Sygeplejersker har brug for teoretisk viden

Det er vigtigt, at sygeplejersker også har en teoretisk baggrundsviden, der gør, at de kan forholde sig til mangfoldigheden af situationer og mennesker.

Kommentar bragt i Kristeligt Dagblad d. 14.09.2006   

Af
Kirsa Ahlebæk
Rektor for Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole
Medlem af Sygeplejeetisk Råd

Edith Mark
Sygeplejerske og ph.d. studerende
Formand for Sygeplejeetisk Råd

At yde sygepleje er en kompleks handling. Det, nogle betragter som en banal handling, opfattes af andre som en meget vigtig og til tider grænseoverskridende handling. På den baggrund er det vigtig, at sygeplejersker også har en teoretisk baggrundsviden, der gør, at de kan forholde sig til mangfoldigheden af situationer og mennesker. En del af denne baggrundsviden er sygeplejens historie, som rummer de elementer Jan Lindhardt efterlyser i sin artikel i Kristeligt Dagblad 1. september 2006 (se nederst på siden).

Sygeplejerskers virksomhedsområde omfatter alle mennesker fra vugge til grav, mennesker som tilhører forskellige kulturer og religioner, mennesker som tilhører forskellige sociale klasser, og mennesker som befinder sig i forskellige faser af deres liv.

Sygeplejersken møder de glade nybagte forældre, det utilpassede barn, den usikre unge, den midaldrende med livsstilssygdomme, kræftsyge i alle aldre og de gamle, der nærmer sig livets afslutning.

Patienter har krav på at blive mødt med viden, omtanke og respekt – og hvis vi skulle glemme det, minder patienterne os dagligt om det. Ingen patienter vil "bare" have målt blodtryk eller skiftet forbinding.

Den typiske patient i 2006 er engageret i sit liv og specielt i egen sygdom, mulige behandlinger, fremtidsudsigter og indflydelse på hverdagen. De fordrer frem for alt en god dialog med behandlerne – deriblandt sygeplejerskerne.

Det er fejlagtigt at tro, at man kan reducere sundhedspersonalet og sundhedsydelser til enkeltstående fysiske ydelser uden sammenhæng med menneskets omgivende verden. 

Ingen stiller vel spørgsmål ved behovet for fag som anatomi, fysiologi, sygdomslære og farmakologi. Men vi kender alle citatet "mennesket lever ikke af brød alene". På samme måde lever mennesket ikke af de ovenfor nævnte fysiske ydelser alene.

Det kan derfor undre, at der stilles spørgsmålstegn ved om videnskabsteori, filosofi og kommunikation er nødvendig viden for at blive en god sygeplejerske. 

Vi tror desværre, at mange der i disse dage frejdigt udtaler sig om sygeplejerskeuddannelsen har fanget nogle overskrifter i forbifarten. Det er meget ærgerligt.

Sygeplejerskeuddannelsen er foruden hovedfagene sammensat af mange forskellige støttefag, som tilsammen giver det brede baggrund, der kræves for at blive en god sygeplejerske i 2006, og for at være rustet til at møde den teknologiske udvikling som sundhedsvæsnet løbende gennemgår.

Det er positivt, at befolkningen generelt, læger, politikere, medier – og selv en biskop er engageret i sygepleje. Men vi vil gerne fastslå, at sygeplejeuddannelsen fortsat skal indeholde et bredt teoretisk fundament af både naturvidenskabelige og humanistiske fag.

Dertil kommer, at sygeplejerskestuderende i praktikken skal have ordentlige muligheder for at lære sig de praktiske færdigheder, der skal til for at hjælpe mennesker.

Og en særlig bemærkning til Jan Lindhardt: Det er nyttigt at vide noget om magtforhold i kommunikation og om værdiernes opløsning. En måde at forstå disse fænomener på kunne netop være at læse Habermas, Giddens og Foucault.

Vi kan også oplyse, at som sygeplejerskeuddannelsen er nu, lærer de studerende om etik og om sygeplejens historiske rødder – og vi er enige i, at det også er nyttigt.