Når beboeren ønsker besøg af en prostitueret

Sygeplejeetisk Råd (SER) er blevet spurgt om rådets holdning til brugen af prostituerede på plejehjem.

11. februar 2008 

Sygeplejeetisk Råd (SER) er blevet spurgt om rådets holdning til brugen af prostituerede på plejehjem. Henvendelsen kom fra en journalist. 

Henvendelsen og vores redegørelse kan have generel interesse for sygeplejersker. Vi har derfor valgt at gengive vores overvejelser på hjemmesiden.

SER mener, at det er vigtige spørgsmål, der stilles. Vi finder klart, at sygeplejersker må gøre sig etiske overvejelser, når en beboer udtrykker ønske om besøg af en prostitueret.

Vi refererer til De Sygeplejeetiske Retningslinjer vel vidende, at sygeplejersken sandsynligvis vil handle intuitivt, hvis hun er uforberedt på situationen.

Men de Sygeplejeetiske Retningslinjer kan bl.a. medvirke til at støtte sygeplejersken i situationer, hvor der skal træffes etiske valg og fremme den gode dømmekraft med henblik på at udvikle den faglige kvalitet i sygeplejen. Retningslinjerne er et udtryk for, hvad medlemmer af Dansk Sygeplejeråd ønsker at stå inde for.

Vi vil besvare de stillede spørgsmål i rækkefølge.

1. Hvordan skal/bør en sygeplejerske forholde sig, hvis en (plejehjems)beboer udtrykker ønske om besøg af en prostitueret?

En sygeplejerske skal altid forholde sig til de ønsker og behov, en beboer eller patient har. Det er i princippet ikke forskel på ønskerne eller behovene – altså et seksuelt behov er ikke anderledes end et andet behov. Men der kan være forskel på, hvordan og om vi imødekommer et ønske.

Vi har erfaring for, at det er forholdsvis sjældent, at patienter udtrykker seksuelle behov over for sygeplejersken. Det skyldes nok en vis blufærdighed og tabu omkring sex. Desuden er mange patienter kun i kontakt med hospitalet kortvarigt. Sygdommen gør ofte, at behovet for sex er mindre fremtrædende.

På plejehjem eller i bofællesskaber, hvor mennesker bor i årevis, er situationen anderledes stabil. Når en beboer her udtrykker et behov for at have sex med en prostitueret, skal sygeplejersken lytte og forstå, og hun skal altid forsøge at varetage patientens tarv. Men hvad er patientens tarv?

Her er f.eks. nogle at de overvejelser, som sygeplejersken kan gøre sig:

  • Fri adgang til sex er ikke en menneskeret! Seksualitet udfoldes bedst i et tillidsforhold …..
  • Det er opgjort, at der i Danmark er mindst 3000 udenlandske prostituerede kvinder. Man skønner, at ¾ af kvinderne er kommet hertil som ofre for menneskehandel. De lever i dag under slavelignende forhold og bliver groft udnyttet og ofte mishandlet.
  • Fra flere politiske partier har der været forslag om at kriminalisere kunder, der køber sex af handlede kvinder.
  • Hvordan skal man som sygeplejerske/plejepersonale sikre sig, at en prostitueret ikke er handlet, ikke er mindreårig, ikke er psykisk syg og ikke selv har været udsat for seksuelle eller andre overgreb i barne- og ungdomsårene?
  • Er den prostituerede narkoman, HIV-smittet og …….?
  • Bør det være tilladt at udsætte prostituerede for udtalt krænkelse, for at andre frit skal have mulighed for seksuelle ydelser?

Dermed ikke være sagt, at plejepersonalet ikke skal have fokus på handikappede og ældre borgeres seksuelle behov. Der har været skræmmende eksempler, hvor plejepersonale har iført ældre beboere "omvendt bodystocking" med lynlås i ryggen; således at man hermed berøvede den ældre mulighed for selvtilfredsstillelse.

Sygeplejersken kan tage nogle af De Sygeplejeetiske Retningslinjer op til overvejelse. Vi vil nævne følgende:

1.3   Sygeplejersken skal i sit arbejde anvende fagligt skøn, kritisk stillingtagen, mod og omtanke.

2.2 Sygeplejersken skal medvirke til, at patienten modtager og forstår den information, der er nødvendig for at træffe valg. Information, der gives, skal være tilpasset den enkelte patients ønsker og behov samt patientens livssituation.

