Indsatsområder

SLS' årsmøde vælger hvert år ét eller flere indsatsområder, som organisationen skal arbejde med frem til næste årsmøde. Udover indsatsområderne kan årsmødet også vedtage, at organisationen skal arbejde med andre områder frem til næste årsmøde

Indsatsområder 2019-2020

På årsmødet 2019 besluttede de delegerede, at SLS i det kommende år skal arbejde med dette indsatsområde:


Udover indsatsområdet, besluttede årsmødet også, at SLS skal arbejde med

Styrket indflydelse til de sygeplejestuderende

Formålet med og begrundelsen for indsatsområdet

Vi har gennem det sidste år arbejdet med indsatsområdet ” Øget studenterinddragelse for sygeplejestuderende”. Dette har resulteret sig i flere gode initiativer, der har understøttet de sygeplejestuderendes indflydelse på flere niveauer.

Herunder er eksempler på nogle af de initiativer SLS har arbejdet med for at øge studenterinddragelsen.

Kortlægning af formelle og uformelle indflydelsesveje

Vi har fundet ud af at meget forskelligt fra uddannelsessted til uddannelsessted, hvilke indflydelsesveje der er mest relevante at benytte sig af og at det forudsætter at lokalbestyrelserne selv holder sig ekstra orienteret. Hvad der dog er blevet klart, er at de fleste beslutninger der har store konsekvenser for de studerendes studie, tages på professionshøjskoleniveau, hvorfor en styrket indsats for at skabe indflydelse i uddannelsesudvalgene og professionshøjskolernes bestyrelser fortsat er noget der kræver en styrket indsats. Med denne viden kan det pege på at et stærkt regionalt samarbejde kan være en af vejene til at styrke indflydelsen.

                        Inddragelse af de studerendes oplevelser via klasserunder

Flere lokalbestyrelser er ude på klasserunder med det formål at lytte til hvad der rører sig blandt de sygeplejestuderende, for derefter at bruge oplevelserne som udgangspunkt til møder med den lokale ledelse eller skabe relevante lokale aktiviteter. 

Der er flere lokalbestyrelser der nu har regelmæssige møder med deres uddannelsesleder, men der er stadig mange lokalbestyrelser der oplever en modstand mod SLS, og at det kan være svært at hvordan samarbejdet sikre de studerendes indflydelse ved et konstruktivt samarbejde med ledelsen.

                        Vidensdeling og opkvalificerende elementer på kurser og nationale bestyrelsesmøder

Ved enhver given lejlighed har vi arbejdet med at klæde hinanden på til at kunne varetage og fremme de sygeplejestuderendes vilkår. Vi er i fællesskab blevet skarpere på at kunne argumentere for vores holdninger i mødet med beslutningstagere på forskellige niveauer.

Gennem vidensdeling er vi blevet opmærksomme på at der mangler nogle klare defineret nationale standarder der sikre de sygeplejestuderendes retsstilling, og det ikke altid skaber forbedringer til de sygeplejestuderendes fordel når vi blot bliver ”inddraget” i beslutningsprocesser, og vi dermed ikke oplever at vi får reel indflydelse, på de beslutninger der bliver taget omkring vores uddannelse.

For at understøtte denne problemstilling, er tilmed blevet udviklet et ekstra kursusspor under titlen ”styrk indflydelsen”, som er åben for tilmelding til efteråret 2019. 

Formålet med dette indsatsområde er at SLS nu skal arbejde målrettet for at styrke de sygeplejestuderende indflydelse

Vi har med andre ord startet nogle værdifulde processer for at øge de sygeplejestuderendes indflydelse, men vi har fundet ud af at der skal et langt og sejt træk til for at sikre de sygeplejestuderende får reel indflydelse på sygeplejerskeuddannelsen. 

Formålet med dette indsatsområde er at SLS skal arbejde for at styrke de sygeplejestuderende indflydelse, samt sikre de studerendes rettigheder, ved blandt andet at samarbejde med professionshøjskoler, praktikstederne og Dansk Sygeplejeråd. 

