Etik og Ligestilling: Temanummeret af Tidsskrift for Sygeplejersker 2/2006
Sygeplejeetisk Råd har gennemgået temanummeret af Tidsskrift for Sygeplejersker 2/2006 om indvandrere i det danske sundhedsvæsen og sygeplejerskers syn på dette.
Sygeplejeetisk Råd har gennemgået temanummeret af Tidsskrift for Sygeplejersker 2/2006 om indvandrere i det danske sundhedsvæsen og sygeplejerskers syn på dette.
Bilag 3 til Sygeplejeetisk Råds holdning til etik og ligestilling
Sygeplejeetisk Råd har gennemgået temanummeret af Tidsskrift for Sygeplejersker 2/2006 om indvandrere i det danske sundhedsvæsen og sygeplejerskers syn på dette.
Vi finder, at der tilsyneladende er mange sygeplejersker, der oplever indvandrere problematisk. Men vi læser også mange konstruktive forslag og måder, hvorpå sygeplejersker tager udfordringen op. Her kan vi bl.a. pege nogle citater, der støtter ligestilling som et omsorgsprincip i sygeplejen.
En sygeplejerske på en børneafdeling:
"Den overordnede konklusion er nok, at indvandrerfamilier har de samme basale behov som danske familier. At vi i bund og grund er ret ens, men med hver sit udtryk"
De kan fra hjemlandet have medbragt en anden form for tillid eller snarere mistillid til systemet og kan tro, at vi her ser skævt til deres hudfarve eller kultur. At vi ikke prioriterer dem på samme måde som danske familier. Den holdning kan vi af og til møde især i vores modtageafdeling, og det kræver viden og forståelse fra os - og frem for alt information ….
"Men mange gange handler det om at stikke en finger i jorden og mærke, hvor vi er henne"
Det er spændende at arbejde med andre kulturer, for én ting er, hvad man ser og hører i medierne, noget andet er, hvad vi oplever her. Vi lærer lige så meget af dem, som de lærer af os - ligesom man lærer en del om sig selv og sine egne holdninger"
"Folk kan nemlig ikke puttes i kasser. De er lige så forskellige som os"
En sygeplejerske fra en skadestue:
"Men når man har sine faglige argumenter i orden og starter positivt, så kan man nå langt,"
En antropolog:
Indvandrerpatienter er lige så forskellige som danske patienter. Derfor skal fagligheden være i front. Bagefter kan man så tage en snak med patienten, hvor der er fokus på det kulturelle - f.eks. hvad betyder det for dig at være alene uden dine pårørende, eller hvad betyder det for dig som fødepatient at ligge på stue sammen med danske kvinder, der får besøg af deres mænd, og du derfor bliver nødt til at ligge med tørklæde på. Her går man ind og får en dialog om de forhold, der er relevante for plejen og relevante set ud fra patientens perspektiv."