Etik og sundhedsfremme/forebyggelse

SER har på foranledning af en henvendelse udtalt sig om etiske overvejelser i forbindelse med sygepleje ved sundhedsfremme og forebyggelse.

SER er blevet forespurgt, hvilke etiske overvejelser sygeplejersker bør gøre sig, inden de eksempelvis skal motivere en patient til at holde op med at ryge. Desuden er SER blevet spurgt, om SER mener, dette er en interessant problemstilling. 

SER har nu drøftet spørgsmålene og mener,  det er interessante og etisk relevante problemstillinger. 

Ifølge grundlaget for De Sygeplejeetiske Retningslinier skal sygeplejersken i hele sit virke – også i forebyggende og sundhedsfremmende virksomhed – forstå patienten både på baggrund af sin livshistorie og i den konkrete situation.

Grundlaget for De Sygeplejeetiske Retningslinier er tillid til og respekt for mennesker og bygger på, at det enkelte menneske er unikt men lever i sammenhæng med sine omgivelser. Mennesket skal forstås både i denne sammenhæng og i den konkrete situation. De etiske værdier kommer til udtryk i relationer mellem mennesker. 

De Sygeplejeetiske Retningslinier kan i øvrigt være vejledende i den måde, hvorpå sygeplejersken praktiserer "den motiverende samtale". Her kan vi pege på følgende retningslinier:

1.3  Sygeplejersken skal i sit arbejde anvende fagligt skøn, kritisk stillingtagen, mod og omtanke.

2.2  Sygeplejersken skal medvirke til, at patienten modtager og forstår den information, der er nødvendig for at træffe valg. Information, der gives, skal være tilpasset den enkelte patients ønsker og behov samt patientens livssituation. 

På et overordnet plan er sygeplejersken forpligtet til at arbejde for, at befolkningens sundhedstilstand bliver bedst mulig, og at de ressourcer, der er til rådighed i det danske sundhedsvæsen, anvendes bedst muligt. D.v.s. at sygeplejersken også har en etisk forpligtelse på et samfundsmæssigt plan:

3.2  Sygeplejersken skal arbejde for prioriteringer, der sikrer en retfærdig og hensigtsmæssig ressourcefordeling, og som tilgodeser de grupper af patienter, der har størst behov for sygepleje.

Nedenstående punkter er uddrag af de drøftelser, som Sygeplejeetisk Råd havde på mødet d. 14. april 2005. Punkterne kan pege på nogle af de overvejelser, som sygeplejersken bør foretage sig inden en motiverende samtale. 

  • Hvor meget eller hvordan presser sygeplejersken patienten? Det vil altid være vigtigt at overveje, hvorfor patienten f.eks. ryger.
  • Sygeplejersken skal undgå, at samtalen får karakter af formynderi. Vi har holdninger, men skal passe på med regler.
  • Hvad ved patienten om sundhedstilstanden og konsekvenserne af et valg af adfærd, og hvad vil han/hun med sit liv her og nu - og på sigt?
  • Sundhed kan nemt blive en "hellig" ting, hvor oplevelsen bliver, at hvis man ikke lever op til sundhedsidealet, er man umoralsk. Det er vigtigt at turde tale med mennesker og undgå, at det ender i skyldfølelse, hvilket er formålsløst. Vi skal derfor overveje, hvordan vi vender samtalen til en oplivende samtale, og fremhæver de gevinster, der er forbundet med ændring i levevis.
  • Mange mennesker ved, hvad man bør/skal i forhold til sund levevis - men vi ændrer alligevel ikke adfærd. Hvorfor? Og hvad kan motivere? Samtidig skal vi også tænke sundhed ind i et bredt perspektiv, og passe på ikke udelukkende at have en eneste definition, som alle skal påduttes. Sundhed kan ses som et fænomen der skaber sammenhæng, mening og livsmod hos mennesker.

Når vi forebygger og sundhedsfremmer, skal vi også overveje konsekvenser af "flertalsmisforståelser".

For nylig refererede aviserne en undersøgelse blandt unge folkeskoleelever. Undersøgelsen viste, hvor meget de unge troede, andre unge røg, drak osv. Det så ud til, at mange unge selv røg, drak o. lign., fordi de netop troede, at de fleste andre gjorde det.

Vores overvejelser skal ikke ses som udtømmende, men vi håber, at de kan bidrage til vort videre arbejde med det sundhedsfremmende projekt i det danske sundhedsvæsen.