Sundhedsvæsenet har ændret sig; psykisk syge bliver i dag udskrevet tidligere fra psykiatrisk afdeling til eget hjem eller til socialpsykiatriske tilbud i kommunen, uden at det betyder, at de er stabile og ’raske’.
Dansk Sygeplejeråd (DSR) takker for muligheden for at kommentere på udkast til bekendtgørelse for specialuddannelse for sygeplejersker i psykiatrisk sygepleje, 2014.
Sundhedsvæsenet har ændret sig; psykisk syge bliver i dag udskrevet tidligere fra psykiatrisk afdeling til eget hjem eller til socialpsykiatriske tilbud i kommunen, uden at det betyder, at de er stabile og ’raske’. Det øger behovet for en udbygning af psykiatriske tilbud i kommunerne, og det stiller krav til, at der er specialuddannede psykiatriske sygeplejersker til stede i kommunerne.
Det er væsentligt at specialuddannelsen for sygeplejersker i psykiatrisk sygepleje også retter sig mod det primærkommunale område og planlægges og afvikles med et klart kommunalt fokus, både i de teoretiske og kliniske forløb.
I beskrivelsen af funktionsområdet for en specialsygeplejerske i psykiatrisk sygepleje, kunne man med fordel under punkt 1) klinisk psykiatrisk sygepleje, tilføje på hospital eller i kommunalt regi.
Det kan være vanskeligt for kommunale sygeplejersker at leve op til kravet om erhvervserfaring fra psykiatrien.
Umiddelbart giver det god mening, men hvis man har brug for psykiatrisk specialuddannelse til en funktion, der ikke hører til i psykiatrien, så er det pludseligt et vanskeligt adgangskrav. Det kan vise sig at være en reel barriere for de kommunale sygeplejersker.
Man kunne med fordel skrive følgende:
Mindst 2 års klinisk erfaring fra ansættelse inden for et eller flere relevante områder, herunder:
I uddannelsen bør der etableres en model og økonomi for, hvordan sygeplejersker i kommunerne kan få klinisk uddannelse i psykiatri i hospitals regi.
Der bør angives niveau for uddannelsen i forhold til Bolognaprocessen.
I de seneste års europæiske uddannelsesdebat er kravet om gennemsigtighed og overførbarhed blevet et gennemgående tema nationalt som internationalt. Bologna-deklarationen har gennem det sidste årti haft som formål at skabe et europæisk område for videregående ud-dannelse, hvor de studerende og færdiguddannede kan bevæge sig frit mellem de europæiske uddannelsesinstitutioner og nationale ar-bejdsmarkeder. Dette nødvendiggør, at uddannelseselementer og færdige uddannelser er anerkendt inden for hele området.
DSR mener derfor, at et væsentligt princip for udviklingen af uddannelsesområdet er, at det skal være muligt for danske sygeplejersker at få akkrediteret og anerkendt deres videreuddannelse i udlandet. Bologna-deklarationen hovedmålsætning i forhold til videregående uddannelse er udvikling af en gradsstruktur, der omfatter 3 niveauer (bachelor, kandidat(red. master i DK), ph.d.).
Specialuddannelser bør matche det formelle uddannelsessystem og tydeligt beskrive på hvilket niveau uddannelse er; altså for eksempel svarende til masterniveau. Sundhedsstyrelsen skal stadig have det overordnede ansvar, hvad angår udvikling af bekendtgørelse og kvalitetskontrol. Sundhedsstyrelsen skal i samarbejde med det formelle uddannelsessystem revidere og udvikle de eksisterende specialuddannelser til masterniveau og sikre, at de er systematiserede med nationalt ensartethed.
Uddannelsen bør ikke planlægges med halve ECTS. Uddannelsesperioder bør tilrettelægges med 5, 10, 15 og 20 ECTS, således at de matcher de øvrige videreuddannelser, letter meritgivning og overførbarhed nationalt som internationalt. Der burde tillige være et særskilt afsnit vedrørende meritbestemmelser.
Den teoretiske uddannelse kan med fordel uddybes med følgende: Klasseundervisning med eksempler fra klinisk praksis, demonstrationer og diskussioner. Den uddannelsessøgende skal påregne forberedelse i form af selvstudie, litteraturlæsning og søgning af materiale.
Der bør fastsættes krav til godkendelse som klinisk uddannelsessted. Følgende kriterier bør være opfyldt:
Uddannelsesprogram for kursisten er beskrevet og skal indeholde:
Den kliniske vejleder er kyndig sygeplejerske inden for psykiatri og har erfaring med opgavevejledning, har diplomuddannelse eller specialuddannelse for sygeplejersker i psykiatrisk sygepleje eller klinisk vejlederuddannelse svarende til 1/6 diplomuddannelse.
Det bør tilstræbes, at afdelingen/hospitalet/kommunen har ansat en uddannelsesansvarlig sygeplejerske med et overordnet ansvar for afvikling af opgaver, prøver etc. og tilrettelæggelse af vejledning på det kliniske uddannelsessted.
Det bør tilstræbes, at den uddannelsesansvarlige sygeplejerske har master– eller kandidatuddannelse indenfor pædagogik, vejledning, sygepleje eller tilsvarende er ansat i en pædagogisk stilling i stabsfunktion til afdelingsledelse eller centerledelse (afhængig af organisering på det kliniske uddannelsessted).
Har afdelingen/hospitalet/kommunen ikke en uddannelsesansvarlig, er ledelsen forpligtet til at uddelegere ovenstående opgaver til en anden relevant person.
Det bør beskrives klare krav og procedure for udpegning af det eksterne censorkorps.
I udkastet står anført, ’at sygeeksamen kan tilbydes’, men der bør her opstilles kriterier for sygeeksamen. DSR er tillige i tvivl om, hvad man mener med, at den kliniske periode kan forlænges i nødvendigt omfang? Hvilke kriterier gælder her? Hvad hvis det ikke vurderes som nok til at bestå den kliniske periode? Ret til tre eksamensforsøg bør også gælde kliniske eksamensperioder.
Det bør defineres, hvad der menes med en uddannelsesinstitution. Kan regionale uddannelsesenheder for eksempel kalde sig for uddannelsesinstitutioner?
Der bør tillige være klare krav til uddannelsesinstitutioner. Efter vores opfattelse er uddannelsesinstitutioner professionshøjskoler eller universiteter. For sikre høj pædagogisk standard, national ensartethed og gennemsigtighed hvad angår indhold, niveau og slutkompetencer, bør uddannelsen foregå på professionshøjskoler eller universiteter i tæt samarbejde med de kliniske uddannelsessteder.
Med venlig hilsen
Dorte Steenberg
Næstformand i Dansk Sygeplejeråd
Dansk Sygeplejeråd står værn om sygeplejerskernes faglighed og position i sundhedsvæsenet og samfundet. Læs vores...
Dansk Sygeplejeråd udarbejder høringssvar til en lang række forslag til ændringer af love, bekendtgørelser og...
Dansk Sygeplejeråd finder det meget positivt, at loven om anvendelse af tvang i psykiatrien revideres, og kan generelt...
