Videoovervågning på skadestue/traumecenter
Er det sygeplejeetisk forsvarligt at bruge videoovervågning af alle patienter for at sikre behandlingsflow og sikkerhed?
Er det sygeplejeetisk forsvarligt at bruge videoovervågning af alle patienter for at sikre behandlingsflow og sikkerhed?
Februar 2016
På skadestuen/traumecentret er der blevet opsat videokameraer på alle patientbehandlingsstuer / kliniske stuer. Alle patienter og alt personale, som bevæger sig inde på stuen, kan følges på et billede på ca. 8x8 cm i et kontor for arbejdsledelse / koordinering og på to arbejdskontorer. Alle personer ses tydeligt og kan uden problemer identificeres, man kan se alt, hvad der foregår, også behandlingstiltag i intimzoner. Der er ikke lyd på.
Videobilledet kan fravælges på kontorerne, men det kan ikke ses på stuerne, om det er tændt eller slukket. Det kan ikke slukkes fra stuerne.
Der gives ingen information om overvågningen til patienter/pårørende, hverken skriftligt eller mundtligt, ud over et skilt ved indgangen og på døren til venteværelset. Disse skilte kan ikke ses af patienter, som indbringes liggende, og det fremgår ikke, at overvågningen foregår på de kliniske stuer.
Der er to problemstillinger:
Vi ser det som et etisk dilemma, hvorfor vi sender sagen til jer for en vurdering.
Vi ser det også som et juridisk dilemma, hvorfor vi har haft kontakt til en jurist, ligesom vi har kontaktet arbejdstilsynet og datatilsynet.
Mange tak for jeres henvendelse, som vi har behandlet i Sygeplejeetisk Råd på mødet d. 25. februar. På mødet havde vi besøg af en jurist. Således fik vi også anledning til at drøfte de juridiske aspekter i situationen.
Som altid er det vigtigt med en grundig analyse, før der fokuseres på handlemåder. Handlemåder argumenteres med de generelle sygeplejeetiske retningslinjer som grundlag.
Meget ofte, og således også i denne henvendelse, er der både faglige, etiske, juridiske og politiske aspekter. Derfor har vi forsøgt at holde os til den etiske dimension. Vi ønsker, at Sygeplejeetiske grundværdier, Grundlæggende sygeplejeetiske principper og Generelle sygeplejeetiske retningslinjer danner grundlag for analysearbejdet, og at de må fremstå som grundlag for valg af de bedste sygeplejefaglige og sygeplejeetiske handlemåder.
Det er vigtigt at forsøge at se ’alle’ aspekter i situationen, at se det komplekse i det, der i første omgang måske ser ud som ’det enkle’. Det er også det, der vanskeliggør analysen. Når ”alt” er sagt, så er det altid hensynet til den enkelte patient, der må være i højsædet.
Analysen giver anledning til at vedtage, at det etiske dilemma består i:
Sygeplejersken har ifølge De Sygeplejeetiske Retningslinjer ansvar for at yde omsorg, i den hensigt at patienten oplever velvære. Sygeplejen må ydes under hensyntagen til patientens selvbestemmelsesret, værdighed, integritet og sygeplejersken bør have omhu for, at patienten er i en sårbar situation. Patientens velvære kan i den beskrevne situation være ’ikke tilstedeværende’, da patienter under indlæggelse i akutafdelinger kan opleve utilpashed, afklædthed, nøgenhed - ikke alene fysisk, men også psykisk og eksistentielt.
Det synes, som om det unikke og uendelige værdifulde menneske ikke anerkendes. Der er stor respekt for - og det er en nødvendighed - at sikre et såkaldt flow, både af hensyn til de øvrige patienter og de tilstedeværende ressourcer af menneskelig, faglig karakter og teknisk set. Dette er til gavn for afdelingen, hospitalet, regionen og således samfundet som helhed. I relation til anvendelse af ressourcer til rette tid og sted har sygeplejersken tillige et ansvar. Således må sygeplejersken synliggøre de konsekvenser, som politiske, økonomiske, ledelsesmæssige og strukturelle prioriteringer kan få, jf. pkt. 2.6 i de Generelle sygeplejeetiske retningslinjer.
Når der er analyseret og reflekteret står igen tilbage, først og sidst: Hensynet til den enkelte patient må stå øverst. Patientens personlighed, væren, værdier, ønsker og mål står som genstand for udøvelsen af sygeplejeprofessionen. Patienten må sikres beskyttelse mod krænkende og uværdige handlemåder. Hvorfor vi kan anbefale, at fortsatte refleksioner må pågå for at fremme og værne om patienters selvbestemmelse, og at sygeplejen tilrettelægges således, at patienters værdighed og tarv er omdrejningspunktet for udøvelse af sygeplejen.
Med dette ønsker vi jer alt godt i det videre arbejde!
På vegne af Sygeplejeetisk Råd
Med venlige hilsner,
Birthe Ørskov