Kemisk fiksering er en uanstændig behandling

Overmedicinering er et af de alvorligste etiske problemer i vores samfunds behandling af ældre med demens.

10. marts 2005

Det er en stor glæde at se, at Ældresagen nu tager hul på en debat om anvendelse af antipsykotisk medicin til ældre.

Vi vil gerne udtrykke vores enighed i de overvejelser og krav, som Ældresagen anfører i brev til indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen.

Vi mener, at den psykofarmakologiske overbehandling er et af de alvorligste etiske problemer i vores behandling af ældre med demens.

Antipsykotika er en gruppe lægemidler, der primært anvendes i behandling af sindslidelser med psykotiske symptomer som vrangforestillinger, hallucinationer, usammenhængende tankegang og manisk opstemthed.

Antipsykotisk medicin kan derfor have sin berettigelse hos en lille gruppe af ældre, der har sådanne psykotiske symptomer.

Desværre har vi set, at denne medicin ofte anvendes som adfærdskorrigerende middel, hvor man udnytter medicinens bivirkninger til at fremkalde en mere social accepteret adfærd hos den ældre med demens.

Medicinens bivirkninger i form af sløvhed, parkinsonisme eller sengeleje er hermed en usynlig fiksering af den ældre. En sådan kemisk fiksering er en helt uanstændig behandling af mennesker og mere angribelig end den fysiske fiksering.

Der findes i dag klare og restriktive regler omkring fysisk magtanvendelse, men ingen lovbeskyttelse af ældre i forhold til medicinsk overbehandling. Vi ser gerne, at ældre med demens også sikres beskyttelse og frihed gennem klare og restriktive regler, når det gælder medicinsk behandling.

Vi ved, at ældre omsætter og udskiller medicin langsommere end yngre på grund af  nedsat lever- og nyrefunktion. Derfor er den generelle behandlingsanbefaling, at der anvendes færrest mulige medikamenter i kortest mulig tid og lavest mulige doser til ældre.

Hos ældre med demens kan "den medicinske cocktail" føre til yderligere nedbrydning af den enkeltes hukommelse og funktionsevne.

Overlæge Nils Gulmann, psykiatrisk Hospital i Risskov, har gennem mange år kæmpet for de allersvageste ældre og har haft overmedicinering af ældre som ét af sine fokusområder. Vi håber derfor, at Nils Gulmanns banebrydende arbejde nu bliver hørt af de ansvarlige politikere og får konsekvenser.

Vi kan dog frygte, at andre krænkende løsningsforslag vil blive taget i anvendelse, såfremt ordination af psykofarmaka bliver indberetningspligtig eller kommer under magtanvendelsesloven.

De konservatives socialordfører Charlotte Dyremose har nylig fremført forslag til lovliggørelse af de omstridte kodelåse på plejehjemmenes yderdøre, "så demente plejehjemsbeboere kan holdes inden døre" (Kristeligt Dagblad 02.02.05).

Dette forslag er vi imod, idet vi mener, at mennesker med demens, der ønsker at forlade en institution, har behov for andre og mere værdige tiltag end låse og fysisk tilbageholdelse.

Mennesker med demens har i langt højere grad brug for beskyttelse i form af kærlige og ægte menneskelige relationer, især når omgivelserne for dem er angstprovokerende og uforståelige.
 
Susanne Ardahl
Sygeplejelærer og tidligere plejehjemsforstander
Medlem af Sygeplejeetisk Råd
 
Edith Mark
Psykiatrisk sygeplejerske og ph.d.-studerende
Formand for Sygeplejeetisk Råd