvsamme forhold vil ifølge sygeplejerskerne øge sandsynligheden for, at de vil overveje at arbejde flere timer om ugen.

Notatet er offentliggjort april 2022. Notatet kan læses her

Antallet af sygeplejersker ansat i en af landets 5 regioner er fra 4. kvartal 2019 til 4. kvartal 2021 steget med 241 sygeplejersker (opgjort i fuldtidsstillinger).

I Region Hovedstaden er antallet faldet fra 11. 425 til 11.216. Det er et fald på 209 sygeplejersker opgjort i fuldtidsstillinger.

I Region Midtjylland er antallet steget fra 8.496 til 8.731. Det er en stigning på 235 sygeplejersker opgjort i fuldtidsstillinger.

I Region Nordjylland er antallet steget fra 3.747 til 3.794. Det er en stigning på 47 sygeplejersker opgjort i fuldtidsstillinger.

I Region Sjælland er antallet steget fra 4.067 til 4.192. Det er en stigning på 125 sygeplejersker opgjort i fuldtidsstillinger.

I Region Syddanmark er antallet steget fra 7.755 til 7.798. Det er en stigning på 43 sygeplejersker opgjort i fuldtidsstillinger.

Notatet er offentliggjort april 2022. Notatet kan læses her. 

Der er kommet flere af de yngste (under 40 år) og af de ældste sygeplejersker (60 år og ældre) på sygehusene, mens der er blevet færre sygeplejersker i gruppen 40-59-årige.

Der er kommet 973 flere sygeplejersker som arbejder fuldtid (37 timer/ugen). Samtidigt er der kommet flere sygeplejersker, der arbejder under 20 timer om ugen og flere timelønnede sygeplejersker.

Notatet er offentliggjort i april 2022. Notatet kan læses her. 

Hovedparten af sygeplejerskerne har inden for den seneste måned oplevet, at der har været for få sygeplejersker på arbejde i forhold til arbejdsopgaverne. 64% af sygeplejersker på de medicinske sengeafdelinger angiver, at de har ofte oplevet at være for få på arbejde. Denne andel er 45% for sygeplejersker ansat på specialerne anæstesi, intensiv og opvågning og operation (AIO). Konsekvenserne af sygeplejerskemanglen er mange. 82% af sygeplejerskerne ansat på medicinske sengeafdelinger og 51% af sygeplejerskerne ansat på AIO-afdelingerne oplever forringet patientsikkerhed som konsekvens af sygeplejerskemangel. 45% af sygeplejersker på medicinsk og 26% af sygeplejersker på AIO-afdelingerne har oplevet, at patienternes tilstand er blevet forværret.

Analysen er offentliggjort i april 2022. Analysen kan læses her

Cirka halvdelen (47%) af lederne i kommuner og regioner har ”hele tiden” eller ”ofte” følt sig stresset i de sidste to uger. Arbejdet er den væsentligste kilde til stress. 40 pct. oplever, at de i meget høj grad (12 pct.) eller i høj grad (28 pct.) har vigtige arbejdsopgaver, som de ikke kan nå at løse. Og 27% af lederne forventer ikke at, de fortsat er sygeplejefaglig leder om 3 år.

Analysen er offentliggjort i april 2022. Analysen kan læses her

72% af sygeplejerskerne løser ikke-sygeplejefaglige opgaver i løbet af en almindelig arbejdsdag. Det drejer sig oftest om ”Oprydning og fjernelse af skrald” og ”Andre rengøringsopgaver”. Beskæftigede sygeplejersker bruger i gennemsnit 39 minutter i løbet af en almindelig arbejdsdag på disse ikke-sygeplejefaglige opgaver.

Analysen er offentliggjort i april 2022. Analysen kan læses her

Sygeplejersker på medicinske afdelinger har i gennemsnit kun halvt så meget anciennitet (8,5 år) som øvrige regionale sygeplejersker (16,7 år). Medicinske sygeplejersker oplever oftere et højt arbejdspres og føler sig oftere udbrændt pga. deres arbejde end øvrige regionalt ansatte sygeplejersker. Og en større andel forventer ikke at være på deres arbejdsplads om 3 år.

Analysen er offentliggjort i februar 2022. Analysen kan læses her

Antallet af beskæftigede sygeplejersker på 60 år eller derover er steget med 135 % i perioden 2009-2020. I 2020 var gennemsnitsalderen for de beskæftigede sygeplejersker 45,9 år. Det er en stigning på 1,5 år i perioden 2009-2020. For dimittenderne er gennemsnitsalderen 28,4 år for årgang 2019, et fald på 0,7 år sammenlignet med årgang 2008. Sygeplejerskerne trækker sig 2,4 år senere tilbage i 2019/2020 i forhold til 2009/2010.

Analysen er offentliggjort i februar 2022. Læs analysen her

Knap 12.000 sygeplejersker svarende til hver 6. beskæftigede sygeplejerske har hovedbeskæftigelse i den private sektor i 2020.

Den hyppigste branche i den private sektor er ”Alment praktiserende læger”, som beskæftiger 20 % af samtlige sygeplejersker med hovedbeskæftigelse i privat sektor i 2020.

De private hospitaler aftager til sammenligning kun 6 % af samtlige sygeplejersker med hovedbeskæftigelse i privat sektor og under 1 % af alle beskæftigede sygeplejersker i 2020.

I den offentlige sektor er næsten alle sygeplejersker (96 %) beskæftiget inden for sygeplejefaget. I den private sektor gælder det kun halvdelen af sygeplejerskerne.

Analysen er offentliggjort i februar 2022. Læs analysen her 

31% af de regionaltansatte og 20% af de kommunaltansatte vurderer, at travlhed eller underbemanding seneste måned har været medvirkende årsag til at en patients tilstand blev forværret.

16% i regionerne og 7% i kommunerne vurderer, at travlhed eller underbemanding har været medvirkende årsag til at der opstod en livstruende situation for en patient.

Analysen er offentliggjort i november 2021. Læs analysen her

27% inden for den seneste måned har oplevet, at sengepladser på deres afdelinger blevet lukket, fordi der var for få sygeplejersker til arbejdsopgaverne.

70% angiver, at de har oplevet overbelægning seneste måned hvoraf 34% angiver, at tilstanden er permanent eller næsten permanent.

Undersøgelsen er offentliggjort oktober 2021. Læs analysen her

9 ud af 10 sygeplejersker er beskæftiget inden for sygeplejefaget. Andelen der er beskæftiget uden for faget er steget marginalt i perioden 2009-2020 fra 10 % til 11 %. Sygeplejerskerne uden for faget er ansat i beslægtede brancher (4%) og andre brancher (7%). 

Analysen er offentliggjort i oktober 2021. Analysen kan læses her

9% sygeplejersker i beskæftigelse har inden for den seneste måned søgt job som andet end sygeplejerske. Det er næsten dobbelt så mange, som i februar 2021 angav det samme (5%).

Undersøgelsen er offentliggjort oktober 2021 og kan læses her.

DSR Analyse har i perioden 20. april til 3. maj gennemført en kort spørgeskemaundersøgelse blandt sygeplejersker ansat på medicinske afdelinger og på intensivafdelinger på danske hospitaler. Undersøgelsen omhandlede omfang og konsekvenser af underbemanding og travlhed. Undersøgelsen viser blandt andet at:  

9 ud af 10 af sygeplejerskerne (91%) svarer, at de indenfor den seneste måned har oplevet, at de var for få på arbejde i forhold til arbejdsopgaverne. Af disse svarer stort set alle (95%), at de oplever, at kvaliteten af den grundlæggende pleje, påvirkes negativt, at der er for få på arbejde.

Flere end 4 ud af 10 af sygeplejerskerne (46%) svarer at der indenfor det seneste år har været situationer, hvor travlhed eller underbemanding – efter sygeplejerskernes vurdering – har været medvirkende årsag til, at en patients tilstand er blevet forværret.

Undersøgelsen er offentliggjort i oktober 2021. Læs undersøgelsen her.

Deloitte har, på vegne af Dansk Sygeplejeråd, gennemført en undersøgelse af de kommunale sygeplejerskers tidsforbrug i forbindelse med henvendelser til en borgers egen læge eller en anden læge. Hovedpointer i rapporten er:

• Sygeplejerskernes samlede tidsforbrug på henvendelser til borgerens egen læge eller en anden læge med henblik på at få tilladelse til at løse en opgave hos borgeren udgør årligt cirka 600 effektive årsværk på landsplan.
• Kommunale sygeplejersker vurderer endvidere, at ventetiden ved henvendelserne medfører væsentlige gerne for borgeren ved næsten hver femte henvendelse, sygdomsforværring ved cirka hver tiende henvendelse og en efterfølgende indlæggelse, som ellers ikke havde været nødvendig ved cirka fire pct. af henvendelserne.
• Næsten tre ud af fire sygeplejersker har inden for de seneste to uger oplevet ikke at kunne få kontakt til lægen umiddelbart i situationen, når de har henvendt sig. Blandt de sygeplejersker, der har oplevet ikke at kunne få kontakt til lægen umiddelbart i situationen, har 79 procent oplevet, at der gik mere end 24 timer, før der forelå et svar fra lægen. Ud af de sygeplejersker, der har oplevet at måtte vente på svar i mere end 24 timer, angiver næsten halvdelen, at henvendelsen omhandlede borgere med akut behov for hjælp.

