Ophør af CPAP-behandling til terminal patient?

Januar 2018

Spørgsmål:

Beskrivelse af situationen: En patient, som er terminalerklæret, kommer til kontrol i søvnklinikken for obstruktiv søvnapnø og for at drøfte muligheden for at blive afsluttet i behandlingen af søvnapnø.

Patienten og den pårørende giver udtryk for, at de går igennem en meget hård periode i deres liv sammen og er meget ophængt med kontroller på sygehuse flere steder i regionen, og den pårørende fortæller om et svært forløb med mange kontakter og indlæggelser.

Pårørende bliver meget berørt over at snakke om situationen og er den som i starten fører ordet, og jeg får indtrykket af, at det nok mere er pårørende, der ikke rigtigt kan overskue situationen med de mange besøg samt at skulle koble sig på udstyr om aftenen, end det er patienten.

Det er patienten selv/den pårørende, der ringer ind for at booke tid til at drøfte evt. afslutning af behandlingen. Patienten er ikke oplevet de store gener ved at bruge CPAP, men det har været vanskeligt at bruge CPAP pga. tidligere behov for tilkobling af ilt til behandlingen. Der aftales en ambulant tid for at tale med pt. omkring behandlingen og hvorfor den evt. skal afsluttes.

Der er ingen involverede i forhold til CPAP (fx hjemmesygepleje), ud over den pårørende.

 Dilemmaet går på, om vi skal opfordre til at patienten bruger CPAP og bliver behandlet for en af sine lidelser, vel vidende, at CPAP’en kan være svær at bruge og kan tage kræfter fra patienten. Eller skal patienten afsluttes i behandlingen og måske forkorte livet?

I klinikken arbejder vi ud fra sundhedsfremme og forebyggelse. Det vil gavne på den lange bane at bruge CPAP. Men det er ikke sikkert, at patienten er her på den lange bane.

Pt. har ikke udprægede symptomer og føler sig ikke træt, men fortæller dog, at han følte sig en smule mere frisk, da han brugte behandlingen.  Patienten har symptomer fra cancerlidelsen.

Svar fra Sygeplejeetisk Råd

Tak for din henvendelse til Sygeplejeetisk Råd (SER), som blev behandlet på rådets møde den 12. januar 2018. I arbejdet med dilemmaet brugte vi refleksionsmodellen. Nedenstående er rådets refleksioner på dit dilemma:

Brainstorm:

Hvad er indikationen for at anvende CPAP?

Er der nogen, der kan hjælpe med at give CPAP-behandling?

Sygeplejerskerne i denne klinik kan ikke vide, om der er talt om hjemmesygepleje.

De kommer for at få afsluttet behandlingen – er det for de pårørendes skyld eller for patientens skyld?

Er der en lægefaglige vurdering på, hvad det vil betyde for patienten at ophøre med CPAP? Er patienten bekendt med denne vurdering?

Hvad betyder sundhed for netop denne patient?

Det etiske dilemma:

Skal patienten opfordres til anvende CPAP?

Skal patienten støttes i sit ønske om at afslutte CPAP-behandlingen, selvom dette kan betyde, at patientens liv afkortes?

Fakta med relevans for det etiske dilemma:

Obstruktiv søvnapnø

Vi kender ikke patientens diagnose eller øvrige symptomer

Vi ved at patienten er terminal.

Vi får at vide, at patienten får det lidt bedre ved behandling.

Patienten har mange kontakter ind i sundhedsvæsnet.

Den pårørende skal koble pt. på og er den, der tager problemet op.

Får ikke hjælp fra hjemmeplejen.

Berørte parter:

Patienten, som har effekt af behandlingen

Pårørende, som er meget påvirket af situationen

Sygeplejerskerne i klinikken, tvivl om, hvis behov det er at seponere CPAP-behandlingen. Hvad er deres opgave i forhold til sundhedsfremme hos denne patient.

Analyse i forhold til sygeplejeetiske værdier, principper og evt. teorier:

Grundlæggende har sygeplejersken ansvar for at yde omsorg, således at patienten oplever velvære.

• Fortsat anvendelse af CPAP: Her vægter ønsket om at sikre patienten mest muligt fysisk velvære, forstået som færrest mulige symptomer fra hans sygdom. Det kan også ses som udtryk for omhu for det sårbare liv: sygeplejersken vurderer, at patienten er i en situation, hvor han føler sig presset til at frasige sig en behandling, som han selv giver udtryk for at have gavn af.
• CPAP-behandlingen standses: Som udgangspunkt tænker vi, at patienten er orienteret om de fysiske konsekvenser af ophør af CPAP-behandling.  Ved at støtte patienten i hans ønsker, viser vi respekt for hans selvbestemmelse og anerkendelse af værdighed, idet vi ser hvad der for patienten er væsentligt, der hvor han er i sit liv lige nu. Vi viser ligeledes respekt for den pårørende, som den ressource vedkommende er i patientens liv.

Handlemuligheder:

Sygeplejersken i klinikken har valget mellem at opfordre patienten til stadig brug af CPAP eller til at støtte patienten i hans valg, altså til ophør af behandlingen. De Sygeplejeetiske Retningslinjer vægter respekten for patientens selvbestemmelse og integritet. Det er sygeplejerskens ansvar at være med til at sikre, at patienten har modtaget og forstået den information, der er nødvendig for at træffe sit valg.

Har I mulighed for at gå mere problematikken: Hvis det primært er pårørendes ønske, at CPAP-behandlingen ophører, er det så pga. praktiske udfordringer ifm. behandlingen og vil det være en hjælp at tilknytte hjemmeplejen i den forbindelse?

Patienten beskrives som terminal. Er der talt med patienten om planerne for han sidste tid?

Jeg håber, at ovenstående giver dig en ide om, hvor langt man kan komme omkring i arbejdet med et dilemma og at svaret ikke nødvendigvis altid er entydigt.

Lene Poulsen

Medlem af Sygeplejeetisk Råd