Hvor meget skal personalet presse sønnen til at komme på besøg eller ringe til sin døende mor?

2011

Sofie er 51 år. Hun har brystkræft med spredning til knogler og lunger. Sofie er voldsomt smerteforpint ved indlæggelsen på hospice. Vi oplever at hun er meget svær at smertelindre. Efter at have forsøgt med diverse analgetica per oralt og subcutant, anlægges et epiduralkather. Herefter oplever Sofie en markant bedre smertelindring. 

Sofies nærmeste pårørende er hendes søn, Henrik på 17 år. Han bor fortsat hjemme, har ingen søskende og har aldrig haft kontakt til sin far. Henrik har fået tilknyttet en pædagog fra kommunen som kontaktperson.

Sofie er oprindelig fra Estland. Hendes forældre og søskende bor der. Hun taler i telefon med dem flere gange om ugen. Sofies søster har været på besøg på Hospice. Derudover har Sofie et par veninder, som kommer og besøger hende.

Sofies store sorg er, at hendes søn ikke kommer særligt hyppigt og besøger hende. Hun ringer ofte til ham, men han tager ikke telefonen og ringer ikke tilbage. En af de få gange hvor han var på besøg sov Sofie, og han gik igen uden at vække hende - efterladende et brev.

Sofie har meget svært ved at tale om sin sygdom og sin søn. Under opholdet bliver dette bedre, og hun fortæller, at hun bekymrer sig meget om sin søn. Hun ved, at han ikke kan holde ud at besøge hende, fordi hun ser så syg ud.

Personalet har haft en samtale med Henrik og hans støtteperson, hvor sygeplejersken bl.a. talte med Henrik om, hvad han konkret kunne gøre i situationen. Efterfølgende fortalte støttepersonen, at Henrik havde syntes, at vi stillede for store krav til ham.

Personalet er i tvivl, hvor meget de skal presse Henrik til at besøge sin mor. Vi er flere gange i kontakt med Henriks kontaktperson fra kommunen. Hun bekræfter, at Henrik har det svært. Hun fortæller, at han flere gange er udeblevet fra lægesamtaler på hospitalet. Hun fortæller også, at Henrik har dårlig samvittighed over ikke at besøge sin mor noget mere.

Vi har også forsøgt at ringe til ham.

Dilemma: Hvor meget skal personalet presse Henrik til at komme på besøg/ ringe til sin mor?

Svar fra Sygeplejeetisk Råd

Tak for din henvendelse til Sygeplejeetisk Råd, hvor du stiller et spørgsmål vedrørende personalets ansvar i en situation, hvor sønnen ikke magter at besøge sin døende mor.

Indledningsvis mener vi, at personalets primære opgave er at støtte Sofie i forhold til, at Henrik ikke magter at besøge hende.

Du har bedt Sygeplejeetisk Råd at besvare spørgsmålet om, hvor meget personalet skal presse sønnen Henrik til at besøge eller ringe til sin mor.

Der er tre involverede parter i spørgsmålet, nemlig moderen, Henrik og personalet. Endvidere spiller Henriks støttekontakt en rolle i samspillet.

Spørgsmålet kan ses fra to forskellige sider: Fra den ene side, hvor personalet presser Henrik til mere kontakt med sin mor. Fra den anden side, hvor personalet undlader at presse Erik til yderligere kontakt.

I det følgende ser vi på det etiske dilemma fra disse to sider, for at skabe klarhed over, hvilke værdier og muligheder der kan være i spil.

Når vi ser situationen ud fra den vinkel, hvor personalet presser Henrik til yderligere kontakt, kan følgende være i spil:

Henrik presses til besøg, for at tage hensyn til moderens lidelser og bekymringer. Under besøgene kan personalet forsøge at skabe gode rammer, for at mor og søn kan tale sammen og måske ad denne vej fremme moderens mulighed for at få talt med sin søn, inden det er for sent – og dermed få mulighed for at tage afsked.

Ser vi på det fra Henriks perspektiv, kan et pres måske støtte ham i at få kontakt med sin sorg og de medfølgende tanker, der er en del af en naturlig proces, når en nærtstående skal dø. Henrik befinder sig givetvis i et følelseskaos præget af fortvivlelse og dårlig samvittighed. Her kunne et pres forhåbentlig fremme processen for Henrik, så situationen kommer til at stå mere klart, og han kan guides til at taget fat på alle de svære tanker, der fylder hos ham.

Ser vi situationen fra den vinkel, hvor personalet ikke presser Henrik til yderligere kontakt, så kan følgende være i spil:

Moderen ønsker muligvis ikke at sønnen presses, så hans besøg får karakter af "pligtbesøg" – med latent fare for, at kontakten mellem de to ikke bedres. Moderen ønsker muligvis ikke at sønnen presses, da det kan få karakter af overgreb.

Selv om Henrik ikke presses til besøg, kan han måske alligevel opleve, at det forventes af ham, og at han ikke magter at leve op til forventningerne. Følelsen af ikke at kunne opfylde udefrakommende forventninger, kan få ham i en form for opposition til sin mor. Det ville være naturligt, om Henrik er i krise, og muligvis beskytter han sig selv og sin indre tilstand ved at lægge afstand til moderen.

Hertil kommer, at vi intet ved om den tidligere kontakt mellem mor og søn. Hvis den ikke har været nær de seneste år, kan det være umådelig svært at finde sprog og følelser til at udholde samværet. Henrik er 17 år og teenager, og der kan være fare for, at moderen og/eller omgivelserne forventer for meget af ham.

Det synes som om han i denne situation forventes at påtage sig en voksenrolle i forholdet til sin mor, ved at deltage i samtaler om moderens tilstand, prognose og forestående død.

Det kan ikke udelukkes, at personalet i en sådan situation overfører egne normer i drøftelser af, hvad den rigtige og gode handling er. Som sundhedsprofessionelle skal vi altid være meget opmærksomme på, om vi kommer til at overføre personlige værdier eller normer til andre menneskers situation – og dermed fratager dem deres muligheder for at udtrykke og efterfølge deres personlige ønsker og behov.

Vi kan desværre ikke give dig et entydigt svar på dit spørgsmål, fordi det i denne situation vil kommer an på flere aspekter.

Følgende aspekter kan inddrages i fornyede overvejelser:

• Hvad tænker Sofie om at presse / ikke presse Henrik til kontakt?
• Hvordan mener Henrik kontakten til moderen bør være, for at han kan udholde at være i den?
• Hvilke forventninger, ønsker og behov har Henrik i situationen?
• Hvordan kan de professionelle møde Henrik i hans oplevelse af situationen?

Muligvis kan Eriks støtteperson inddrages for at afklare Eriks situation, idet der tidligere har været kontakt med støttepersonen.

I drøftelserne er de Sygeplejeetiske retningslinjer inddraget, og der er lagt særligt

vægt på:

2.1 Sygeplejersken skal udøve omsorg og medvirke til at beskytte og bevare liv.

2.8 Sygeplejersken skal vise respekt og omsorg for pårørende. Hvis der opstår interessekonflikt mellem patient og pårørende, skal patientens tarv varetages.