Livsstil, selvbestemmelse og De Sygeplejeetiske Retningslinier

I sundhedens hellige navn.

Kommentar til synspunkt "I sundhedens hellige navn" i Sygeplejersken nr. 12/2006

Først vil jeg udtrykke glæde over, at Marianne Staub Thomsen starter en relevant debat om sundhedsfremme og forebyggelse, og inddrager De Sygeplejeetiske Retningslinier.

Det er godt med etiske refleksioner i sygeplejen og at få vendt, hvorfor vi tænker og handler, som vi gør.

I synspunktet skrives, at man i de tidligere sygeplejeetiske retningslinier fra 1992 prioriterede respekten for individets integritet og egne valg meget højt.

Hvorimod vægtningen i 2004 skifter til individet i relation til omgivelserne. Dette hænger sammen med, at der i Lov om Patientrettigheder nu er taget højde for individets selvbestemmelsesret.

Det betyder ikke, at Sygeplejeetisk Råd (SER) synes, at selvbestemmelsen er mindre vigtig - men ved udgivelsen af de første sygeplejeetiske retningslinier, fandtes denne lov ikke. Derfor var det i 1992 meget afgørende at fremhæve respekten for individet.

Samtidigt er det rigtigt, at vi i SER ønsker at se på mennesket i relation til omgivelserne, da vi netop opfatter det sådan, at etik kommer til udtryk i relationen til andre.

Retningslinierne pålægger fortsat sygeplejersken at respektere patientens valg. Men på et overordnet plan er sygeplejersken også forpligtet til at arbejde for, at befolkningens sundhedstilstand bliver bedst mulig, og at de ressourcer, der er til rådighed i det danske sundhedsvæsen, anvendes bedst muligt.

På SER's hjemmeside vi har udtalt os om etiske problemstillinger i forhold til motiverende samtaler.

En af vores overvejelser herfra er, at sundhed uheldigvis kan blive en "hellig" ting, hvor de, der ikke lever op til sundhedsidealet, betragtes som umoralske. Det er vigtigt at turde tale respektfuldt med mennesker og undgå, at sundhed ender i krænkelse og skyldfølelse. 

Edith Mark
formand for Sygeplejeetik Råd