En sygeplejersker, der arbejder som medic, er ansvarlig for at indberette arbejdsskader til firmaet, men føler at hun bryder sin tavshedspligt ved at videregive oplysninger mod patientens vilje, når hændelsen ikke udsætter personen, andre eller platformens sikkerhed for fare
August 2018
Jeg er sygeplejerske, der arbejder som medic på en boreplatform. Firmaet har indskærpet, at vi som medics er pålagt at angive arbejdsskader, trods patienten ikke ønsker dette. De skriver i en mail til os, at ” the legal requirement to report incidents and injuries arising offshore is greater than the need to protect patient confidentiality”.
Jeg føler, at jeg overtræder min tavshedspligt ved at videregive oplysninger mod patientens vilje, når hændelsen ikke udsætter personen, andre eller platformens sikkerhed for fare. Det drejer sig om småskader, f.eks. noget i øjet, mindre muskelsmerter og slag over fingeren. Alt skal indberettes og firmaet mener, at vi er ansvarlige for at videregive denne info. Hvis en person fyres pga. en arbejdsskade og efterfølgende vælger at retsforfølge mig i forhold til tilsidesættelse af min tavshedspligt, hvordan er jeg så stillet? Vi er jo som medics ansvarlige overfor vort firma, men har samtidigt juridiske og etiske forpligtigelser.
Rådet ser i den beskrevne situation en etisk problemstilling, fordi der er et regulativ du er forpligtet på at følge, men som i en specifik situation kan opleves som et etisk dilemma. Det kræver en definition af, hvad forskellen er mellem et etisk dilemma og en etisk problemstilling:
Et etisk dilemma er kendetegnet ved, at der skal træffes et svært valg, hvor man er i konflikt med værdier. Skal man i situationen vælge at udføre handlingen eller undlade at gøre det? Det er den konkrete sygeplejerske eller behandlingsteam som står i situationen, der skal træffe beslutningen.
En etisk problemstilling er oftest meget mere kompleks og indeholder ofte juridiske aspekter, arbejdsforhold/-miljø, ledelse, kultur og politik. Man står i en situation, hvor man ikke skal vælge mellem det ene eller det andet, fordi der er en lovmæssig forpligtelse. Loven skal som udgangspunkt overholdes, men loven eller regulativer kan medføre, at man kommer til at reflektere over, om det nu også er det rette at gøre i den konkrete situation.
I den situation, du beskriver, opleves en konflikt mellem på den ene side din tavshedspligt og på den anden side de juridiske forpligtelser, som du er pålagt at skulle overholde. Du er forpligtet på at registrere alle skader, men når patienten frabeder sig dette, oplever du en konflikt mellem patientens ret til selvbestemmelse (autonomi) og ”ikke skade princippet”, fordi registrering kan medføre, at den tilskadekomne ikke henvender sig og dermed kan skaden udvikle sig.
De berørte parter er naturligvis patienten, men så sandelig også dig selv, der er usikker på din situation, såfremt du følger patientens ønske om ikke at registrere skaden og derved bryder loven. Firmaet og arbejdstilsynet er også vigtige parter, der bør gøres opmærksomme på konsekvenserne af registreringen.
Rådet foreslår i den sammenhæng, at du for det første gør det klart for de ansatte, at du har juridiske forpligtelser som betyder, at du skal registrere skaderne. Samtidig foreslår vi, at du gør dit firma, eventuel via en tillidsrepræsentant, opmærksom på mulige konsekvenser af denne registrering, såsom at ansatte måske undlader at henvende sig med småskader af frygt for konsekvenser, f.eks. fyring, hvilket kan føre til at småskaderne ender i større skader.
Rådet støtter op om den udfoldede forklaring fra Dansk Sygeplejeråds jurist vedrørende de juridiske aspekter, som betyder, at du er forpligtet til at følge den gældende bekendtgørelse. Det betyder dog ikke, at du ikke kan stå tilbage med oplevelsen af, at du bryder tavshedspligten.
Situationen kan kun løses ved i åbenhed at inddrage de berørte parter. Man kan sige, at denne problematik er et organisatorisk dilemma, der ikke kan løses af den enkelte sygeplejerske, men den enkelte sygeplejerske bør bringe problematikken frem for dem, der rent faktisk kan gøre noget. Dette vil være en omsorgshandling for de tilskadekomne.
Vi henviser i øvrigt til De Sygeplejeetiske Retningslinjer på rådets hjemmeside
Med venlig hilsen
Anne Marie Enderlein og Lisbeth Aaskov Falch
Medlemmer af Sygeplejeetisk Råd