Etiske aspekter i manglende botilbud

En sygeplejerske henvendte sig til Sygeplejeetisk Råd (SER), hvor hun beskriver problemer i forbindelse med manglende udskrivning af en handicappet patient fra hospitalsafdeling til botilbud p.g.a. et manglende botilbud og strid mellem kommunale instanser.

 13. april 2006

Indledningsvist kan vi oplyse, at reglerne om botilbud til personer med betydeligt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne fremgår af Lov om Socialservice kap. 18
 
Sygeplejeetisk Råds kendskab til de konkrete omstændigheder, som sygeplejersken beskriver,  er ikke tilstrækkelige til, at SER kan gå nærmere ind på en vurdering af, om reglerne er overholdt i den aktuelle sag.
 
SER er enig i, at det bliver et etisk problem, når patienten i længere tid skal forblive på en hospitalsafdeling af administrative og ikke faglige årsager.
 
Sygeplejersken skal her arbejde for at varetage patientens tarv (De sygeplejeetiske Retningslinjer nr. 2.6).

Hermed skal sygeplejersken i en situation, som den beskrevne arbejde for, at patienten kan få det tilbud, der er bedst for denne patient med respekt for patientens eget ønske.
 
Det er dog samtidig nødvendigt at indse, at dette ikke altid praktisk kan lade sig gøre. Og ud fra dette må man vurdere, hvordan man bedst hjælper patienten videre.
 
SER mener, at det er vigtigt, at de, der har ansvaret for pleje og omsorg, arbejder på at give patienten modet til at leve ud fra de nu givne præmisser, som et handicap fordrer. Sygeplejersken skal derfor anvende sit faglige skøn og forholde sig på en måde, der giver patienten tiltro på, at han nok skal klare de udfordringer, han nu står overfor.

Det er patienten som person, der skal have første prioritet og støtte til at forstå den givne information om muligheder. Det er også vigtigt, at sygeplejersken kan forstå og accepter patientens frustration over sin situation - det manglende ønskede botilbud.

Men sygeplejersken skal løfte sig op over det konkrete og se nye veje og nye horisonter. På denne måde kan sygeplejersken arbejde for, at patienten bevarer sin værdighed og integritet også på sigt (De Sygeplejeetiske Retningslinjer nr. 2.4).
 
Endelig skal sygeplejersken deltage i samfundsdebatten og give udtryk for de forhold, der opleves som urimelige overfor patienterne (retningslinje nr. 3.1).
 
I en sag som den beskrevne kunne et mål være at synliggøre de konsekvenser reglerne og ventetiden på botilbud har for sygeplejen.

Vi anbefaler her, at sygeplejersken tager et overordnet udgangspunkt og f.eks. vælger at påpege den konkrete problemstilling, hvor mennesker kommer i klemme i sundheds- og socialsystemet (retningslinje nr. 3.3).
 
Hvis sygeplejersken vælger at deltage i samfundsdebatten og medvirker til at synliggøre denne problemstilling, skal hun gøre dig klart om indlægget er skrevet som ansat på det givne hospital, eller som fagperson eller som privatperson (De sygeplejeetiske Retningslinjer nr. 3.6).