Egenbetaling for tolkebistand

Sygeplejeetisk Råd ser en række etiske problemstillinger i forbindelse med indførelse af egenbetaling af tolkebistand.

09-05-2018
 

Sygeplejeetisk Råd (SER) har gennem flere år fulgt den politiske og folkelige debat om et forslag til ændring af sundhedsloven omhandlende egenbetaling for tolkebistand. SER fulgte også debatten om et lignende lovforslag i 2011, dets implementering og senere ophævelse.

Erfaringer og konsekvenser fra implementeringen af loven i 2011 har gjort det tydeligt for SER, at der er en række etiske problemstillinger i forbindelse med indførelse af egenbetaling af tolkebistand.

Sproget – modersmålets betydning i mødet med sundhedsvæsenet

Det er velkendt og velunderbygget, at et fælles sprog danner grundlag for en fælles forståelse mellem patienten og den sundhedsfaglige. Det er også velunderbygget, at det modsatte -  manglende mulighed for en fyldestgørende kommunikation mellem patient og sundhedsprofessionel - kan danne grundlag for fejlinformationer og fejlbehandling. Mange af de patienter, som lovforslaget er rettet mod, vil sandsynligvis have lært noget dansk, men stadigvæk ikke have mulighed for at forstå de informationer, der bliver givet. Sundhedsfaglig information er ofte kompleks og fyldt med udtryk, som kan være vanskelige at forstå og forholde sig til, selv for mennesker, der taler og forstår dansk.

Det er på modersmålet, at mennesker udtrykker sig mest nuanceret og forståeligt, når de rammes af sygdom, traumer, stress, sorg og smerte, og det er i hensynet til integritet, at sygeplejersker må sikre, at patienten kan forstå hvad der sker.

(U)lige adgang til sundhedsvæsenet i Danmark

Lige adgang til sundhedsydelser for alle er et bærende princip i Danmark. Med indførelse af egenbetaling af gebyr på tolkning for en udvalgt gruppe borgere, fraviges dette princip, og det vil, efter SER’s opfattelse, kunne medvirke til ubalance i adgangen til sundhedsydelser med fare for, at det etiske princip om at udvise omhu for det sårbare liv fraviges til fordel for administration og håndhævelse af loven.

Med indførelsen af et tolkegebyr ser vi en risiko for, at en i forvejen sprogligt sårbar og stigmatiseret gruppe mennesker fravælger sundhedsydelser. Dette kan på sigt føre til øget sygelighed og dalende sundhed for den enkelte, samt medvirke til at risikoen for ulige udgang til sundhedsydelser øges.

Økonomi som incitament til at lære dansk?

I lovteksten er det fremhævet, at der vil være økonomisk gevinst ved at indføre tolkegebyr. Den tvungne betaling for tolkning til mennesker, der har haft ophold i Danmark i over 3 år, forventes at skabe et økonomisk incitament for den enkelte til at lære dansk og dermed på sigt opnå bedre integration i samfundet.

SER er uenig i dette og henviser til erfaringer fra 2011 med gebyr for tolkning, der var gældende i 6 måneder: patienter udeblev, tolkningen var mangelfuld med risiko for fejldiagnosticeringer, fejlbehandlinger og nedsat patientsikkerhed, og administrationen af gebyrordningen optog værdifuld tid for det sundhedsfaglige personale.

I lyset af disse erfaringer er det SER’s overbevisning, at indførelse af tolkegebyr vil have omfattende menneskelige omkostninger og desuden medføre forøgede omkostninger i sundhedsvæsenet. Når der fra politisk side argumenteres med, at det at lære dansk vil gavne både den enkelte og det danske samfund, er argumentet udelukkende fremført i et nytteetiske perspektiv. SER pointerer nødvendigheden af også at inddrage omsorgs- og pligtetiske perspektiver for at nuancere konsekvenserne for den enkelte borger og for samfundet generelt.