Afslutning af behandling med ICD-pacemaker
– hvornår er det aktiv/passiv dødshjælp?
2013
Spørgsmål fra sygeplejestuderende:
Jeg er sygeplejestuderende på en hjerteafdeling, og jeg har den senere tid tænkt meget på, hvorvidt er det aktiv/passiv dødshjælp, at en pårørende siger til personalet "I må gerne slukke for ICD´en", når en patient ikke selv er i stand til at svare for sig?
Mit dilemma er, at hvis patienten selv kan svare for sig, så er det for egen regning, MEN hvis patienten ikke selv er i stand til at svare, hvorvidt er det så de pårørende eller evt. lægen, der skal tage ansvar for dette (muligvis) dødelig tiltag?
Tænker tanken: Hvis min mor fik en ICD-pacemaker og hun senere blev meget dement eller af anden årsag helbredssvækket, så ville en naturlig, pludselig og hurtig død, som fx et hjertestop, muligvis være det bedste for hende - men ville jeg kunne se til, at hun to dage senere dør af hjertestop, fordi hun har fået slukket sin ICD-pacemaker der ikke længere støder (pga. mit valg)?
Svar fra Sygeplejeetisk Råd
Vi mener, at du rejser et klassisk spørgsmål ved ophør af livsforlængende behandling - et spørgsmål, der har pendant til respiratorbehandling og dialysebehandling samt enkelte andre situationer.
Det er altid en lægelig beslutning at afslutte behandling. Den enkelte patient kan frasige sig ønsket om behandling, og dette ønske er den behandlingsansvarlige læge forpligtet til at følge. Den pårørende har intet ansvar ved ophør af behandling, men kan blive taget med på råd ved lægens vurdering.
Derfor er dit spørgsmål ikke genkendeligt i praksis. Og det giver også svar på dit andet spørgsmål om, hvem der er ansvarlig.
Når dette så er sagt, vil jeg gerne knytte følgende kommentar til din henvendelse. ICD-pacemaker er efterhånden ret udbredt og en del fagprofessionelle har overvejelser af den karakter, du er inde på. Hvordan forholder man sig til en patient med hjertestop? Hvordan med den døende patient og hvordan med den demente?
ICD’en modtager, som du sikkert ved, også tilbagemelding fra hjertet. Det kræver et intakt hjerte, før der afgives stød. Dog vil ICD’en altid støde på VF, hvis dette skulle opstå. Det kræver dog blodtryk, hvis det skal have effekt. Ved hjertestop kan dette være den manglende faktor - af mange forskellige grunde.
Skulle der være en aktiv ICD’er hos en døende patient, vil den ikke kunne redde liv, men det ville være etisk korrekt at deaktivere den med magnet, inden det kom så langt.
Hos den demente patient, der ikke er livstruet, er ICD’en et behandlingstiltag, som ikke adskiller sig fra andre behandlingstiltag, fx væsketilførsel, kateter eller sonde.
Jeg fornemmer i dine ord ”tænker tanken”, at du bringer samvittighed ind i dine overvejelser, og det er jo rigtigt, at en pårørendes vurdering kan tolkes, som at man har taget ansvar for sine kære. Derfor er det altid et lægeligt ansvar at afslutte en behandling. Når vi som mennesker ”rører” ved et andet menneske, påtager vi os jo altid et ansvar og det kan jo give samvittighed. Det er en del af jobbet som sygeplejerske og det at være pårørende.
Jeg håber, at dette svar kan give dig inspiration til dine tanker og dit videre arbejde som sygeplejerske.
Med venlig hilsen
Erik Weye
Anæstesisygeplejerske, SD
Medlem af Sygeplejeetisk Råd