Analysen er offentliggjort i oktober. Læs analysen her

Antallet af optagne studerende på sygeplejerskeuddannelsen er faldet med 3% i perioden 2020-2021. I 2021 blev i alt 4.112 optaget på sygeplejerskeuddannelsen. Set over perioden 2010-2021, er optaget steget fra 3.086 til 4.112. Antallet af 1. prioritetsansøgere til sygeplejerskeuddannelsen er faldet fra 5.110 i 2020 til 4.707 i 2021 svarende til et fald på 8%. Dog er antallet steget over perioden 2010-2021. I 2021 blev der givet afslag til 595 ansøgere hvilket er færre end i 2020, hvor 851 fik afslag.

Antallet af dimittender har været stigende i perioden 2012-2020 med ca. 600. Det antages, at antallet af dimittender i 2025 vil være omkring 3.000 personer.

Tallene er offentliggjort i august. Læs analysen her

De fem regioner har den 2. september offentliggjort tal på udskudte behandlinger for perioden 23. til 29. august (uge 34). I uge 34 er der udskudt 14.554 ambulante kontakter og kirurgiske indgreb.

Samlet set for hele sygeplejerskestrejken er der udskudt 91.291 aktiviteter siden 19. juni 2021.

Tallene dækker over al aktivitet, som må udskydes. Der er primært tale om ambulant aktivitet, men udskydelserne omfatter også planlagte indlæggelser. Den udskudte aktivitet omfatter både udredning, forundersøgelser, behandling og kontrol. 

Tallene er offentliggjort i september. Læs analysen her 

6% selv har fået aflyst hjemmebesøg, aftale, samtale, behandling eller operation pga. strejken blandt de offentligt ansatte sygeplejersker, mens 13% har pårørende, der har fået en aflysning.

Tallene er offentliggjort i august. Læs analysen her

DSR har fået HBS Economics til at regne på omkostningerne ved at sygeplejersker skifter job. Analysen er baseret på de i dag knap 22.000 fuldtidssygeplejersker og knap 28.000 deltidssygeplejersker. Hvis 18 pct. af dem skifter job om året, vil den samlede omkostning udgøre godt 1,2 mia. kr. om året.

Analysen er offentliggjort i august. Læs analysen her

Deloitte har, på vegne af Dansk Sygeplejeråd, gennemført en undersøgelse af de kommunale sygeplejerskers tidsforbrug i forbindelse med henvendelser til en borgers egen læge eller en anden læge. Rapporten er klar i januar 2021. Hovedpointer i rapporten er:

• Sygeplejerskernes samlede tidsforbrug på henvendelser til borgerens egen læge eller en anden læge med henblik på at få tilladelse til at løse en opgave hos borgeren udgør årligt cirka 600 effektive årsværk på landsplan.
• Kommunale sygeplejersker vurderer endvidere, at ventetiden ved henvendelserne medfører væsentlige gerne for borgeren ved næsten hver femte henvendelse, sygdomsforværring ved cirka hver tiende henvendelse og en efterfølgende indlæggelse, som ellers ikke havde været nødvendig ved cirka fire pct. af henvendelserne.
• Næsten tre ud af fire sygeplejersker har inden for de seneste to uger oplevet ikke at kunne få kontakt til lægen umiddelbart i situationen, når de har henvendt sig. Blandt de sygeplejersker, der har oplevet ikke at kunne få kontakt til lægen umiddelbart i situationen, har 79 procent oplevet, at der gik mere end 24 timer, før der forelå et svar fra lægen. Ud af de sygeplejersker, der har oplevet at måtte vente på svar i mere end 24 timer, angiver næsten halvdelen, at henvendelsen omhandlede borgere med akut behov for hjæp.

Tallene er offentliggjort i oktober. Læs analysen her

Hver tredje tillidsrepræsentant svarer, at der ofte er færre end tre ansøgere til en sygeplejerskestilling. Hver 10. svarer, at der ofte slet ingen ansøgere er til sygeplejerskestillinger. To ud af fem svarer, at erfarne sygeplejersker ofte erstattes af nyuddannede sygeplejersker/sygeplejersker med kort anciennitet.

Analysen er offentliggjort juli 2021. Læs analysne her 

Sygeplejestuderendes Landsammenslutning og DSR Analyser har i april/maj 2021 gennemført en elektronisk spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmerne i SLS. Undersøgelsen omhandlede flere emner, som er behandlet i følgende notater: 

Studiejob og lønforhandlinger (læs her)

Kvalitet, læringsudbytte og praktik (læs her)

1 ud af 5 sygeplejersker svarer, at covid-19-epidemien har givet dem mindre lyst til at blive i sygeplejerskefaget.

Undersøgelsen viser også, at 2 ud af 5 (39%) sygeplejersker har oplevet at få nye arbejdsopgaver under covid-19-epidemien. Af disse har 53 % ikke været inddraget i planlægningen af dette og 60 % har følt sig presset af deres arbejdsgiver til at acceptere de nye arbejdsopgaver.

Og 1 ud af 6 sygeplejersker (16 %) har oplevet at blive flyttet fra deres faste arbejdssted. Af disse har 50% ikke været inddraget i planlægningen af flytningen og 71 % har følt sig presset af deres arbejdsgiver til at acceptere flytningen.

Analysen er offentliggjort maj 2021. Læs analysen her.

61% af sygeplejerskerne oplever altid eller ofte, at det er nødvendigt at arbejde meget hurtigt. Knap hver tredje (30%) oplever altid eller ofte, at arbejdstempoet er så højt, at det påvirker kvaliteten af arbejdet. Og knap hver tredje (30%) oplever altid eller ofte, at de ikke når alle deres arbejdsopgaver. Sygeplejersker ansat på skadestuer/FAM, kirurgiske og medicinske afdelinger oplever højere arbejdstempo end sygeplejersker ansat på andre arbejdspladstyper.  

Sygeplejersker, der oplever et højt arbejdstempo, angiver lavere jobtilfredshed. Sygeplejersker, der oplever et højt arbejdstempo angiver endvidere oftere sygefravær og over/-merarbejde, ligesom de også angiver en højere grad af nedslidning og udbrændthed.

Analysen er offentliggjort i maj 2021. Læs analysen her

Antallet af beskæftigede sygeplejersker på landets offentlige sygehuse er steget med 20 procent i perioden 2001-2018. I samme periode har væksten i aktiviteten været mere end fire gange større, nemlig 81 procent. Den høje aktivitetsvækst svarer populært sagt til, at hver gang der i 2001 var 100 sygeplejersker, der udførte pleje og behandling af patienter, så er der kun 66 sygeplejersker til at udføre den samme pleje og behandling i 2018.

Analysen er offentliggjort i maj 2021. Læs analysen her

Knap halvdelen (46%) angiver, at deres afdeling har en udlånsordning. Det er en del flere end tidligere (2018), hvor godt hver fjerde havde sådan en ordning.  44% er inden for det seneste år blevet bedt om at tage vagter på en anden afdeling end deres egen, som følge af en udlånsordning. Halvdelen (52%) udlånes til afdeling fjernt fra egent speciale.  Sygeplejerskerne, der udlånes til en afdeling fjernt fra egen afdeling, oplever sig ikke godt rustet til at tage disse vagter. Ca. hver tredje (33%) vurderer, at udlånsordningen bidrager negativt eller overvejende negativt til kvaliteten af sygeplejen.

Analysen er offentliggjort i juni 2021. Læs analysen her

56% af lederne i regionerne og 38% af de kommunale ledere har ubesatte stillinger. For de der har ubesatte stillinger, er der i gennemsnit 3,7 ubesatte stillinger pr leder i regionerne og 2,5 pr leder i kommunerne. Der er estimeret, at der rundt regnet er 4.700 ubesatte stillinger i kommuner og regioner baseret på ledernes besvarelser.

Analysen er offentliggjort i juli 2021. Læs analysen her

13% af sygeplejerskerne har inden for det seneste år været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed på deres arbejdsplads. Den uønskede seksuelle opmærksomhed består oftest af verbal chikane. 

Analysen er offentliggjort i december 2020. Læs analysen her

I december 2020 har DSR Analyse og MEGAFON gennemført en spørgeskemaundersøgelse om blandt andet brug af mundbind blandt medlemmerne af Dansk Sygeplejeråds medlemspanel.