Desuden bør sygeplejestuderende være en del af beslutningsorganerne på lokalt, regionalt og nationalt niveau, med det formål at få reel indflydelse på de beslutningsprocesser der har betydning for kvalitetssikringen af sygeplejeuddannelsen. 

Målsætningerne med indsatsområdet

  • Fastsætte rettigheder for de sygeplejestuderende under uddannelse (i samarbejde med uddannelsesinstitutioner, praktiksteder og DSR-kredsene).
  • Indflydelse på og arbejde for en national farmakologieksamen.
  • Indflydelse på et tættere samarbejde mellem professionshøjskoler og praktiksteder. 
  • Fælles fraværspolitik nationalt; både i praktik og undervisning (der skal være mulighed for fravær). Fjern procentvurdering. I stedet ønsker vi en faglig og individuel vurdering.
  • Mulighed for kompensering/erstatningsundervisning ved fravær af undervisere.

Idéer til indsatser

  • Det regionale arbejde skal styrkes; Lokalbestyrelser i samme region skal i højere grad samarbejde regionalt. Både i forbindelse med drift, fastholdelse og udvikling af lokalbestyrelserne, men især i forbindelse med indflydelse på professionshøjskolerne og i samarbejdet med kredsene i Dansk Sygeplejeråd.
  • Sygeplejestuderende som en del af beslutningsprocesserne; Der skal i fremtiden et øget fokus på at få sygeplejestuderende med i de beslutningsorganer har der har indflydelse på uddannelsen. F.eks. uddannelsesudvalg, bestyrelser, arbejdsgrupper mm.

Et stærkere samarbejde med kredsene i Dansk Sygeplejeråd; Lokalbestyrelserne skal fremover gøre mere brug af deres respektive kredse som sparringspartnere, med fokus på at tale de studerendes sag, såsom rettigheder under uddannelse, og forhold i forbindelse med relevante studiejob.

De meritstuderendes forhold på sygeplejerskeuddannelsen

Formålet med og begrundelsen for forslaget

Jf. SLS’ princip og visionsprogram skal SLS arbejde for at fremme de sygeplejestuderendes vilkår. Dette gælder nationalt og herunder også de sygeplejestuderende med merit. Dog opleves det, at der er stor forskel på de studerendes kvalitet i uddannelsen, da uddannelsesforløbene med merit afviger med stor forskel fra uddannelsesinstitutionerne. Nogen steder opleves det, at der gives 20 ugers merit, 6 måneder eller et helt år. Ligeledes skal nogen igennem sygeplejeuddannelsen på 2,5 år mens andre følger den ordinære uddannelsestid på 3,5 år, og i perioder skal holde fri i op til 10 uger grundet deres merit for det konkrete læringsudbytte. Nogle af de konkrete eksempler de meritstuderende oplever er, at:

  • Meritstuderende i Viborg kommer ikke i SimLab på samme niveau som andre studerende på uddannelsesinstitutionen.
  • Meritstuderende i Vejle får kun praktik på 6. semester og der tages ikke forbehold for tidligere erhvervserfaring når der skal tages hensyn til opfyldte fagkrav.
  • Meritstuderende i Silkeborg føler, at de kommer for langt væk fra praksis, da de først kommer ud i praktik på 4. semester.

Ligeledes beskrives det i SLS’ politikpairer om uddannelsen, at den enkelte studerende har mulighed for at tilrettelægge studieforløbets længde.

Med dette forslag ønsker vi at opnå viden om de meritstuderende forhold og kvalitetsudbytte i uddannelsen på baggrund af SLS’ princip og visionsprogram.

Uddybning af forslaget

Forholdene for de meritstuderende skal undersøges både i forhold til de ordinære studerende men også indbyrdes mellem meritudbudsstederne.

Følgende mener skal undersøges:

  • Læringsudbyttet for uddannelsen. Er læringsudbytterne ens for merit / ordinære?
  • Er det et krav, at man skal tage uddannelsen med merit? Og kan tidligere eksamener bruges som begyndelse for, at man skal tage uddannelsen med merit?
  • Hvordan vurderes man til, om man kan få merit? Er kriterierne ens på alle skoler?
  • Bliver fagkravene opfyldt når der fordeles praktik?

