Book online etisk refleksion - nyt tilbud fra Sygeplejeetisk Råd

Sygeplejeetisk Råd ønsker at fremme etisk refleksion blandt sygeplejersker og tilbyder derfor online etisk refleksion. Her får du og dine kollegaer mulighed for at drøfte etiske problemstillinger, som I er optagede af, med medlemmer af Sygeplejeetisk Råd.

Oprettet: 20.04.2021

Sygeplejeetisk Råd ønsker at fremme etisk refleksion blandt sygeplejersker. Under covid-19-pandemien har Rådet erfaret, at online etisk refleksion er en god mulighed for at nå ud til DSR's medlemmer. Medlemmerne af Sygeplejeetisk Råd er sygeplejersker med bred erfaring inden for alle områder af sygeplejeprofessionen og en dialog om de etiske problemstillinger, du/I oplever, kan bidrage til, at I får øje på nye perspektiver til at forstå jeres problem og de udfordringer, det medfører i jeres arbejde.

Du kan booke mødet som enkeltperson, eller I kan være flere kolleger, der deltager. To medlemmer af Sygeplejeetisk Råd vil deltage i refleksionen. 

Er du interesseret i online etisk refleksion, så udfyld kontaktformularen på hjemmesiden.

Vi glæder os til at møde jer til fælles drøftelse af de etiske problemstillinger og dilemmaer, I møder i jeres arbejde!