Undersøgelsen viser, at langt størstedelen af sygeplejerskerne bruger mundbind i deres arbejde, at 2 ud af 3 sygeplejersker gener af brugen af mundbind, og at 1 ud af 10 sygeplejersker i høj grad er påvirket af generne. 

Undersøgelsen er offentliggjort i december 2020. Læs om undersøgelsen her.

Ni ud af ti nyuddannet sygeplejerske har haft en introduktionsforløb. Heraf har 82 % haft et forløb på under 2 måneder.  En ud af tre vurderer, at introduktionsforløbet i høj grad har været tilstrækkeligt til at sikre en god intro til arbejdslivet.

Læs notat her

DSR Analyse har i perioden 26. november til 2. december 2020 gennemført en elektronisk rundspørge blandt Dansk Sygeplejeråds tillidsrepræsentanter på intensivafdelinger på sygehuse om brugen af FFP2/3-masker. 

Rundspørgen viser, at stort set alle tillidsrepræsentanter svarer, at der bruges FFP2/3-masker på deres afdeling og stort set alle svarer, at der er sygeplejersker, som oplever gener ved brugen af maskerne. 

Rundspørgen er offentliggjort i december 2020. Læs om rundspørgen her.

AE-rådet har for Dansk Sygeplejeråd opgjort en række offentlige faggruppers lønafkast af deres uddannelse.

Opgørelsen viser  lønafkastet pr uddannelsesår for stillingsbetegnelser i regionerne og kommunerne og viser, at sygeplejersker og sundhedsplejersker ligger lavt og får mindre ud af deres uddannelse end flere faggrupper med både kortere og længere uddannelser.

Opgørelsen er offentliggjort i december 2020.

Se opgørelsen her.

Læs hele rapporten fra AE-rådet her.  

I oktober 2020 har DSR Analyse og MEGAFON gennemført en spørgeskemaundersøgelse om blandt andet deltagelse i corona-beredskab blandt medlemmerne af Dansk Sygeplejeråds medlemspanel.

Undersøgelsen viser blandt andet, at flertallet af sygeplejersker, som deltog i forårets corona-beredskab har været bekymrede for smitterisikoen for dem selv og deres familie. Hver tredje oplevede dårligere balance mellem privat og arbejdsliv, flere skæve vagter og/eller kortere varsel før ekstravagter. 

Undersøgelsen vser også, at 3 ud af 5 sygeplejersker som deltog i beredskabet synes, at de er blevet ”dårligt” eller ”meget dårligt” kompenseret for deltagelsen.

Undersøgelsen er offentliggjort november 2020. Læs om undersøgelsen her. 

I perioden 3. til 13. marts 2020 har DSR Analyse gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt sundhedsplejersker som er medlem af DSR. Undersøgelsen viser blandt andet, at halvdelen af sundhedsplejerskerne inden for den seneste måned har oplevet at være for få på arbejde ift. arbejdsopgaverne. Af disse vurderer 80%, at det påvirker kvaliteten af sudnhedsplejen. 43% af de ledende sundhedsplejersker svarer, at de har svært ved at rekruttere sundhedsplejersker.

Analysen er offentliggjort i september 2020. Læs analysen her.

16 pct. har følt sig presset til at acceptere et nyt arbejdssted, som følge af Covid-19-epidemien.Hver tredje sygeplejerske (33 pct.) har følt sig presset til at acceptere nye arbejdsopgaver. Hver femte sygeplejerske (20 pct.) har følt sig presset til at acceptere nye arbejdstidspunkter.

Analysen er offentliggjort i maj 2020. Læs analysen her 

57 % af sygeplejerskerne er i høj grad (20 %) eller i nogen grad (37 %) bekymret for at bringe Covid-smitte videre til borgere/patienter. 61 % af sygeplejerskerne er i høj grad (26 %) eller i nogen grad (35 %) bekymret for at bringe Covid-smitte videre til deres familier. 45 % af sygeplejerskerne er i høj grad (16 %) eller i nogen grad (29 %) bekymret for selv at blive smittet med Covid-19.

Analysen er offentliggjort i maj 2020. Læs analysen her 

78 % af sygeplejerskerne svarer, at deres arbejde som sygeplejerske i høj grad (47 %) eller i nogen grad (31 %) har været påvirket af Covid-19-epidemien. Mere end hver femte sygeplejerske (21 %) har hele tiden (4 %) eller ofte (17 %) følt sig stresset i de sidste to uger. Andelen som har været stresse hele tiden eller ofte er markant højere blandt de sygeplejersker, hvis arbejde i høj grad er blevet påvirket af covid-19-epidemien.

Analysen er offentliggjort i maj 2020. Læs analysen her 

58% af tillidsrepræsentanter angiver, at der er sygeplejersker, som har fået flyttet deres arbejdssted til eller fra tillidsrepræsentantens arbejdssted i forbindelse med Covid-19-epidemien. Af disse angiver 61%, at enkelte (32%) eller flere (29%) sygeplejersker på tillidsrepræsentantens arbejdsplads har følt sig presset til at flytte arbejdssted mod deres vilje. 

Endvidere svarer 64% af tillidsrepræsentanter, at arbejdsgivers krav til fleksibiliteten hos sygeplejerskerne på tillidsrepræsentantens arbejdsplads er meget højere (33%) eller lidt højere (31%) end før Covid-19-epidemien. Og dette har negativ betydning for arbejdsmiljøet.

Analysen er offentliggjort i april 2020. Læs analysen her 

Halvdelen af tillidsrepræsentanterne melder, at personalet ikke har mulighed for at blive testet, hvis de har symptomer, men adgangen til test af personale ser ud til at være stigende. 28% af TR siger i denne runde, at medarbejderne har mulighed for at blive teste, mod 18% i første rundspørge. I regionerne er andelen steget fra 25% til 37%, mens den i kommunerne er fordoblet fra 8% til 16%.

Analysen er offentliggjort i april 2020. Læs analysen her

Det er hver femte tillidsrepræsentant (19%) som melder om uløste problemer med manglende adgang til værnemidler. I den forrige rundspørge var andelen ligeledes en femtedel (20%). Andelen er 15% i regionerne (før 16%) og 23% i kommunerne (før 26%).

Analysen er offentliggjort i april 2020. Læs analysen her

Hver femte af sygeplejerskernes TR (20 %) vurderer, at der mangler adgang til værnemidler. I Kommunerne er det mere end hver fjerde (26 %), og i regionerne er det knap hver sjette TR (16 %). Blandt de af sygeplejerskernes TR i kommunerne som oplever aktuel mangel på værnemidler, er der størst mangel på mundbind (73 %), briller/visir (69 %), engangsmasker med plastvisir (63 %), håndsprit (57 %), kitler (53 %) og FFP3 masker (53 %). Blandt de af sygeplejerskernes TR i regionerne som oplever aktuel mangel på værnemidler, er der størst mangel på FFP3 masker (66 %), briller/visir (65 %), engangsmasker med plastvisir (55 %) og mundbind (43 %).

Analysen er offentliggjort i marts 2020. Læs analysen her

En tredjedel af sygeplejerskerne oplever, at nattevagterne er belastende/ særdeles belastende.  8% af sygeplejerskerne gør brug af muligheden for helbredskontrol ved natarbejde. 63% oplever søvnbesvær som følge af natarbejde. 12% oplever ingen gener af natarbejde. 

Analysen er offentliggjort i februar 2020. Læs analysen her

9 ud af 10 sygeplejersker arbejder inden for sygeplejefaget. I 2019 er 7.829 sygeplejersker beskæftiget uden for faget. Ca. 1,3 % af sygeplejersker beskæftiget inden for faget finder beskæftigelse uden for sygeplejefaget året efter svarende til ca. 800 personer. Modsat finder ca. 600 sygeplejersker, der er beskæftiget uden for faget beskæftigelse inden for faget året efter. Det svarer til en nettoafgang på ca. 200 om året de seneste år. Det er især på hospitalerne hvor nettoafgangen er relativ højere.

Analysen er offentliggjort i maj 2020. Læs analysen her

Analysen er offentliggjort i juli 2020. Læs analysen her

Flere end hver fjerde (28%) angiver, at de inden for de sidste 14 dage - som følge af fysiske belastninger i arbejdet - har anvendt medicin for at kunne klare arbejdsdagen.

Hver fjerde sygeplejerske (25%) har inden for de sidste 12 måneder været udsat for en eller flere arbejdsulykker.

61% af sygeplejerskerne er helt eller delvist enige i, at der er forhold i arbejdslivet, der kan gøre det vanskeligt at blive på arbejdsmarkedet frem til pensionsalderen

Analysen er offentliggjort i november 2019. Læs analysen her

Over halvdelen (55 pct.) af sygeplejerskerne mener, at det er svært at tale med patienter om deres sexliv. 32 pct. af sygeplejerskerne føler sig ikke godt tilpas ved at tale med patienterne om deres sexliv. Og 39 pct. af sygeplejerskerne føler sig ikke rustet til at tale med patienterne om deres sexliv.