På vej mod Danmarks mest indflydelsesrige studenterorganisation

Formålet med og begrundelsen for forslaget

SLS står stærkere end nogensinde. Aldrig har vi organiseret flere medlemmer, og vi er stærkt tilstede på samtlige af landets 23 uddannelsessteder. Lokalbestyrelserne bliver mere bæredygtige, der er flere der stiller op til de nationale hverv på årsmødet og vores organisation bliver kittet tættere og tættere sammen igennem styrket intern kommunikation, kurser og sprintforløb. Vi står på et solidt grundlag.

Når det er sagt, har det seneste års arbejde med indsatsområdet Øget studenterindflydelse vist, at vi på flere områder som organisation har svært ved for alvor at få sat gang i det systematiske arbejde med at få indflydelse på bl.a. professionshøjskolerne. Det giver anledning til at kigge på, om vi har den optimale model til at kæmpe for fremtidens sygeplejersker – og opnå den indflydelse, vi gerne vil have.

Der er med andre ord basis for at diskutere opbygningen af vores organisation på en grundig og systematisk måde. Udgangspunktet er ikke, at der skal ske ændringer, men derimod at vi i 2019/2020 sætter tid af til at gennemføre et projekt om organisationsudvikling, der afdækker vores interne og eksterne interessenters vurdering af SLS’ opbygning med henblik på at øge vores indflydelse lokalt, regionalt og nationalt.

Konkret har vi på nuværende tidspunkt identificeres fem udfordringer, der bør drøftes som en del af et projekt om SLS’ organisationsudvikling:

  1. Indflydelsen samler sig på det regionale niveau – men vi kan ikke matche

Decentraliseringen af uddannelsen i 2016 flyttede beslutningskompetencen ud på professionshøjskolerne, hvor fælles studieordninger lægger de overordnede rammer for sygeplejerskeuddannelsen. Samtidig centraliserer professionshøjskolerne beslutninger centralt frem for hos de enkelte uddannelsessteder. Magten flytter på samme tid væk fra Folketinget og Uddannelsesministeriet og væk fra uddannelsesstederne og samler sig på det regionale niveau i professionshøjskolernes ledelser.

             Det regionale niveau er det svageste led i SLS’ organisation, da vi ikke har formelle organer til at varetage vores medlemmers interesser her. Her står både Dansk Sygeplejeråds kredse og                                 studenterrådene stærkere.

           Ønsker vi i fremtiden at styrke det lokale indflydelsesarbejde i SLS, bør vi derfor diskutere fordele og ulemper ved vores regionale organisering og eventuelt drøfte alternativer. Her skal både                         professionshøjskoler, kommuner, regioner, studenterråd, Dansk Sygeplejeråds kredse og Fagbevægelsens Hovedorganisations regioner tænkes ind.

  1. I praksis er alle lokalbestyrelser ikke med i SLS-Bestyrelsen

Over de seneste 2,5 år har kun i gennemsnit 50 % af lokalbestyrelserne deltaget i SLS-Bestyrelsens møder. I det indeværende SLS-år er det kun 5 lokalbestyrelser, der har deltaget konsekvent, og 7 lokalbestyrelser har slet ikke deltaget på et eneste nationalt bestyrelsesmøde. Vi har med andre en repræsentationsudfordring og SLS-bestyrelsen er ikke det samlende nationale organ, som egentlig er tanken bag den nuværende konstruktion.

           Dertil kommer, at den relativt uforpligtende deltagelsesform skaber udfordringer for den politiske sammenhængskraft i SLS. Arbejdsgrupper er svære at nedsætte og diskussioner har risiko for at              skulle starte forfra, da deltagerskaren ofte ændrer sig fra møde til møde. Det gør det sværere at have dybdegående diskussioner over flere møder og vanskeliggør det systematiske arbejde med at              øge indflydelsen.

