Som kommunalt ansatte opfordres vi til at informere kommunen, hvis vi har mistanke om socialt bedrageri i en familie

2009

Kommunen har på Intranettet annonceret, at den vil arbejde mere aktivt med indsatsen mod socialt bedrageri, og har derfor oprettet en kontrolgruppe. Formålet med kontrolgruppens arbejde er at sikre, at ingen uberettiget får udbetalt ydelser, f.eks. børnetilskud, boligstøtte, kontanthjælp, friplads i daginstitutioner m.v.

Som kommunalt ansat opfordres vi til at aflevere oplysninger til kontrolgruppen, hvis vi opfanger signaler, eller har konkret viden om, at en borger forsøger eller allerede modtager uretmæssige ydelser som han/hun ikke er berettiget til.

Kontrolgruppen vil så samle data, undersøge og træffe afgørelse i de sager hvor en borger uretmæssigt modtager ydelser.

Det jeg tænker er: hvorledes tackler vi som sundhedsplejersker dette, samtidig med at vi skal bevare familiens tillid.

Svar fra Sygeplejeetisk Råd

Tak for dit spørgsmål til Sygeplejeetisk Råd. Vi har drøftet din henvendelse og er kommet frem til:

• at sundhedsplejersker bør undlade at aflevere oplysninger til kommunens kontrolgruppe, i situationer hvor de har mistanke om eller konkrete beviser på socialt bedrageri.

Vi vil i det følgende begrunde vores svar.

Når man som sundhedsplejerske, på arbejdspladsens intranet, opfordres til at udlevere oplysninger om borgerne vedrørende socialt bedrageri, vil man formentlig opleve en konflikt mellem egne værdier, de værdier der styrer kontrolgruppens arbejde og de værdier det sundhedsfaglige arbejde hviler på.

Blandt de værdier, som kontrolgruppens arbejde kan være baseret på, er retfærdighed og pligten til at handle sandt. Værdier som begge har til hensigt at styrke fællesskabet - for når nogle få borgere gennem socialt bedrageri uberettiget modtager ydelser, bliver der mindre til andre med behov og fællesskabet som helhed. Den enkelte sundhedsplejerske vil formentlig kunne genkende disse værdier som personlige værdier.
Blandt de værdier som sundhedsplejerskens arbejde hviler på, er tillid en grundværdi. Etablering af tillid mellem barnet, familien og sundhedsplejersken er et arbejdsmæssigt grundvilkår, og en nødvendighed for at kunne arbejde i familien.

En anden vigtig værdi, er pligten til at hjælpe det barn og den familie, som har behov for hjælp. Særligt forpligtede er sundhedsplejersker i forhold til udsatte og sårbare børn og familier. Der ses ofte sammenfald mellem de meget sårbare familier og de familier som laver socialt bedrageri.

Konflikten udspiller sig derfor mellem "hvad er til samfundets bedste" og " hvad er til barnets bedste".

Når sundhedsplejersken møder familien har hun to modsatrettede opgaver. Hun er for det første samfundets kontrolindsats, der skal sikre, at der tages hånd om barnet, hvis det lider overlast, og hun skal for det andet være støttende og vejledende i forhold til barnets og familiens sundhed og trivsel.

For at kunne håndtere disse modsatrettede funktioner, er det nødvendigt at etablere og opretholde en gensidig tillid. Det er kun muligt gennem åben dialog, også om de bekymringer sundhedsplejersken har om barnets og familiens trivsel. Hvis sundhedsplejersken ser sig nødsaget til at henvende sig til andre instanser i det kommunale regi, må familien altid inddrages og kende til sundhedsplejerskens bekymring, og vide hvad der underrettes om.

Skal sundhedsplejersken indberette signaler på eller konkret viden om socialt bedrageri i familierne, må det nødvendigvis ske bag om familiens ryg, og derved brydes den gensidige tillid mellem familie og sundhedsplejerske.
På kort sigt vil det betyde, at Sundhedsplejersken kan blive afvist af familien på grund af tillidsbrud.

På lang sigt vil det kunne undergrave den "goodwill" sundhedsplejersker møder i befolkningen og som betyder, at sundhedsplejersker stort set kommer i alle familier med nyfødte børn. Ved at undergrave denne "goodwill" mindsker man muligheden for at kunne arbejde med tidlig indsats i familier i kommunalt regi. Man mindsker derfor også muligheden for at kunne opspore mistrivsel hos børn, og om nødvendigt medvirke til iværksættelse af yderligere indsatser.

Det er vores overbevisning, at indberetning af oplysninger om socialt bedrageri til fordel for fællesskabet vil have urimelige konsekvenser for det enkelte barn, og specielt de udsatte og sårbare børn.

Ud fra en afvejning af ovenstående mener vi derfor, at sundhedsplejersker bør undlade at aflevere oplysninger til kommunens kontrolgruppe. Dette gælder i øvrigt også andre kommunale frontarbejdere som hjemmesygeplejersker og distriktspsykiatriske sygeplejersker.

Kort sagt: Vi anbefaler at sundhedsplejersker holder fokus på sundhedsplejens kerneopgaver, og at kontrolgruppen skaffer oplysninger ad andre kanaler.