Valg til Sygeplejeetisk Råd

3 nye medlemmer er valgt til Sygeplejeetisk Råd samtidig med genvalg af 3 medlemmer. Anne Bendix Andersen er også genvalgt som formand. Valget skete ved en elektronisk afstemning grundet udsættelse af DSR's kongres til december 2020.

Oprettet: 26.06.2020
Anne Bendix Andersen

Anne Bendix Andersen er genvalgt som formand. Anne har været medlem af Rådet i 4 år, heraf 2 år som formand og er valgt i Kreds Midtjylland.

Anne Bendix Andersen vil fortsætte den linje, som kontinuerligt har været grundlaget for Rådets arbejde – nemlig at udbrede kendskabet til og brugen af etik blandt sygeplejersker i deres kliniske hverdag. Sygepleje er en etisk profession og etikken skal gøres tilgængelig for sygeplejersker og anvendes i praksis.

Der er valgt 3 nye medlemmer til Rådet:

  1. Lene Rosenly, udviklingssygeplejerske på psykiatrisk afdeling, indstillet af Kreds Syddanmark
  2. Dorte Sørensen Tungelund, sygeplejerske på hospice, indstillet af Kreds Syddanmark
  3. Lise-Lotte Marker Christensen, afdelingssygeplejerske, hjertemedicinsk afdeling, indstillet af SER

Desuden har der været genvalg af 3 medlemmer:

  1. Lisbeth Arbøl, palliationssygeplejerske, indstillet af Kreds Hovedstaden
  2. Lisbeth Aaskov Falch, undervisende sygeplejerske, indstillet af Kreds Sjælland
  3. Anne Bendix Andersen, undervisende sygeplejerske/forskningsansvarlig, indstillet af Kreds Midtjylland. Anne var også indstillet til genvalg som formand.

Rådet siger farvel til 2 medlemmer

Stor tak til de to medlemmer, som træder ud af Rådet efter gennem 8 år at have leveret en stor arbejdsindsats, både ved Rådets møder og i forbindelse med udbredelse af kendskabet til sygeplejeetikken og de sygeplejeplejeetiske retningslinjer ved talrige møder for sygeplejersker og ved besvarelser af dilemmaer fra medlemmer.

Rådet siger farvel til:

  • Edel Kirketerp Nørskov, tidl. oversygeplejerske, Kreds Syddanmark
  • Hanne Reinhold Juul, funktionsleder i psykiatrien, Kreds Syddanmark