Der er på den baggrund basis for at diskutere fordele og ulemper ved den nuværende opbygning af SLS-bestyrelsen samt foreslå eventuelle justeringer, der også kan øge indflydelsen på det regionale niveau, jf. punkt 1.

  1. En svær rolle som forretningsudvalgsmedlem

2016-reformen afskaffede studiedage og lægger meget magt i hænderne på den kliniske vejleder, bl.a. når det kommer til sygeplejestuderendes muligheder for at lave SLS-arbejde, mens de er i praktik. De mærker de tre menigt valgte forretningsudvalgsmedlemmer, der foruden deltagelse i forretningsudvalgsmøder og SLS-Bestyrelsens møder også har en væsentlig opgave i at støtte lokalbestyrelser, facilitere det regionale samarbejde og være SLS’ centrale repræsentant til introduktionerne.

Især i praktikperioder kan det for FU-medlemmerne være svært at få enderne til at nå sammen med 40 timers praktik efterfulgt af forventningen om et varierende antal timer til SLS-arbejde, også selvom man får honorar herfor.

Der er derfor basis for at diskutere fordele og ulemper ved den nuværende model med forretningsudvalgsmedlemmer samt foreslå eventuelle justeringer, der både skaber mere faste rammer rundt om arbejdet og opgaverne.

            4. En svær rolle som lokalformand

En lignende udfordring ser vi hos lokalformanden, der også har et krydspres af forventninger, både fra forretningsudvalgs, sekretariat og lokalbestyrelsesmedlemmer.

Især vurderes lokalformandens dobbeltrolle som lokal leder og menigt medlem af SLS-Bestyrelsen at give en rigelig stor arbejdsbyrde, der er svær at forene med de forventninger, som studiet stiller i forhold til tid og ressourcer.

Der er derfor basis for at diskutere fordele og ulemper ved de nuværende forventninger til lokalformændene, også set i forhold til repræsentationsudfordringen i SLS-Bestyrelsen (punkt 2).

  1.  Meget administration for lokalbestyrelserne

Sidst men ikke mindst oplever lokalbestyrelserne, at de mødes med mange administrative krav i forbindelse med især generalforsamlinger, økonomistyring, regnskaber mv. Opgaver, der ofte ligger langt væk fra den egentlige motivation for SLS-arbejdet og som derfor opleves som besværlige, svære og irriterende.

På den baggrund er der også basis for at diskutere, om der kan lettes i de administrative forventninger til lokalbestyrelserne og hvordan vi det hele taget får gjort vores organisation mere fleksibel i forhold til administrative procedurer.

Det er på baggrund af de fem ovenstående udfordringer (som i øvrigt er en ikke-udtømt liste med udfordringer) samt det konkrete mål om at gøre SLS til Danmarks mest indflydelsesrige studenterorganisation, at vi stiller dette forslag til organisationsudviklingsprojekt.

Uddybning af forslaget

SLS gennemfører i SLS-året 2019-2020 et organisationsudviklingsprojekt med titlen ”På vej mod Danmarks mest indflydelsesrige studenterorganisation.”

Organisationsudviklingsprojektet skal, bl.a. med udgangspunkt i de fem ovenstående udfordringer, analysere SLS’ organisationsstruktur og -kultur med det formål at komme med konkrete forslag til udviklingen af organisationen, så den i endnu højere grad kan varetage de sygeplejestuderendes interesser fremover.

Det er forretningsudvalget, der med støtte fra sekretariatet har ansvaret for at gennemføre organisationsudviklingsprojektet og fremlægge resultaterne fra afdækningen senest til årsmødet 2020. Dette skal ske under inddragelse af SLS-Bestyrelsen, lokalbestyrelserne, Dansk Sygeplejeråd og andre interne og eksterne interessenter.

Resultatet af organisationsudviklingsprojektets analyser og konkrete anbefalinger skal sammen med eventuelle ændringsforslag til vedtægter, princip- og visionsprogram fremlægges til drøftelse på SLS’ årsmøde 2020.