Modtagelse af levendefødt barn efter senprovokeret abort

Oktober 2016

Spørgsmål

Vi er 3 sygeplejestuderende, som er i gang med at skrive vores modul 9 "mini"-bachelor, som handler om senprovokeret abort. Vi ønsker at høre Sygeplejeetisk Råds holdning om, hvordan man som sygeplejerske "passer" på sig selv, når man skal modtage en senprovokeret abort, som udviser livstegn efter udførelse af denne. Hvordan tager man sig bedst muligt af dette levendefødte barn, uden at man selv kommer til at gå psykisk ned? Hvordan beskytter sygeplejersken sig selv bedst muligt, og samtidigt bliver i stand til at yde omsorg for det levendefødte barn?

Svar

I præsenterede jeres etiske problemstilling vedrørende sygeplejerskers 'håndtering' af fosteret i forbindelse med senaborter. Emnet er aktuelt for jer i forbindelse med jeres mini-bachelorprojekt.

I fremlagde jeres problemstilling og vi diskuterede emnet ud fra den refleksionsmodel, som Sygeplejeetisk Råd (SER) anvender til problematisering af etiske dilemmaer.

Fremlæggelse og diskussion varede en time. Fremlæggelsen blev struktureret med hjælp fra refleksionsmodellen og med Hanne som ordstyrer/procesleder.

Herunder følger en kort opsummering af diskussionerne under mødet.

Under den indledende brainstorm fremhævede I, at I har læst, at der fødes stadig flere levendefødte senaborter pga. øgede muligheder for fosterdiagnostik. I har fremhævet, at det er sygeplejerskens perspektiv, der er jeres fokus i opgaven. Derfor diskuterede vi, hvad der er hendes opgave, når hun står i en situation, hvor et svangerskab afbrydes mellem 22. og 28. uge.

Vi fokuserede på:

• at der ikke er tale om et levedygtigt barn - begrebsafklaring
• at et indgreb som dette er omfattet af abortlovgivningen og derfor kræver en særlig tilladelse
• at sygeplejersken må respektere situationen og de beslutninger, der ligger til grund
• at sygeplejersken må agere professionelt og drage omsorg for hele familien
• at fokus i denne situation ligger på sygeplejens genstandsområde og ikke på sygeplejersken
• at sygeplejersken, der står i denne situation, bør modtage debriefing og i det hele taget samarbejde med kolleger om, hvordan den konkrete situation håndteres professionelt

Det kan være gavnligt at arbejde med at skelne mellem tre perspektiver i sit professionelle virke:

• det private
• det personlige
• det professionelle

I kan evt. hente en mere dybdegående argumentation i bogen 'Professionelle relationer' af Lis Møller (akademisk forlag, 2014).

For en uddybning af det omsorgsetiske perspektiv se f.eks. 'Omsorgsetik i klinisk sygepleje' af Delmar, Lauberg og Pedersen (Forlaget Klim, 2014) og selvfølgelig De Sygeplejeetiske Retningslinjer.

På vegne af SER, Anne Bendix