Skal sygeplejersken på forhånd informere angående egenbetaling for hjemtransport, i tilfælde hvor patienten dør under indlæggelse på anden intensivafdeling langt fra egen bopæl?
2008
Skal sygeplejersken på forhånd informere angående egenbetaling for hjemtransport, i tilfælde hvor patienten dør under indlæggelse på anden intensivafdeling?
Det drejer sig om de tilfælde, hvor en patient overflyttes til en anden afdeling med et bedre behandlingstilbud - men dør og skal transporteres tilbage. Sygeplejerskerne finder det vanskeligt at give information om den eventuelle egenbetaling på forhånd. Men de finder det også urimeligt, at pårørende står tilbage med en regning, som de i den givne situation ikke har overskud til at klage over.
Sygeplejeetisk Råd har på sit møde den 16. april 2008 drøftet en henvendelse vedrørende denne problemstilling, som er rejst af en intensivsygeplejerske.
Sygeplejeetisk Råd mener, at dilemmaet har to elementer: Etik og jura.
I De Sygeplejeetiske Retningslinjer står der i 2.1 og 2.2:
2.1
Sygeplejersken skal udøve omsorg og medvirke til at beskytte og bevare liv.
Sygeplejersken skal medvirke til, at udsigtsløs behandling afsluttes eller ikke påbegyndes.
Sygeplejersken skal medvirke til at lindre lidelse og bistå til en værdig død.
Sygeplejersken må ikke medvirke til behandling, der alene har til hensigt at fremskynde en patients død.
2.2
Sygeplejersken skal medvirke til, at patienten modtager og forstår den information, der er nødvendig for at træffe valg. Information, der gives, skal være tilpasset den enkelte patients ønsker og behov samt patientens livssituation.
I den beskrevne situation tolker vi disse retningslinjer på følgende måde:
Sygeplejersken må have en intention om, at patienten kan have gavn af den behandling og pleje, som iværksættes på anden intensiv afdeling. Vi finder på den baggrund, at det er irrelevant at informere om hjemtransport af afdød.
Informationen kunne også forlede patient og pårørende til at tro, at en livsvigtig behandling afhænger af deres valg eller fravalg af udgifter til hjemtransport.
Desuden mener vi, at en sådan information vil kunne tage livsmodet fra patient og pårørende.
Alt i alt finder vi derfor, at det vil være uetisk at informere og drøfte transportudgifter i den alvorlige situation.
Hvad angår det juridiske kan vi oplyse følgende:
I 2005 blev Sundhedsministeren af Folketingets Sundhedsudvalg spurgt om samme problemstilling (læs). Som det fremgår af svaret, påhviler det boet at betale hjemtransport.
Desuden fremgår det af Regionsrådet i Midtjylland (fra møde d. 27. februar 2007), at en harmonisering omkring hjemtransport af afdøde fra hospitalerne er vedtaget. I de tidligere amter var der forskellig praksis, men Sundhedslovens regler om befordring dækker ikke området, hvorfor der ikke længere ydes refusion til hjemtransport af afdøde i den aktuelle region.
Der er mulighed for begravelseshjælp (sundhedslovens § 160), og boet kan, hvis det ikke kan dække udgiften, søge dækning via den sociale lovgivning.
I Sygeplejeetisk Råd tænker vi, at den behandlingscentralisering, som foregår i disse år, får økonomiske konsekvenser for de patienter, der bor i udkantsområder.
I De Sygeplejeetiske Retningslinjer 3.3 står der:
3.3
Sygeplejersken skal medvirke til at synliggøre de konsekvenser, de politiske prioriteringer får for sygeplejen.
Vi opfordrer derfor til, at politikkerne overvejer ordninger, således patienter i udkantsområder ikke stilles økonomisk ringere end patienter, der bor i nærheden af de store sygehuse.