Analysen er offentliggjort i november 2019. Læs analysen her

Hver tredje sygeplejerske har oplevet fejl i deres lønseddel seneste år. Fejl i løn handler oftest om løn for ekstraarbejde.

Flest sygeplejerskerne angiver, at fejl i deres lønsedler skyldes ledernes forkerte indberetning.

Analysen er offentliggjort i oktober 2019. Læs analyse 1 her. Læs analyse 2 her. Læs analyse 3 her. Læs analyse 4 her. Læs analyse 5 her.

71% angiver, at arbejdsmængden er steget siden 2018. Og 74% har seneste år oplevet en større arbejdsmængde, som følge af hospitalsudskrivninger af borgere med komplekse forløb.

Hver tredje (32%) varetager i dag opgaver i samarbejde med lægen, som de selv vil kunne klare alene. 70% varetager i større grad selvstændige årskontroller af kronikere (KOL, diabetes, astma) i dag i forhold til 2018.

Analysen er offentliggjort i september 2019. Læs analysen her

Antallet af sygeplejersker beskæftiget i almene praksisser er steget med 8% og antallet af læger er faldet marginalt (-3%) i perioden 2011-2018. I 2018 er 21% af personalet i almene praksisser sygeplejersker. I Region Nordjylland er andelen 25%, mens andelen er nede på 19 % i Region Syddanmark og Midtjylland.

Analysen er offentliggjort i september 2019. Læs analysen her

Ca. 25 % af sygeplejestuderende falder fra uddannelsen i løbet af studietiden svarende til ca. 1.000 pr. årgang. Ca. 15 % falder fra allerede i løbet af første år på studiet. Vi ser forskelle mellem regionerne både i forhold til førsteårs-frafald og det endelige frafaldsprocent.

Analysen er offentliggjort i september 2019. Læs analysen her

Sygeplejersker, der skifter fra offentlig til privat sektor, angiver i højere grad at årsagen til deres jobskifter begrundet med et ønske om bedre løn/pension. 32% af de der skifter fra offentlig til privat sektor angiver at årsagen i høj grad er et ønske om bedre løn/pension. Denne andel er 15% for de der skifter indenfor den offentlige sektor.

Analysen er offentliggjort i september 2019. Læs analysen her

11 % af de ikke-ledende sygeplejersker har været udsat for mobning inden for det seneste år. Og 26% af sygeplejerske har været vidne til mobning inden for det seneste år.

Hver fjerde sygeplejerske har haft sygedage som følge af mobning. Omkring hver tiende sygeplejerske har overvejet at søge nyt job inden for det seneste år som følge af mobning. Det er især sygeplejersker, der mange gange har været udsat for mobning.

90 pct. af de nyuddannede sygeplejersker har været igennem et introduktionsforløb eller har et forløb planlagt. Manglende tid bliver angivet som den hyppigste årsag til manglende introduktionsforløb. Nyuddannede, der har været igennem et introduktionsforløb angiver en højere jobtilfredsheden i forhold til de, der ikke har. Og der findes ligeså sammenhæng mellem at have været igennem et introduktionsforløb og hvorvidt man regner med at arbejde det samme sted om tre år.

Læs analysen her

Analysen er offentliggjort i september 2019. Læs analysen her

Den gennemsnitlige ansættelsestid har været svagt stigende i perioden 2007- 2019 (33 min om ugen). Den faktiske gennemsnitlige arbejdstid er steget lidt mere i samme periode (46 min om ugen) svarende til godt 1.100 stillinger i 2019 i forhold til 2007. Ældre på 60+ har haft den største stigning i både den aftalte og faktiske arbejdstid i perioden. 

Analysen er offentliggjort i juli 2019. Læs analysen her.

8 % af de nyuddannede sygeplejersker har indenfor deres første år som sygeplejersker været sygemeldt i kortere eller længere tid pga. faktorer i det psykiske arbejdsmiljø. Andelen er lavere blandt nyuddannede, som har været igennem et vellykket introduktionsforløb og/eller først får aleneansvar for opgaver, når han/hun føler sig parat.

Analysen er offentliggjort i juni 2019. Læs analysen her.

Ca. hver femte nyuddannede sygeplejerske har oplevet, at en arbejdsgiver har tilbudt dem deltidsansættelse på trods af, at de havde søgt et fuldtidsjob.

Analysen er offentliggjort i juli 2019. Læs analysen her

I 2019 var 47% af alle sygeplejersker fuldtidsansatte. Det er en stigning, idet andelen udgjorde 44% i 2007.

Analysen er offentliggjort i juni 2019. Læs analysen her 

Stort set alle har oplevet udfordringer med medicinhåndtering den seneste måned. 82% har inden for den seneste måned oplevet mangelfuld FMK/medicinlister fra hospital. Og 84% oplever at medicinen er ikke skaffet hjem til borgeren.

63% har i høj grad tilstrækkelig viden om, hvem der har ansvaret for borgernes medicin. 37% angiver i nogen eller mindre grad.

Undersøgelsen er offentliggjort i juni 2019. Læs undersøgelsen her

Halvdelen af sygeplejerskerne ansat i regionerne (54%) og 43% af de kommunalt ansatte sygeplejersker har i forbindelse med deres arbejde forårsaget en utilsigtet hændelse. 13% angiver, at det er sket inden for den seneste måned. Blandt de der har forårsaget en utilsigtet hændelse, har 2 ud af 3 rapporteret den seneste hændelse til Dansk Patientsikkerheds Database. De, der ikke rapporterede seneste hændelse, begrunder der oftest med, at de ikke havde tid. Der findes sammenhæng mellem både travlhed og underbemanding og forårsagede utilsigtede hændelser relateret til arbejdet.

Undersøgelsen er offentliggjort i april 2019. Læs undersøgelsen her.

Hver tredje sygeplejestuderende i undersøgelsen har overvejet at droppe ud af uddannelsen.

Næsten hver fjerde af de studerende er – baseret på deres seneste praktikophold – uenige eller overvejende uenige i udsagnet ”Min kliniske vejleder havde tid til at give mig den sparring og vejledning, jeg havde brug for”.

Ca. hver tredje erhvervsaktive sygeplejerske, der arbejder på en arbejdsplads med sygeplejerskestuderende i praktik, er enige i udsagnet ” Sygeplejepersonalet har ikke tilstrækkelig tid til at koncentrere sig om de sygeplejestuderende, som er i praktik på min arbejdsplads".

Analysen er offentliggjort i april 2019. Læs analysen her

38% af sygeplejerskerne angiver, at de har oplevet kritisable forhold på deres arbejdsplads, som de mener, at offentligheden burde have kendskab til. Denne andel var 30% i 2016.

8% af dem, der har oplevet kritisable forhold, har fortalt offentligheden om disse. Det svarer til, at 34% af sygeplejerskerne har oplevet kritisable forhold på arbejdspladsen, men ikke fortalt offentligheden om disse forhold. Denne andel var 28% i 2016.

En tredjedel (32%) har oplevet, at de selv eller kolleger er blevet mødt med kritik/sanktioner fra ledelsen ved offentlige ytringer, og stort set lige så mange (34%) tør ikke ytre sig af frygt for at blive fyret.

Analysen er offentliggjort i marts 2019. Læs analysen her

2 ud af 3 (68%) har inden for den seneste måned gået hjem fra arbejde med en oplevelse af, at de ikke fik løst deres arbejdsopgaver så godt som ønsket. Årsagen er primært manglende tid og mangel på kollegaer. Det har både konsekvenser for borgere og sygeplejerskerne selv, når sygeplejersker ikke får løst deres arbejdsopgaver så godt som ønsket.

Analysen er offentliggjort i marts 2019. Læs analysen her

22% af sygeplejerskerne angiver, at de hele tiden eller ofte har følt sig stresset i de sidste to uger. Blandt de der har følt sig stresset i de sidste to uger, angiver 57%, at arbejdet er den vigtigste kilde til deres stress. Sygeplejersker, der ikke når alle deres arbejdsopgaver, har oplevet underbemanding seneste måned og haft over/merarbejde, har oftere følt stress inden for de sidste to uger.

Analysen er offentliggjort i marts 2019. Læs analysen her

15% af sygeplejersker med daglig borgerkontakt, overvejer at skifte til et ikke-sygeplejefagligt arbejde inden for de næste par år. Andelen er 24% i region Sjælland. Der er sammenhæng mellem overvejelser om jobskifte og oplevelsen af hvorvidt arbejdsopgaverne ikke blev løst så godt som ønsket.  

