Genoplivning af patient, som findes uventet død

Dilemmaet drejer sig om regler for genoplivning og efterlevelse af dem.

2011

En midaldrende patient med svær pneumoni ringer og hjælpes på bækkenstol om natten. To timer efter findes patienten død i sengen, liggende med hovedet i fodenden. Der er tegn på, at patienten har brugt bækkenstolen. Sygeplejersken påbegynder ikke genoplivning, da patienten er uden puls og blåmarmoreret på begge ben. Familien klager over, at der ikke er forsøgt genoplivning.

Sygeplejersken oplever det som et etisk dilemma at skulle begynde genoplivning på en patient, der er død.

Er det et etisk dilemma, eller skal sygeplejersken altid begynde genoplivning, når en patient findes uventet død?

Svar fra Sygeplejeetisk Råd

Rådet ser din henvendelse, med udgangspunkt i det kort beskrevne hændelsesforløb, som delt i to spørgsmål:

  1. Spørgsmålet om regler for genoplivning.
  2. Spørgsmålet om sygeplejersken altid bør begynde genoplivning, når en patient findes uventet død.

Regler for genoplivning

Ser vi først på spørgsmål 1, er dette et lovgivningsspørgsmål, som ligger inden for juridiske rammer. Det er altså ikke etik. Her er straffeloven, lovbekendtgørelse nr. 1000 af 5. oktober 2006, § 253, nr. 2 gældende, og den foreskriver, at: "der straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år for den, som, uagtet det var ham muligt uden særlig fare for sig selv eller andre, undlader at træffe de foranstaltninger, som af omstændighederne kræves til redning af nogen tilsyneladende livløs".

Dette må tolkes entydigt (som);er man i tvivl om, hvorvidt en person er død eller ej, er man forpligtet til at handle. Dette betyder, at man i visse nødsituationer har pligt til efter evne at iværksætte genoplivningsforsøg, herunder at tilkalde hjælp.

Vi henviser endvidere til de juridiske rammer i en sag, hvor Patientklagenævnet i en afgørelse fra 20. dec. 2008 har givet kritik af en social- og sundhedsassistent og en plejehjemsassistent i forbindelse med en sag om indberetning af manglende genoplivning af plejehjemsbeboer. Denne sag er dog kompliceret af afgivet ønske fra patientens side, om ikke at ville genoplives.

Lovgivningen er meget klar på området om, at ligsyn alene kan foretages af en læge. Dette kan dog fraviges i tilfælde, hvor dødens indtræden er åbenbar, herunder tilfælde, hvor der hos personen findes forrådnelse eller åbenlyse dødelige kvæstelser.

Bør en patient altid forsøges genoplivet?

Når alt dette er sagt, rejser der sig ofte et dilemma af etisk karakter, som vi sygeplejersker kan komme til at stå i, i forhold til om genoplivning bør foretages, hvilket bringer os videre til spørgsmål 2. Her gør mange faktorer sig gældende, så som sygeplejerskens erfaring, viden, den enkelte situation og kendskabet til patienten.

For at arbejde med den beskrivelse, du giver om hændelsesforløbet omkring en midaldrende patient, som et etisk dilemma, må vi tydeligere klarlægge, hvilke værdier der er i spil, og hvordan sygeplejersken oplever konflikt mellem modsatrettede værdier.

  • Det rejser, også set i lyset af ovenstående lovgivning, en række ikke beskrevne spørgsmål:              
    Hvor skete hændelsen?
  • På hospital eller i eget hjem?
  • Havde patienten andre lidelser?
  • Hvilken observation havde der været af patienten i de 2 timer der gik, og i timerne op til? 
  • Hvordan blev lægen inddraget? Var pårørende inddraget?
  • Osv. osv.

De Sygeplejeetiske Retningslinjer tager udgangspunkt i dansk lovgivning. Og derefter kommer så retningslinjerne. I den omtalte hændelse ser Rådet følgende retningslinjer som rettesnor og opfordrer til, at du bringer dem i spil i forhold til yderliggere refleksion omkring hændelsen.

1.2 Sygeplejersken skal i sit arbejde erkende og vedkende sig det etiske, faglige og per­sonlige ansvar for egne vurderinger og handlinger.

1.3 Sygeplejersken skal i sit arbejde anvende fagligt skøn, kritisk stillingtagen, mod og omtanke.

2.1 Sygeplejersken skal udøve omsorg og medvirke til at beskytte og bevare liv.
Sygeplejersken skal medvirke til, at udsigtsløs behandling afsluttes eller ikke påbegyndes. Sygeplejersken skal medvirke til at lindre lidelse og bistå til en værdig død. Sygeplejersken må ikke medvirke til behandling, der alene har til hensigt at frem­skynde en patients død.

Der er i Rådet stor forståelse for det dilemma, man i spørgsmålet om genoplivning kan komme til at stå i som sygeplejerske. Den enkelte sygeplejerske kan ikke være garderet i sine valg mod eventuelle klager fra forskellig side. Valget må altid træffes efter fagligt skøn, og spørgsmålet om dette var rigtigt eller forkert er ofte et samvittighedsspørgsmål.