Kan man gøre hospice røgfri?

2008

På hospice og ved hjemmehospice forsøger sygeplejersker at lægge plejen tilrette, så patienten kan få flest mulige ønsker og behov opfyldt i patientens afslutning på livet. Mange patienter ryger, og jo svagere patienten bliver jo mere hjælp behøver patienten - også til rygning. Det er imidlertid ikke hensigtmæssigt for plejepersonalet at arbejde i tilrøgede lokaler.

Hvordan kan man tilgodese både patienten og sygeplejersken? 

Svar fra Sygeplejeetisk Råd

Sygeplejeetisk Råd har fået ovenstående henvendelse vedr. rygning på hospice og hjemmehospice. Vi har drøftet henvendelsen på vores møde den 16. april 2008 i Sygeplejeetisk Råd. Efter mødet er problemstillingen blevet bearbejdet i en arbejdsgruppe bestående af tre af rådets medlemmer.

Det er tydeligt, at der i den beskrevne situation er forskellige hensyn, som kolliderer. På den ene side hensynet til den døende patient, som finder glæde, trøst og lindring ved at ryge, og på den anden side hensynet til personalet, som bliver udsat for sundhedsskadelige stoffer. En tredje gruppe, man kan nævne, er kommende ikke-ryger patienter, som skal tilbringe deres sidste tid på en stue, som dårligt lader sig rengøre efter rygning.

Vores holdning er, at en rummelig og fleksibel rygepolitik fordrer en stadig og tæt dialog blandt personale og ledelse. Det bør være fuldstændig legalt at sige fra over for det at "ryge sammen" med en patient, uanset hvilken årsag, der måtte ligge til grund herfor. Den enkelte sygeplejerske skal ikke have på samvittigheden, at "jeg nægtede ham hans sidste cigaret".

En rygepolitik påført en patient i hjemmehospice kan i sig selv være meget problematisk, idet vi som sygeplejersker arbejder i patientens eget hjem. Her har vi lang tradition for og respekt for, at vi optræder som gæster i en privat sfære. Vi finder dog, at det er muligt at frabede sig rygning, mens sygeplejersken opholder sig i hjemmet.

Vi ved, at man på et givent hospice planlægger at blive fuldstændig røgfri. I den situation vil patienterne selvfølgelig få al den hjælp, de har brug for, i form af nikotinplastre og lignende.

Vælger man at gøre hospice røgfri, vægter man hensynet til personalet sundhed og trivsel højest, idet man ved, at sygdom og røg hænger sammen. Personalet vil herved undgå kontinuerligt at blive udsat for røg. Det er et godt, men krævende initiativ, som fordrer, at personalet i høj grad er indstillet på at imødekomme patienternes behov på andre måder end rygeassistance.

Vi ser, at det mange steder går i retning af røgfrie omgivelser. Det er lykkedes på både de somatiske og psykiatriske hospitaler. Vi mener også, at det er muligt i forbindelse med hospice.

En praktisk foranstaltning, som kunne være et alternativ til fuldstændige røgfrie omgivelser, er at indrette et hjørne af en opholdsstue med et udsugningsanlæg - en såkaldt rygekabine - eller et særskilt rum, hvor patienten kunne køres/hjælpes /gå hen selv ved rygetrang. Et sådan tilbud kunne indskrives i pjecen om det pågældende hospice, så patienten og de pårørende på forhånd ved, hvilke muligheder, der er for at ryge på det pågældende sted.

Afslutningsvis vil vi pege på De Sygeplejeetiske Retningslinjer 1.3:

1.3 Sygeplejersken skal i sit arbejde anvende fagligt skøn, kritisk stillingtagen, mod og omtanke.

Det kan måske være pejlemærke i den proces, som hele personalet skal gennemgå, hvis og når det skal lykkes at indføre røgfri hospice og hjemmehospice. En regel skal gerne praktiseres i omtanke for andre mennesker.