Etik og Ligestilling: ”Etikkens karakter og inddeling”

Om etik.

Bilag 1 til Sygeplejeetisk Råds holdning til etik og ligestilling

1. Kærlighedsbudet - påbud

Det store bud er: "Du skal elske din næste som dig selv". Dette bud er også kaldt for barmhjertighedsbuddet.  Vores sundhedsvæsen har dette princip som grundlag – og sygeplejens væsen er også indeholdt i dette princip. Det siger noget om vores helt overordnede syn på etik.

Det stiller mennesker lige, idet ingen kan undsige sig denne forpligtelse. Denne indstilling til et andet menneske gælder uanset det andet menneskes race, farve, køn, sprog, religion, politisk eller anden anskuelse, national eller social oprindelse, formueforhold, fødsel eller anden samfundsmæssige stilling (ifølge FN's "Verdenserklæringen om Menneskerettighederne").

I grundlaget for De Sygeplejeetiske Retningslinier står desuden:

Grundlaget for De Sygeplejeetiske Retningslinier er tillid til og respekt for mennesker og bygger på, at det enkelte menneske er unikt men lever i sammenhæng med sine omgivelser. Mennesket skal forstås både i denne sammenhæng og i den konkrete situation. De etiske værdier kommer til udtryk i relationer mellem mennesker.

2. Den store etik - forbud

I vores kulturkreds – men faktisk også i næsten alle andre kulturer - er "De ti bud" på mange måder god moral – d.v.s. leveregler, der plejer at være gode at leve efter.

Nogle filosoffer omtaler også forbudene som "ur-tabuer". Her er man særligt optaget at tre forbud: Drab, incest og kannibalisme.

Etik kan netop karakteriseres som: "Det, vi plejer at gøre, her hvor vi bor - vi tænker, taler og gør sådan i dette givne fællesskab - der er vores etik". Disse bud er med til at beskytte de svage og skabe livsudfoldelse til mennesker. Du må ikke slå ihjel og stjæle er eksempler på forbud, der giver den enkelte både frihed og sikkerhed i samfundet.

3. Jura – rettigheder, beføjelser, beskyttelser, fritagelser og krav 

Juraen er foranderlig. Den udmønter de fundamentale påbud og forbud i praksis. Juraen skal sikre fred og en retfærdig samfundsorden, således at der kommer magt bag lov og ret.

Man skal være opmærksom på, at lovparagraffer vokser i takt med velstand, demokrati og informationssamfund. Man skal også være opmærksom på, at loven kan være holdt uden, at man har opført sig moralsk acceptabelt.

4. Etikette – den lille etik

Etikette eller normer og traditioner er nødvendige at have og være nogenlunde enige om. Etikette ændrer sig også over tid. Det, der kan virke som en ydre form – og egentlig ikke særlig vigtigt, kan alligevel sætte sindene i kog (f.eks. tørklædesagen).

Mange mennesker kan dog lære nye normer, især når man forstår, hvad der ligger bag. Nogle eksempler kan være:

  • Tøj og måden vi går klædt på. Der er en vis konsensus om påklædning, men moden skifter hurtigt. Hvad der er provokerende på et tidspunkt, kan være normen på et andet tidspunkt. "Klæder skaber folk" kan man sige i den forstand, at vi signalerer værdier med vores påklædning. Nogle mennesker falder udenfor danskernes norm – f.eks. indvandrede med tørklæde.
  • Hilseform: Hvis man starter samtalen med forkert hilsen, kan samtalen være kuldsejlet. Der er tale om klicheer, men man skal kunne dem nøjagtigt, hvis man "taler" sproget.
  • Mad: Hvad man spiser er også kulturbestemt. Selve maden og måden at spise på kan virke krænkende eller tværtimod vise agtelse.

Der er masser af eksempler på etikette. Man kan løse eventuelle problemer med etikette ved at være åben for praktiske løsninger eller ved at gøre sig den ulejlighed at spørge til og forklare om etiketten.