Analysen er offentliggjort i marts 2019. Læs analysen her

Hver tredje (33%) deltidsansatte sygeplejersker kan motiveres til at øge deres arbejdstid med minimum 1,3 time pr uge. Højere løn, bedre arbejdsmiljø og lavere vagtbyrde er nogle faktorer, som ifølge sygeplejerskerne kan motivere dem til at arbejde flere timer.

Analysen er offentliggjort i februar 2019. Læs analysen her.

47% af alle sygeplejersker har en aftalt arbejdstid på 37 timer eller højere.  Andelen af sygeplejersker på deltid er faldet fra 2007 til 2018. Og specialuddannede sygeplejersker er sjældnere på deltid end basissygeplejersker.

70% af de hospitalsansatte sygeplejersker har inden for den seneste måned oplevet overbelægning på deres afdeling. Denne andel var 67% i 2014, 72% i 2016, 70% i 2017 og 65% i 2018.
41% af de hospitalsansatte sygeplejersker beskriver, at overbelægningen forekommer ’permanent/næsten permanent’ eller ’ofte’. Denne andel var 34% i 2014, 35% i 2016 og 36% i 2018.

Analysen er offentliggjort september 2020. Læs analysen her. 

Analysen er offentliggjort i januar 2019. Læs analysen her.

Under halvdelen (43 %) af sygeplejerskerne angiver, at de ’i høj grad’ eller ’meget høj grad’ kan udføre arbejdet i en kvalitet, som det er tilfredse med. Og knap 3 ud af 5 (58 %) oplever, at de har mulighed for at løse deres opgaver på et fagligt forsvarligt niveau. Stort set alle de sygeplejersker, som angiver, at de i lav grad/meget lav grad har kunnet udføre deres arbejde fagligt forsvarligt, har inden for den seneste måned oplevet, at de har været for få på arbejde.

Analysen er offentliggjort i oktober 2019. Læs analysen her

Hver femte angav, at lønnen i høj eller nogen grad bidrog til det seneste jobskifte. Knap halvdelen af sygeplejerskerne, der har skiftet job seneste år angiver, at der var en egentlig lønforhandling ved deres seneste jobskifte. 46% af de sygeplejerskerne, der har skiftet job angiver, at de fik en højere løn, end arbejdsgiver havde spillet ud med.

77% af sygeplejerskerne løser ikke-sygeplejefaglige opgaver i løbet af en almindelig arbejdsdag. De bruger i gennemsnit en time i løbet af en almindelig arbejdsdag. Det drejer sig oftest om ”Oprydning og fjernelse af skrald” og ”Andre rengøringsopgaver”.

De der løser ikke-sygeplejefaglige arbejdsopgaver angiver oftere, at der er stort arbejdspres sidst de var på arbejde i forhold til de, der ikke løser ikke-sygeplejefaglige arbejdsopgaver.

Analysen er offentliggjort i september 2019. Læs analysen her

Analysen er offentliggjort i december 2018. Læs analysen her.

En spørgeskemaundersøgelse blandt Dansk Sygeplejeråds medlemmer viser, at vigtige opgaver ikke løses til tiden pga. tidsmangel. Fx. fik hver femte (20%) regionaltansatte sygeplejerske ikke administreret medicin til rette tid pga. tidsmangel sidst de var på arbejde.

Analysen er offentliggjort i december 2018. Læs analysen her.

Antallet af optagne på sygeplejerskeuddannelsen er steget med 22% siden 2010. I 2018 blev 3.770  optaget på uddannelsen. Antallet af 1. prioritetsansøgere til uddannelsen er i samme perioden steget med 51 % (1.733).

Analysen er offentliggjort i november 2018. Læs analysen her 

Hospitalerne aftager ca. 80 % af en sygeplejerskeårgang i årene efter dimissionen. Over tid bevæger sygeplejersker dog over til andre brancher såsom over i primære sektoren, praksisområdet eller uden for sygeplejefaget.

Analysen er offentliggjort i november 2018. Læs analysen her 

62% af sygeplejerskerne oplever altid eller ofte, at det er nødvendigt at arbejde meget hurtigt. Og hver tredje (32%) oplever altid eller ofte, at arbejdstempoet er så højt, at det påvirker kvaliteten af arbejdet. 30% oplever altid eller ofte, at de ikke når alle deres arbejdsopgaver.

Sygeplejersker, der oplever et højt arbejdstempo, angiver lavere jobtilfredshed.  Sygeplejersker, der oplever et højt arbejdstempo, angiver endvidere oftere sygefravær og over-merarbejde.

Analysen er offentliggjort i november 2018. Læs analysen her  

Næsten halvdelen (48%) svarer, at en større økonomisk gevinst ville kunne få dem til at arbejde flere timer om ugen. 30% peger på et bedre arbejdsmiljø og 20% på større indflydelse på planlægningen af deres arbejdstid. 7 % svarer ”andet”. 37% svarer, at der ikke er nogen af svarmulighederne som ville kunne få dem til at arbejde mere.

Analysen er offentliggjort i november 2018. Læs analysen her

Årsagen til at være ansat på nedsat tid (under 37 timer om ugen) skyldes for 10% af sygeplejerskerne, at de ikke kan få ansættelse fuld tid. 9% angiver at årsagen til nedsat tid skyldes faktorer i det psykiske arbejdsmiljø. 6% angiver at det skyldes faktorer i det fysiske arbejdsmiljø.

Analysen er offentliggjort i november 2018. Læs analysen her.

37% af lederne angiver, at de aktuelt har ubesatte sygeplejerskestillinger. Det svarer til, at der på landsplan er omkring 5.000 ubesatte sygeplejerskestillinger. Fleste ligger i regionerne.

Der vil altid være nogle ubesatte stillinger pga. den konstante omsætning af stillinger. Det er også en af forklaringerne lederne giver på de ubesatte stillinger. Af andre årsager nævner lederne at det skyldes manglende kvalificerede ansøgninger og rekrutteringsvanskeligheder.

Antallet af sygeplejersker på landets offentlige sygehuse er steget med 20 % i perioden 2001-2016. I samme periode har væksten i aktiviteten været mere end fire gange større, nemlig 75 procent. Det svarer populært til, at 69 personer skal udføre den samme mængde af pleje og behandling i 2016, som 100 personer udførte i 2001.

Analysen er offentliggjort i oktober 2018. Læs analysen her

Analysen er offentliggjort i august 2018. Læs analysen her.

En fremskrivning baseret på beregninger foretaget af Center for Regional- og Turismeforskning for Dansk Sygeplejeråd viser, at der vil mangle over 6.000 sygeplejersker i 2025.

Analysen er offentliggjort i juni 2018. Læs analysen her

14% af de regionalt ansatte og 10% af de kommunalt ansatte har oplevet slag, spark, bid eller benspænd de seneste 12 måneder. Andelene er uændrede i forhold til 2016.  Sygeplejersker, der har haft overarbejde inden for den seneste måned har i højere grad oplevet vold/trusler indenfor de seneste 12 måneder, end sygeplejersker, der ikke har haft overarbejde.

Analysen er offentliggjort i juni 2018. Læs analysen her.

Halvdelen af de ledere, der har været involveret i en rekrutteringsproces det seneste år, oplever, at det er vanskeligt at rekruttere sygeplejersker med den ønskede profil til at arbejde på lederens arbejdsplads. Knap hver femte oplever, at det er svært at fastholde sygeplejersker med den ønskede profil til at arbejde på lederens arbejdsplads. Årsagerne til at det er vanskeligt at fastholde sygeplejersker skyldes især højt arbejdspres, dårlig normering, mangel på sygeplejersker, for lav løn samt høj vagtbelastning. 

Analysen er offentliggjort i juni 2018. Læs analysen her.

79 % af sygeplejerskerne i psykiatrien har oplevet, at patienter er blevet udskrevet fra en psykiatrisk sengeafdeling, før det - efter sygeplejerskernes vurdering - var fagligt forsvarligt. 39% har oplevet det inden for den seneste måned.

Undersøgelsen er gennemført blandt sygeplejersker ansat på psykiatriske sengeafdelinger, i distriktspsykiatrien, socialpsykiatrien og på psykiatriske bosteder.

Analysen er offentliggjort i juni 2018. Læs analysen her 

Dansk Sygeplejeråd, FOA og Lægeforeningen gennemførte i maj 2018 koordinerede spørgeskemaundersøgelser blandt organisationernes medlemmer om deres oplevelser med borgere/patienters ulige udbytte af pleje og behandling.

77 % af deltagerne fra de tre organisationer svarede, at de i høj grad (27%) eller i nogen grad (50%) oplever, at borgernes/patienternes forskellige forudsætninger og ressourcer medfører, at nogle ikke får det maksimale udbytte af plejen/behandlingen

Analysen er offentliggjort i juni 2018. Læs analysen her

Halvdelen af lederne i kommuner og regioner har personaleansvar for 30 eller flere ikke-ledende medarbejdere.  Og flere end halvdelen angiver, at de ikke har tilstrækkelig tid til deres medarbejdere.

