Prioriteringer i sundhedsvæsenet

Gang på gang må akutte patienter aflyses til næste dag, fordi vi kun kan køre på et operationsleje efter kl. 18.00 aften/nat. Jeg har ofte gjort opmærksom på, at vi ikke kan honorere det store indtag af akutte patienter, som mange gange må vente flere dage, inden de kan behandles.

2012

Det er et etisk dilemma, at vi skal prioritere mellem patienter., som er lige behandlingskrævende. Det får helbredsmæssige konsekvenser for de, der bliver aflyst.

Jeg synes at vi mere og mere skal tale etik i forhold til økonomi - det er helt bagvendt og det gør noget ved os, som står midt i problematikken.

Det er som om vi ikke længere lytter til etik, næstekærlighed og omsorg, man kommer ikke igennem, der tales altid om penge og økonomiske rammer.

Giv mig et råd. Hvordan skal jeg selv takle disse tanker og frustrationer, når mine argumenter ikke trænger igennem?

Svar fra Sygeplejeetisk Råd

Tak for din henvendelse, som vi har behandlet på Sygeplejeetisk Råds møde i maj.

Vi forstår henvendelsen sådan, at man på din arbejdsplads har valgt at tilrettelægge arbejdet på den måde, at man " lukker ned" på et leje fra kl.18 og at der så over aftenen/natten køres på ét operationsleje. Der er måske et beredskab, der skal kunne fungere, fx til kejsersnit eller akutte blødninger.

At din arbejdsplads har truffet dette valg er som udgangspunkt et økonomisk rationale, som helt ned på den enkelte afdeling viser sig med mindre bemandinger i aften- og natperioden. At dette kan praktiseres skyldes, som du også selv er inde på, at der foregår en prioritering af patienternes behov. Der skelnes sikkert også på din arbejdsplads mellem vital indikation og ikke-vital indikation. Dette parameter har egentlig en række klare definitioner, som vi tror du er bekendt med.

Selve prioriteringen er en lægefaglig opgave, hvor vi som sygeplejersker kan bringe aspekter ind, såsom førlighed og lignende. Du beskriver for os, at man "skal prioritere mellem patienter, som er lige behandlings krævende, og det får helbredsmæssige konsekvenser for dem, som aflyses." Dette bringer dig i en etisk situation, hvor du kan udvise mod ved at fremføre dine synspunkter.

Der kan godt opstå et lægefagligt dilemma, fx hvis der er to patienter, som begge bør opereres på vital indikation på samme tid. Her kommer beredskabet/operationskapaciteten altid på prøve. Det er ofte derfor man holder igen på en del operationsopgaver i vagterne.

Som tidligere nævnt er vi inde på, at der er forskel på at være akut indlagt patient med en lidelse, der er behandlingskrævende, og på om man er livstruet. Vi ved også godt, at patienter kan have megen lidelse ved at
skulle vente på at blive opereret til den næste dag. Som sygeplejersker har vi en stor opgave i at mindske denne lidelse ved forskellige faglige tiltag.

Det er et politisk valg, at beredskab/ operationskapacitet drosler ned over vagterne. Det er ikke et etisk dilemma, som vi ser det, men rammer, som udstikkes af politikerne. Rammer, som vi alle i sundhedssystemet må arbejde under.

Et etisk dilemma opstår, når der er et valg mellem to lige gode eller lige dårlige muligheder.

En vigtig dimension er, at et etisk dilemma altid afspejler en række væsentlige grundværdier, som respekt, ansvarlighed, ærlighed og tillid. Inden for sygeplejen kan det grupperes som en konflikt mellem det der kan gøres, det der skal gøres, og det der bør gøres. Det der kan gøres er af praktisk og teknisk art, og det der skal gøres er af juridisk art. Endelig er det der bør gøres af etisk art.

Der er to ting: Et økonomisk ansvar udstukket af vores politikere, som vi jo selv vælger. Og et ledelsesmæssigt ansvar, som beror på, at der skal være et beredskab som kan fungere når liv er truet. Måske kunne din ledelse begrunde, hvorfor det er som det er på din arbejdsplads?

Som sygeplejersker kommer vi ofte i etiske situationer som den du beskriver, da vores opgaver er mangeartede og vi har i vores uddannelse mange redskaber til at håndtere disse situationer. Det er ofte vores opgave at orientere patienterne om de behandlingstiltag, der lægefagligt er valgt, og vi har muligheder for at smertebehandle, efter given ordination.

Vi har også et ansvar for at fremføre patientens behov for behandling. Disse ting kræver ofte sygeplejemæssig omtanke. Hvordan sygehuset har valgt at håndtere operationskapacitet / beredskab og patientindtag er et vilkår, som vi i vores daglige virke ikke kan gøre noget ved.

Skulle du ønske at få en uddybning af svaret, er du velkommen til at henvende dig igen.

Med venlig hilsen

Erik Weye,
Anæstesisygeplejerske, SD.
Medlem af Sygeplejeetisk Råd