2.3 Sygeplejersken skal respektere patientens valg, herunder patientens ret til at fravælge selvbestemmelsesretten.

2.4 Sygeplejersken skal arbejde for, at patienten bevarer sin værdighed og integritet.

2.5 Sygeplejersken skal beskytte patienten mod krænkende handlinger, også i situationer, som indebærer brug af tvang, tilbageholdelse eller anden rettighedsbegrænsning.
 
Vi kommer altså ikke med et helt entydigt svar på, hvad sygeplejersken skal gøre. Men vi mener, at der ligger mange overvejelser, før hun eventuel formidler en kontakt til en prostitueret.

Vi kan gerne uddybe vores tankegang med 2 dilemma-svar fra medlemmer af Sygeplejeetisk Råd. Svarene er bragt i Sygeplejersken:
Susanne Ardahl, SER, har svaret på dilemmaet med overskriften "En duft af syrener"

Kirsa Ahlebæk, SER, har svaret har svaret på dilemmaet med overskriften "Gammel og nyforelsket"

2. Nu er prostitution lovligt i Danmark, men hvad hvis det strider mod en sygeplejerskes moral at formidle kontakt til en prostitueret?

Sygeplejersken skal ikke være mellemled mellem beboeren og den prostituerede, men hun må forholde sig til behovet (som vi beskriver under spørgsmål 1). Sygeplejersken må derpå gå til sin leder, som må overtage sagen.

Ofte vil det i øvrigt være sådan, at hvis beboeren ønsker at gøre brug af en prostitueret, er det vedkommendes egen sag - man kunne sige i lighed med, hvem beboeren i øvrigt inviterer til sit hjem - og det er derfor sygeplejersken uvedkommende.

Lederen af et plejecenter kan sikre, at der er en politik på dette felt. Politiken bør også være kendt af plejehjemsbeboeren og dennes pårørende inden indflytning.

3. Karen Jespersen slår fast, at kommunerne selv kan bestemme, om de vil lade deres ansatte formidle kontakten mellem beboere og prostituerede. Københavns Kommune har derfor forbudt deres sygeplejersker at gøre det. Det stiller også sygeplejerskerne i et dilemma, når de ikke må hjælpe en ældre beboer med hans/hendes ønsker.

Hvordan skal/bør en sygeplejerske forholde sig i sådan en situation?

Som beskrevet mener vi, at sygeplejersken altid skal forholde sig til den konkrete situation. Hvis der allerede foreligger en politik på området, må sygeplejersken forsøge at agere efter kommunens politik – dog således, at beboerens tarv vejer tungest*. Sygeplejersken kan f.eks. tale med beboeren om, hvordan pårørende eventuel kan stå for en formidling af kontakt.

* 2.6  Sygeplejersken skal, ved loyalitetskonflikter mellem ansættelsesstedets forhold og muligheden for at udføre forsvarlig sygepleje, arbejde for at varetage patientens tarv.

4. Hvordan bør sygeplejersker forberede sig på sådanne situationer?

Du har næsten sagt, at sådanne situationer er værre end andre situationer! – Disse situationer bør ikke være værre eller sværere end andre situationer. Sygeplejersker taler med mennesker om liv og død, sygdom og håb, smerte og kærlighed.

Sygeplejersker skal også være gode samtalepartnere til mennesker, der af sygdom og handicap er blevet begrænset i muligheden for sex. Den bedste forberedelse er, at sygeplejersken har forsøgt at leve sig ind i den andens situation og desuden har en faglig viden.

Undervisning i det på uddannelserne? Obligatorisk snak på plejehjemmene om, at sådanne situationer kan opstå?

Ja, selvfølgelig er det en god hjælp, at man på uddannelsen og i arbejdsmiljøet er åbne og formulerer sig. Snerpethed og moraliserende holdninger fører ikke noget godt med sig. Vi må hele tiden forsøge at opnå bedst mulig viden.
 
På vegne af Sygeplejeetisk Råd
 
Edith Mark
Formand for Sygeplejeetisk Råd
 
Dele af dette svar indgår i artiklen

"Skal sygeplejersker formidle prostituerede" i Sygeplejersken nr. 3/2008 af Morten Terp, journalist.