Analysen er offentliggjort i juni 2018. Læs analysen her.

Tre ud af fire sygeplejersker i regionerne har inden for den seneste måned oplevet at være for få sygeplejersker på arbejde i forhold til arbejdsopgaverne.

Analysen er offentliggjort juni 2018. Læs analysen her

33% af de regionalt ansatte og 38% af de kommunalt ansatte sygeplejersker vurderer, at de i mindre grad eller slet ikke har tilstrækkelig viden om hvilken pleje og behandling, som patienten/borgeren har modtaget i andre dele af sundhedsvæsenet

Analysen er offentliggjort i maj 2018. Læs analysen her  

3 ud af 10 af sygeplejerskerne angiver, at de inden for den seneste måned har følt sig presset til at tage på arbejde på en fridag

Analysen er offentliggjort december 2017. Læs analysen her

Antallet af sygeplejersker er steget med 4% og antallet af læger er faldet marginalt (-2%) i perioden 2011-2016. I 2016 er 20% af personalet i almen praksis sygeplejersker. I Nordjylland er andelen 24%.

Analysen er offentliggjort december 2017. Læs analysen her

Der findes en relation mellem indflydelse i arbejdet og følgende forhold: selvoplevet stress, jobskifte og sygefravær.

Rapporten er offentliggjort december 2017. Læs rapporten her

Dansk Sygeplejeråd og Dansk Sygeplejeselskabs dokumentationsråd har i samarbejde gennemført en undersøgelse med det formål at få indblik i sygeplejerskernes oplevelse af deres dokumentationspraksis samt identificere, hvad der ifølge sygeplejerskerne skal til for at forbedre dokumentationspraksis til gavn for patienter, borgere, pårørende og personale.

Analysen er offentliggjort november 2017. Læs analysen her

7 ud af 10 regionalt ansatte basis- og specialistsygeplejersker har inden for den seneste måned oplevet overbelægning på deres afdeling. Knap halvdelen (47%) svarer, at overbelægning altid forringer kvaliteten af plejen og behandlingen, hvilket er en fordobling siden 2014.  

Analysen er offentliggjort november 2017. Læs analysen her

85% har inden for det seneste år varetaget specialiserede sygeplejeopgaver, og 29% gør det hver dag eller næsten hver dag.  Fx udfører 14% hjemmedialyse, 11% vakuumbehandling af sår og 4% suger svælg/trachea/tube mindst ugentligt . 60% angiver at mangle opgavespecifikke og/eller tværgående kompetencer for at kunne varetage specialiserede sygeplejeopgaver på et fagligt forsvarligt niveau

Analysen er offentliggjort i november 2017. Læs analysen her.

Danskerne vurderer, at hjerte- og kræftpatienter modtager bedre behandling på danske hospitaler end psykiatriske patienter. Psykiatriske patienter er også den patientgrupper som flest danskere vurderer skal prioriteres højere.

Analysen er offentliggjort oktober 2017. Læs analysen her.

10.272 sygeplejersker svarende til godt hver syvende beskæftigede sygeplejerske er ansat i den private sektor i 2016. Siden 2002 er antallet af privatansatte sygeplejersker steget med 72%.

Analysen er offentliggjort oktober 2017. Læs analysen her.

1 ud af 6 autoriserede sygeplejersker har gennemført en videreuddannelse efter deres sygeplejerskeuddannelse på minimum mellemlangt videregående niveau.

Analysen er offentliggjort oktober 2017. Læs analysen her.

Der vil være en mangel på 93 sundhedsplejersker i 2025 såfremt en række tilbud under sundhedsplejen skal udbredes til alle kommuner i 2025. De handler om at tilbyde graviditetsbesøg for førstegangsfødende, 3-års besøget samt min. 5 hjemmebesøg i barnets første leveår.

Analysen er offentliggjort september 2017. Læs analysen her

91% af sygeplejerskerne i kommuner og regioner har arbejdet mere end deres aftalte arbejdstid inden for det seneste år. Ca. hver tredje sygeplejerske som har arbejdet mere end deres aftalte arbejdstid det seneste år, oplyser, at de kun ”nogle gange” (27%) eller ”aldrig” (5%) bliver kompenseret for det ekstra arbejde. De sygeplejersker, som har haft ukompenseret arbejde, har i gennemsnit 43 minutters ukompenseret arbejde om ugen. Det betyder, at sygeplejerskerne udfører ukompenseret arbejde i kommuner og regioner svarende til godt 290 årsværk.

Analysen bygger på tal fra MEGAFON for Politiken/TV2 Nyhederne og er offentliggjort september 2017.  Læs analysen her.

Flertallet af danskerne (65 %) ønsker, at det økonomiske råderum bruges udelukkende (29%) eller overvejende (36%) på offentlige investeringer. Blandt danskerne med de højeste indkomster (800.000 kr eller mere om året) er andelen 61 %.

Analysen er offentliggjort juli 2017.  Læs analysen her.

Seneste tal fra 2016 viser, at 68.736 autoriserede sygeplejersker var i beskæftigelse. Dette er en stigning på 19 % siden 2002. I 2016 var gennemsnitsalderen for de beskæftigede sygeplejersker 45,5 år. Det er en stigning på 3,1 år i perioden 2002-2016.

Analysen er offentliggjort juli 2017. Læs analysen her.

9 ud af 10 sygeplejersker er beskæftiget inden for sygeplejefaget. I perioden 2002-2016 er andelen af beskæftigede sygeplejersker ansat inden for sygeplejens primære fagområder næsten uændret fra 91 % i 2002 til 90 % i 2016.

Analysen er offentliggjort juni 2017. Læs analysen her.

Mere end hver fjerde sygeplejerske (26%) arbejder i foroverbøjet stilling mindst halvdelen af tiden. Og hver femte (20%) arbejder hvor de vrider i ryggen mindst halvdelen af tiden. Inden for de sidste 12 måneder har hver fjerde sygeplejerske (26%) været udsat for en eller flere arbejdsulykker. 6% af disse har været udsat for snit-/stiksår på forurenet kanyle eller instrument. 25% har haft sygedage det seneste år pga. ulykken.

Analysen blev offentliggjort maj 2017. Læs notatet her.

61 % af sygeplejerskerne på psykiatriske skadestuer, har oplevet at patienter må afvises pga. manglende kapacitet. 63 % af sygeplejersker ansat på psykiatriske bosteder eller i social- eller distriktspsykiatrien har oplevet, at pleje- eller behandlingskrævende patienter/borgere er blevet afvist på psykiatriske skadestuer/hospitalsafdelinger.

Analysen blev offentliggjort maj 2017. Læs notatet her.

Tre ud af fem sygeplejersker på psykiatriske sengeafdelinger (61%) oplever altid/næsten altid (7%) eller ofte (54%) genindlæggelser. 

Analysen er offentliggjort maj 2017. Læs analysen her.

Antallet af korttidsindlæggelser på max. 12 timer er steget kraftigt fra 2009 til 2015, hvor der blandt alle patienter ses en stigning i disse indlæggelser på i alt 25%. For patienter på 65-79 år og 80+ år er antallet af korttidsindlæggelser steget med henholdsvis 66% og 75%.

Analysen er offentliggjort maj 2017. Læs analysen her.

68% mener, at 2 pct. produktivitetskravet bør afskaffes. 79 % mener, at der er behov for helt nye måder at styre sygehusenes økonomi på. 3 ud af 4 er enige i, at kvaliteten af pleje og behandling påvirkes da afdeling bliver pålagt at levere flere behandlinger uden at der tilføres ekstra ressourcer. Og 59 % er uenige eller overvejende uenige i, at der er tilstrækkelig tid til den enkelte patient.

Analysen er offentliggjort april 2017. Læs analysen her.

Antallet af patienter med mange akutte psykiatriske indlæggelser er steget i perioden 2009-2015.  Flere end hver tredje (37%) patient med en akut psykiatrisk indlæggelse, har haft en akut somatisk indlæggelse i året. Jo flere akutte psykiatriske indlæggelser en patient har, jo større er sandsynligheden for at de har haft mindst én akut somatisk indlæggelse og jo flere akutte somatiske indlæggelser har de.

Analysen er offentliggjort februar 2017. Læs analysen her.

81 pct. plejecentre har plejecentersygeplejersker i dagvagt på hverdage. Og hver fjerde (26 pct.) plejecenterleder har plejecentersygeplejersker både i dagvagt på hverdage og i dagvagt i weekender. Ganske få plejecentre har plejecentersygeplejersker i nattevagter. Blandt de plejecentre, der ikke har plejecentersygeplejersker, ønsker 33 pct. at få tilstedeværelse af plejecentersygeplejersker i aftenvagt på hverdage, og 26 pct. ønsker tilstedeværelse af plejecentersygeplejersker i dagvagter i weekender.

