Kirkeministeriet vil forbyde præster at tage imod gaver og arv fra sognebørn

Nye regler fra Kirkeministeriet modtages positivt af Præsteforeningen, der mener, et forbud gør det nemmere for præsterne at sige nej til arv og gaver

Kristeligt Dagblad d. 01.11.06.

Af Bente Clausen

Præster skal ikke tage imod arv eller gaver fra deres sognebørn. Det mener præsternes arbejdsgiver, Kirkeministeriet, som er på vej med et regelsæt, der trækker en etisk grænse i de vanskelige sager.

Reglerne er en del af den første personalepolitik, som Kirkeministeriet laver, for folkekirkens præster. De kommer, samtidig med at en præst i Viborg Stift til sin biskop skal redegøre for to tilfælde, hvor han har taget imod store værdier i form af arv og gaver fra nu afdøde sognebørn. Den aktuelle sag er ikke anledningen til de nye regler, understreger Kirkeministeriet.

– Men selvfølgelig sætter sådan en sag fokus på, at det er vigtigt med retningslinjer på området, siger fuldmægtig Finn Skjoldan i Kirkeministeriet.

Præsters gaver har ikke været omfattet af etiske retningslinjer tidligere. Decorum-reglerne – om præstens opførsel under og uden for tjeneste – har været en mulighed for at irettesætte en præst, der trådte forkert. En anden er straffeloven, der dog kun kan bruges, hvis præsten anklages for misbrug af sin stilling.

Finansministeriets personalestyrelse er også på vej med retningslinjer om god skik for offentligt ansatte, og den vil lægge vægt på, at man skal være varsom med at modtage arv og gaver. Men for præsterne bliver reglerne strammere.

– Kirkeministeriets retningslinjer vil nok blive en mere direkte løftet pegefinger, siger Finn Skjoldan.

I Præsteforeningen kan ingen erindre nogensinde tidligere at have hørt om præster, der har modtaget arv fra sognebørn. Ikke desto mindre siger formand Sabine S. Bech-Hansen, at hun i anledning af den aktuelle sag i Viborg Stift vil tage spørgsmålet op i Præsteforeningens hovedbestyrelse. Blandt andet til en diskussion om, hvorvidt foreningen selv skal udforme retningslinjer.

– Retningslinjer kan jo også være en hjælp til sognepræsten til at sige nej uden at såre den, som gerne vil give en gave, siger hun.

Sabine S. Bech-Hansen er glad for, at Kirkeministeriet nu er gået i gang med en personalepolitik for præster. Den har Præsteforeningen efterlyst længe.

– Vores eneste bekymring er, om reglerne kommer til at indeholde så mange paragraffer, at man overhovedet ikke kan bevæge sig. Vi ser helst en form for ramme, man kan arbejde indenfor, siger hun.

For flere andre offentligt ansatte har retningslinjer for gaver og arv været hverdag længe.

Formanden for Det Sygeplejeetiske Råd, Edith Mark, har aldrig været på en arbejdsplads, hvor sygehuset eller kommunen ikke havde et regelsæt mod at modtage gaver og arv.

– Og i vores egne retningslinjer står, at det skal være tydeligt i vores fremtræden, hvornår vi er i en professionelt ansat rolle. Det sker tit, at vi bliver tilbudt gaver, men vi tager ikke imod andre ting end for eksempel en pose kaffe, som deles med de andre på afdelingen, siger Edith Mark.

– Der er overhovedet ingen tvivl om, at man som plejeperson, som en patient kan føle et afhængighedsforhold til, ikke må modtage en arv. Selvfølgelig må man ikke udnytte sin position, siger hun.