Etik og ligestilling
Dansk Sygeplejeråd har bedt Sygeplejeetisk Råd (SER) om holdningstilkendegivelse om etik og ligestilling.
Dansk Sygeplejeråd har bedt Sygeplejeetisk Råd (SER) om holdningstilkendegivelse om etik og ligestilling.
21. oktober 2007
Dansk Sygeplejeråd har bedt Sygeplejeetisk Råd (SER) om holdningstilkendegivelse om etik og ligestilling.
Sygeplejeetisk Råd har drøftet sagen på vores møde d. 27. september 2007.
Vi har følgende bemærkninger:
Det fremgår af grundlaget for De Sygeplejeetiske Retningslinjer at "Sygepleje ydes uden nogen form for diskriminering" Af Retningslinjer nr. 1.4 og 1.5 fremgår, at sygeplejersken skal bidrage til et godt arbejdsmiljø og støtte kollegaer i vanskelige situationer, samt udvise respekt i sit samarbejde med alle faggrupper.
Det er SER’s holdning, at De Sygeplejeetiske Retningslinjer medfører, at sygeplejerskerne har pålagt sig selv og hinanden at handle i overensstemmelse med principperne i Retningslinjerne. Det betyder, at sygeplejersker ikke må diskriminere hverken patienter eller kollegaer.
SER mener, at denne holdning også udtrykker DSR’s overordnede politik på området. De Sygeplejeetiske Retningslinjer understøtter dermed DSR’s førte politik.
DSR’s politik fremgår bl.a. af disse to pjecer:
Hvor det er beskrevet, hvordan ligebehandlingsproblematikken skal forebygges og eventuel behandles.
Endvidere fremgår det tydeligt af DSR’s holdningspapirer, at sygeplejen er baseret på rummelighed og ligestilling. I holdningspapirerne nævnes De Sygeplejeetiske Retningslinjer gentagne gange.
Sygeplejeetisk Råd mener derfor, at vi som organisation er afklaret om vores holdning til ligestilling og de værdier, vi vil stå for. Vi mener også, at DSR’s politik understøtter, at de etiske værdier skal omsættes i praksis.
De væsentlige spørgsmål er nu:
Pjecen "Vejledning til forebyggelse af diskrimination" tager fat i de rent praktiske forhold om, hvad man skal gøre, ved mistanke om diskrimination.
Pjecen omhandler diskrimination af sygeplejersker og er koncentreret om forskelsbehandling pga. af etnisk baggrund. SER mener, at man skal have et lignede fokus på bl.a. tillidsrepræsentantens rolle, når der diskrimineres af andre årsager (køn, race, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering).
På arbejdspladsen skal der skabes kultur for og tid til gensidig forståelse.
Der er tale om en tretrinsraket, når noget støder i hverdagen
Det fremgår af grundlaget til De Sygeplejeetiske Retningslinjer, at sygepleje ydes uden nogen form for diskrimination.
De Sygeplejeetiske Retningslinjer 2 omhandler sygeplejersken og patienten. Når der i plejen tages udgangspunkt i retningslinjerne, er det en naturlig følge, at der ikke forekommer diskrimination. Når også fagligheden er i front, modtager alle patienter individuel, respektfuld og god sygepleje.
Alle mennesker skal sikres lige adgang til sundhedsydelser.
Dette forpligter sundhedsvæsenet til at målrette og tilpasse sine tilbud til forskellige patientgrupper med særlig hensynstagen til behovene blandt de udsatte grupper. De udsatte grupper udgør både mennesker, der permanent eller i perioder har begrænsede muligheder for at tage aktive valg i forhold til egen sundhed og de marginaliserede grupper, der ikke normalt gør brug af det etablerede sundhedsvæsen (f.eks. hjemløse og misbrugere).
SER mener, at hensynet til de sårbare og marginaliserede grupper, skal inddrages i debatten om ligestilling.
SER har samlet sine holdninger i følgende fællesudtalelse fra Rådet, som er bragt i Tidsskrift for Sygeplejersker.
Den aktuelle udtalelsen tager udgangspunkt i etnicitet og går i mod diskrimination. Udtalelsen kan dække andre problemstillinger, hvor mennesker udsættes for diskrimination af den ene eller anden grund. De tre pejlemærker udtrykker på en kort måde vores fælles sygeplejeetik.
Af Edith Mark, sygeplejerske, formand for Sygeplejeetisk Råd Blad nr. 4/2006
Indvandrerdebatten fortsætter for fuld kraft i politik, i medier og i hverdagen. Sygeplejeetisk Råd drøfter også udfoldelsen af god sygepleje i indvandrersammenhænge.
Rådet har ikke fået formelle henvendelser om konkrete sager om etniske problemstillinger. Men vi har haft uformelle henvendelser og kontakt med sygeplejersker, der ønsker at tale med Sygeplejeetisk Råd om disse problemstillinger eller ønsker, at rådet tager del i debatten.
Medlemmer af Dansk Sygeplejeråd er forpligtet på De Sygeplejeetiske Retningslinjer.
Det fremgår bl.a. af grundlaget for retningslinjerne, at:
På en kort måde udtrykker vores fælles sygeplejeetik tre pejlemærker:
En del problemstillinger, der fremlægges som et spørgsmål om hudfarve, kan løses, hvis sygeplejersker satser på høj moral, høj faglig standard og på modet til at bygge personlige relationer med mennesker uanset etnicitet. Det gælder både over for patienter og over for kolleger.
De Sygeplejeetiske Retningslinier kan fremme den gode dømmekraft med henblik på at udvikle den faglige kvalitet i sygeplejen. De kan bidrage til en åben debat i en respektfuld tone. Desuden kan retningslinjerne støtte den enkelte sygeplejerske eller ledelse i at træffe nogle gode valg, når der opstår reelle etiske dilemmaer.
Indsendt på vegne af alle medlemmer i Sygeplejeetisk Råd: Hanne Mielcke, Charlotte Delmar, Kirsa K. Ahlebæk, Birthe Wernberg-Møller, Susanne Ardahl, Lone Langkjær, Anne-Birgitte Salomonsen, Elsebeth Vesterheden, Lene Schwartz og Edith Mark.
Sygeplejeetisk Råd har inddraget forskelligt materiale i drøftelsen af udmeldelse af Rådets holdning.
Vi vedlægger Rådets opsummering af dette til evt. inspiration.
Bilag 1: Etikkens karakter og inddeling
Bilag 2: DSR’s pjecer og holdningspapirer
Bilag 3: Temanummeret af Tidsskrift for Sygeplejersker 2/2006
Endvidere har Sygeplejeetisk Råd været inspireret af rapporten "Brugernes Sundhedsvæsen" af Mandag Morgen.