Analysen er offentliggjort februar 2017. Læs analysen her.

8 ud af 10 sygeplejerskerne er enige eller overvejende enige i, at de pårørende er en vigtig kilde til deres viden om patientens aktuelle helbredssituation. 2 ud af 3 sygeplejerske angiver, at kommunikationen mellem sygeplejersken og patienten/borgeren lettes, når en pårørende inddrages i sygeplejen.

Analysen er offentliggjort februar 2017. Læs analysen her.

Sygeplejerskerne oplever i stigende grad en ubalance mellem arbejdsliv og privatliv.  Andelen af sygeplejersker der ofte eller jævnligt oplever, at der er konflikt mellem deres arbejds- og privatliv, er steget fra 26% i 2012 til 35% i 2015. Sygeplejersker ansat på skadestuer/FAM, uddannelsesinstitutioner og børneafdelinger rapporterer i højere grad ubalance mellem arbejdslivet og privatlivet.

Analysen er offentliggjort februar 2017. Læs analysen her.

1 ud af 6 autoriserede sygeplejersker har gennemført en videreuddannelse efter deres sygeplejerskeuddannelse på minimum mellemlangt videregående niveau.

Analysen er offentliggjort december 2016. Læs analysen her.

Undersøgelsen viser, at sygeplejersker i basisstillinger, der oplever at de må ændre i deres planer for deres fritidsaktiviteter pga. arbejdsmæssig forpligtigelser er mindre tilfredse med deres fremtidsudsigter og mindre tilfredse med deres arbejdsmiljø.

Analysen er offentliggjort december 2016. Læs analysen her.

Seneste tal fra 2015 viser, at 67.815 autoriserede sygeplejersker var i beskæftigelse. Dette er en stigning på 17 % siden 2002. I 2015 var gennemsnitsalderen for de beskæftigede sygeplejersker 45,4 år. Det er en stigning på 2,9 år i perioden 2002-2015.

Analysen er offentliggjort december 2016. Læs analysen her.

9.757 sygeplejersker svarende til godt hver syvende beskæftigede sygeplejerske er ansat i den private sektor i 2015. Siden 2002 er antallet af privatansatte sygeplejersker steget med 63%.

Analysen er offentliggjort december 2016. Læs analysen her.

9 ud af 10 sygeplejersker er beskæftiget inden for sygeplejefaget. I perioden 2002-2015 er andelen af beskæftigede sygeplejersker ansat inden for sygeplejens primære fagområder næsten uændret fra 91 % i 2002 til 90 % i 2015.

Analysen er offentliggjort oktober 2016. Læs analysen her.

28 % af sygeplejerskerne har oplevet kritisable forhold på deres arbejdsplads, men ikke påtalt dem offentligt.

Analysen er offentliggjort oktober 2016. Læs analysen her.

Ca. to ud af fem (38 %) sygeplejerske har oplevet fejl i deres lønseddel inden for det seneste år.

Analysen er offentliggjort september 2016. Læs analysen her.

Hver anden (49 %) af sygeplejerskerne er enige eller overvejende enige i at patienter/borgere med demens modtager kompetent behandling og/eller pleje på deres arbejdsplads. Næsten halvdelen (46%) er enige eller overvejende enige i, at de er klædt sygefagligt godt på til at arbejde med patienter/borgere med demens.

Analysen er offentliggjort september 2016. Læs analysen her.

Knap hver fjerde sygeplejerske er meget tilfreds med sit arbejde. For sygeplejersker ansat i en basisstilling, er det hver femte.  Højt arbejdspres, høj arbejdsmængde, lav ledelseskvalitet og lav social støtte er relateret til lav jobtilfredshed. Sygeplejersker, der har høj jobtilfredshed, har i lavere grad planer om at søge eller har søgt anden hovedbeskæftigelse i forhold til de, der har lav jobtilfredshed.

Analysen er offentliggjort september 2016. Læs analysen her.

Hver tredje (35%) sygeplejerske følte sig stresset sidst de var på arbejde. Denne andel er 40% for sygeplejersker ansat i en basisstilling. For sygeplejersker under 30 år er det mere end halvdelen (56%), der har følt sig stresset sidst de var på arbejde. Det er en stigning i forhold til 2012. Knap hver femte sygeplejerske i 2015 følte sig stresset hele tiden eller en stor del af tiden inden for de sidste 4 uger.

Analysen er offentliggjort august 2016. Læs analysen her.

Andelen af sygeplejersker, der oplever at det altid er nødvendigt at arbejde meget hurtigt er fordoblet på tre år (fra 10 % i 2012 til 21 % i 2015) . De hospitalsansatte sygeplejersker mangler tid til at løse nødvendige arbejdsopgaver. Det drejer sig fx om følgende: Hver fjerde fik ikke inddraget patienter tilstrækkeligt i deres behandling/pleje pga. tidsmangel, sidst de var på arbejde og hver femte fik ikke administreret medicin til rette tid pga. tidsmangel sidst de var på arbejde.

Analysen er offentliggjort i september 2016. Læs analysen her.

3 ud af 4 sygeplejerske ansat på plejehjem, hjemmeplejen eller hjemmesygeplejen har manglet vigtig viden fra hospitalerne seneste måned. Blandt de der har oplevet at mangle vigtig viden oplever halvdelen af sygeplejerskerne ansat på plejehjem, hjemmeplejen eller hjemmesygeplejen og halvdelen af de regionaltansatte sygeplejersker, at den manglende viden har medført at patienten/borgeren oplevede større gener end nødvendigt, fx smerter.

Analysen er offentliggjort i august 2016. Læs analysen her.

1 ud af 6 svarende til 1.422 autoriserede sygeplejersker bosiddende i region Sjælland pendler til region Hovedstaden for at arbejde i 2015.  474 sygeplejersker pendler den modsatte vej. Nettopendlingen fra region Sjælland til region Hovedstaden er således minus 948 sygeplejersker i 2015.

Analysen er offentliggjort juni 2016. Læs analysen her.

Næsten en tredjedel (29 %) angiver, at deres afdeling har en udlånsordning og 11%, at de har været udlånt som følge af en udlånsordning. Ca. tre ud af fem (59%) sygeplejersker, der har været udlånt til en anden afdeling, svarer, at der ikke er klare retningslinjer for, hvilke opgaver de må løse – og ikke løse, når de er udlånt.

Analysen er offentliggjort juni 2016. Læs analysen her.

Hver femte (23%) medarbejder i ældreplejen angiver, at der er ved at blive udarbejdet en værdighedspolitik. 10% angiver, at der allerede er vedtaget en værdighedspolitik. 2/3-del af de adspurgte vidste ikke, at kommunerne udarbejder værdighedspolitikker.

Analysen er offentliggjort april 2016. Læs analysen her.

14% af de regionaltansatte og 9% af de kommunalt ansatte har oplevet slag, spark, bid eller benspænd de seneste 12 måneder. Denne andel er uændret siden 2012. Hver femte af sygeplejerskerne har oplevet forbigående psykiske følgevirkninger af seneste voldsepisode, og 7% rapporterer forbigående fysiske følgevirkninger.

Analysen er offentliggjort april 2016. Læs analysen her.

40 % af sygeplejerskerne ansat på de adspurgte medicinske sengeafdelinger har under 2 års anciennitet. Det svarer til at 5 gange så mange sygeplejersker på de adspurgte medicinske sengeafdelinger har under 2 års anciennitet i forhold til sygeplejersker, ansat på hospitaler uanset stilling, afdelingstype og speciale. 

Analysen er offentliggjort april 2016. Læs analysen her.

83% af de kommunalt ansatte sygeplejersker angiver, at de har behov for et kompetenceløft inden for et eller flere områder.  Konkret efterspørges kompetenceløft især inden for psykiatri, palliation, demens og sårpleje.

Analysen er offentliggjort april 2016. Læs analysen her.

Sygeplejerskerne på hospitalerne bruger i 2016 dagligt 105 minutter i gennemsnit på dokumentationsopgaver. Sygeplejerskerne skønner, at 31 minutter ud af de 105 minutter de dagligt bruger på dokumentation, kan karakteriseres som unødvendig dokumentation.

Analysen er offentliggjort april 2016. Læs analysen her.

79% af de kommunalt ansatte sygeplejersker i basisstillinger har inden for den seneste måned oplevet at mangle viden fra hospitalerne i forbindelse med pleje og behandling af borgere, som har været indlagt den seneste måned. 48% af de kommunalt ansatte sygeplejersker i basisstillinger har oplevet at mangle vigtig viden fra praktiserende læge i forbindelse med pleje og behandling af borgeren.

Analysen er offentliggjort februar 2016. Læs analysen her.

Antallet af korte indlæggelser på 12 timer eller kortere er steget kraftigt fra 2009 til 2014, hvor der ses en stigning i disse indlæggelser på i alt 25%. For patienter på 65 år eller ældre er antallet af disse korte indlæggelser steget med 59%.

