Brud på tavshedspligten på opvågningsstue

Er det i orden, at medpatienter på opvågningen kan høre en rapport, der gives fra anæstesien til opvågningspersonalet?

April 2018

Spørgsmål

Jeg er sygeplejerskestuderende og ved at lave et projekt ift. afskærmning af patienter i opvågningen, hvor vi har fire patienter på samme stue, kun adskilt af en harmonikavæg. Derfor kan informationer om patienterne høres på hele stuen. Der gives ved hver patient rapport fra anæstesisygeplejerske til opvågningssygeplejersker ved sengen, da vi skal overvåge patienten samtidigt.

Jeg har læst, at det faktisk er et brud på tavshedspligten, som finder sted, i og med at patienten identificeres ved enten selv at sige sit navn og CPR-nummer eller ved at anæstesisygeplejersken læser det højt og andre patienter og evt. pårørende dermed vil kunne identificere patienten. Måske ligger man på opvågningen sammen med nogen man kender, men som man ikke ønsker at dele sin sygehistorie med.

Det er et problem, som er kendt i opvågningen, såvel som på sengeafdelinger med fire patienter på samme stue. På sengeafdelinger vil man dog i nogle tilfælde kunne tage patienter med ud i et andet rum; dette er aldrig en mulighed i opvågningen.

Jeg har ledt efter retningslinjer på området uden held.

Er det etisk i orden at man bevidst bryder sin tavshedspligt på denne måde hver eneste dag? Hvad gør vi for at løse problemet?

Svar fra Sygeplejeetisk Råd

Vi vil give dig anerkendelse for, at du reflekterer over situationer som denne. 

Det er særdeles vigtigt med patientidentifikation og sikring mod forveksling af oplysninger. Derfor vil der også i sådanne situationer skulle udveksles CPR-nummer og behandlings- og plejemæssige oplysninger. Det er til størst sikkerhed for patienten.

Spørgsmålet er, hvordan de bør udveksles, så ikke andre end de tiltænkte får kendskab til oplysningerne. Grundlaget for handlemåderne er, at der må udvises omhu og samvittighedsfuldhed. De grundlæggende sygeplejeetiske principper ’omhu for det sårbare liv’ og ’hensynet til patientens integritet’ må knyttes til udøvelsen af god etisk sygeplejepraksis i disse situationer.

Derfor kan det være en ide, at sygeplejersker i den pågældende afdeling drøfter, hvordan praksis bør være, så patienten beskyttes mod, at oplysninger når andre ører end de, der bør nås. 

På vegne af Sygeplejeetisk Råd

Birthe Ørskov