Analysen er offentliggjort januar 2016. Læs analysen her.

49 ud af 58 adspurgte kommunale sundhedsdirektører er enige i, at det er en god ide, at kommunalt ansatte sygeplejersker med specialkompetencer inden for afgrænsede områder får ret til at ordinere medicin.

Analysen er offentliggjort november 2016. Læs analysen her.

16% af de regionaltansatte og 8% af de kommunalt ansatte har oplevet slag, spark, bid eller benspænd de seneste 12 måneder. Denne andel er uændret siden 2015.  Hver tredje (31%) angiver, at travlhed havde en meget stor betydning for seneste voldshændelse. 9% af de regionaltansatte og 39% af de kommunalt ansatte var alene uden at kunne tilkalde hjælp ved seneste hændelse. Hver fjerde angiver, at der inden for seneste år iværksat voldsforebyggende initiativer på deres arbejdsplads.

Analysen er offentliggjort december 2015. Læs analysen her.

Knap halvdelen (49%) af sygeplejersker ansat på plejehjem eller i hjemmesygeplejen angiver, at det altid eller ofte sker, at de ikke når alle deres arbejdsopgaver.  Udviklingen i det stigende arbejdspres udfordrer fagligheden.

Analysen er offentliggjort november 2015. Læs analysen her.

9 ud af 10 sygeplejersker er beskæftiget inden for sygeplejefaget. I perioden 2002-2014 er andelen af beskæftigede sygeplejersker ansat inden for sygeplejens primære fagområder næsten uændret fra 91 % i 2002 til 90 % i 2014.

Analysen er offentliggjort november 2015. Læs analysen her.

9.504 sygeplejersker svarende til godt hver syvende beskæftigede sygeplejerske er ansat i den private sektor i 2014. Siden 2002 er antallet af privatansatte sygeplejersker steget med 59%.

Analysen er offentliggjort november 2015. Læs analysen her.

Seneste tal fra 2014 viser, at 66.666 autoriserede sygeplejersker var i beskæftigelse. Dette er en stigning på 15 % siden 2002. I 2014 var gennemsnitsalderen for de beskæftigede sygeplejersker 45,3 år. Det er en stigning på 2,9 år i perioden 2002-2014.

Analysen er offentliggjort december 2015. Læs analysen her.

1 ud af 6 sygeplejersker har gennemført en videreuddannelse efter sygeplejeuddannelsen, og flere sygeplejersker har en videreuddannelse i forhold til tidligere. Der er forskel i omfanget af sygeplejersker med videreuddannelse fordelt på køn, sektor og bopæl.

Analysen er offentliggjort oktober 2015. Læs analysen her.

Hver tredje sygeplejerske har oplevet fejl i deres lønseddel indenfor det seneste år. Det svarer til op mod 20.000 sygeplejersker på landsplan.

Analysen er offentliggjort august 2015. Læs analysen her.

Antallet af 1.prioritetsansøgere er steget med 69% i perioden 2010-2015 og i år har 5.723 ansøgere haft sygeplejerskestudiet som deres 1.prioritet. Antallet af optagne er i perioden 2010-2015 steget med 11%. I 2015 er i alt 3.434 ansøgere blevet optaget på studiet.

Analysen er offentliggjort august 2015. Læs analysen her.

8 ud af 10 (82%) af de kommunalt ansatte sygeplejersker angiver, at de inden for den seneste måned har oplevet, at borgere er blevet udskrevet, før de var færdigbehandlet.

Analysen er offentliggjort august 2015. Læs analysen her.

Hver tredje hospitalsansatte sygeplejersker bruger deres fritid på at løse arbejdsopgaver. Sygeplejersker bruger årligt 1,4 mio. timer – svarende til 827 fuldtidsstillinger - på at løse arbejdsopgaver i deres fritid.

Analysen er offentliggjort juni 2015. Læs analysen her.

67% af sygeplejerskerne angiver, at de inden for den seneste måned har oplevet overbelægning. Halvdelen af disse angiver, at der har været overbelægning altid/stort set altid eller ofte i løbet af den seneste måned.

Analysen er offentliggjort maj 2015. Læs analysen her.

Hver anden sygeplejerske på hospitalerne er helt eller delvist enige i, at deres arbejdsdag er så travl, at det går ud over patienternes sikkerhed. 

Analysen er offentliggjort maj 2015. Læs analysen her.

17% danskerne, der har været på hospitalet inden for det seneste år, vurderer, at relevant information kun i mindre grad eller slet ikke blev videregivet til andre relevante aktører.

Analysen er offentliggjort maj 2015. Læs analysen her.

Flest danskere bekymrer sig om at blive ramt af alvorlig sygdom eller komme til skade i en trafikulykke.

Analysen er offentliggjort maj 2015. Læs analysen her.

Flest danskere peger på "øget prioritering mellem behandlingsformer, medicin og teknologi, så de dyreste og mindst effektive fravælges" som et svar på sundhedsvæsenets økonomiske udfordringer.

Analysen er offentliggjort maj 2015. Læs analysen her.

Hver femte dansker, der har været på hospitalet inden for det seneste år, kunne kun i mindre grad eller slet ikke få fat i sundhedspersonale, når de havde brug for det.

Analysen er offentliggjort april 2015. Læs analysen her.

Ud af 9.000 privatansatte autoriserede sygeplejersker, er hver fjerde ansat i almen praksis svarende til 2.111 autoriserede sygeplejersker i 2013. Det er en stigning på 1.205 sygeplejersker siden 2002.

Analysen er offentliggjort april 2015. Læs analysen her.

99% af konsultationssygeplejerskerne varetager selvstændige konsultationer og 27% angiver at de selvstændige konsultationer fylder mere i dag end sidste år. 25% varetager i dag opgaver i samarbejde med lægen de vurdere, de selv kan klare. I alt udgør de selvstændige konsultationer 44% af konsultations-sygeplejerskernes arbejdsdag.

Analysen er offentliggjort april 2015. Læs analysen her.

90% af konsultationssygeplejerskerne samarbejder med hjemmesygeplejen/sundhedsplejen. 83% af de kommunalt ansatte sygeplejersker samarbejder med almen praksis. 4 ud af 10 oplever overlap i opgaveløsningen mellem almen praksis og det kommunale sundhedsvæsen.

Analysen er offentliggjort april 2015. Læs analysen her.

48% af konsultations-sygeplejerskerne har kendskab til, at der eksisterer en kommunalakutfunktion. Næsten lige har mange har intet kendskab til dette.

Analysen er offentliggjort april 2015. Læs analysen her.

73% af konsultationssygeplejerskerne arbejder med datafangstmodulet, og 25% gør ikke.  49% angiver at de har adgang til de rette patientrelaterede oplysninger i it-systemerne for at kunne koordinere patientforløb på tværs af sektorer.

Analysen er offentliggjort april 2015. Læs analysen her.

Nyuddannede sygeplejersker er i gennemsnit 28 år når de er færdige med uddannelsen i 2012. Det er ca. et år yngre end tidligere. Modsat trækker de ældre sygeplejersker sig 1,1 år senere fra arbejdsmarkedet end før, så den gennemsnitlig tilbagetrækningsalder i 2012 er på 62,9 år.

Analysen er offentliggjort april 2015. Læs analysen her.

Næsten halvdelen af de kommunalt ansatte og 40% blandt de regionalt ansatte svarer, at deres muligheder for at yde værdig pleje, omsorg og behandling er dårligere i dag, end for to år siden

Analysen er offentliggjort april 2015. Læs analysen her.

Antallet af genindlæggelser blandt nyfødte faldet med 19% fra 2013-2014. Samtidighed er varigheden af indlæggelserne også faldet i samme periode.

Analysen er offentliggjort april 2015. Læs analysen her.

5% af de beskæftigede sygeplejersker i 2013 har en akademisk videreuddannelse. Cand.cur. og cand.scient.san er de hyppigst videreuddannelser blandt de akademiske sygeplejersker. Blandt sygeplejersker, der har læst videre til PhD, er det lægevidenskab, som er det mest populær valg.

Analysen er offentliggjort marts 2015. Læs analysen her.

I dette notat præsenteres tal for antal ansøgere, antal optagne og antal dimittender på sygeplejerskeuddannelsen i perioden 2004-2014. Desuden opgøres det forventede antal dimittender de kommende år på baggrund af tilgangen til sygeplejerskeuddannelsen de seneste år. 

Analysen er offentliggjort februar 2015. Læs analysen her.

Sygeplejerskerne på hospitalerne bruger i 2015 dagligt 109 minutter i gennemsnit på dokumentationsopgaver. Dette er en stigning på 25 % siden 2008, hvor sygeplejerskerne på hospitalerne i gennemsnit brugte 87 minutter.